Læsetid: 3 min.

Himlen under os

Forfatter kaster lys over lys og efterlyser en mindre provinsiel politik på området. Københavnerne er for uoplyste
16. september 2004

Byens lys
Peter Olesen, der engang var en skattet studievært i TV-Avisen, har i de seneste årtier påtaget sig den opgave at være selvbestaltet by- og arkitekturkritiker i diverse bøger og artikler. Hvis man synes, han har romantisk hang til at besynge det gamle for det nutidige, skal man blot åbne
nyeste bogværk, Lys eller ej, for at konstatere, at ærindet her går lige durk ind i en accept af moderniteten. Eller måske et både-og?
Altså: Peter Olesen har begivet sig ud i hovedstaden ved nattetid sammen med en fotograf. Hvad han har set, er, at der er en masse, man ikke kan se. Lidet venligt, men absolut konstruktivt, slår han så København oven i hovedet med Paris, hvor man kan se en hel masse, fordi der er projektører på.
Øvelsen er så gået ud på at sammenholde Sacré-Coeur og Marmorkirken, Luxembourg og Rosenborg, Hotel de Ville og Københavns Rådhus, Eiffeltårnet og Zoologisk Haves tårn, Pont Neuf og Marmorbroen, Louvre og Statens Museum for Kunst, Triumfbuerne og Kastellet, Institut de France og Søtorvet, Samaritaine og Magasin du Nord, Sorbonne og Københavns Universitet, etc.
Næsten overalt falder sammenstillingen – ialt 40 eksempler med illustrerende farvebilleder – ud til parisisk fordel. Her er der knald på lamperne hele natten. Man eksponerer dermed den æstetiske oplevelse, som turister ofte kommer for at få, men også til glæde for de fastboende.
Københavnske seværdige bygninger derimod ... henligger i et veritanelt mørke, men der er dog retfærdige undtagelser: Nordea-bankens postmodernistiske byggeri ved havnen, som er oplyst indefra får tommelfingeren op (sammenlignes med Bastille-operaen). Ligeså fremhæves Den Sorte Diamant på linje med Pompidou Centret. Diamanten er sammen med Christiania de steder i København, der er størst efterspørgsel efter med guidede rundture, skriver Peter Olesen. Hvordan er belysningen på Christiania forresten?

City by light
Man kommer (hvis man altså gør) uvilkårligt til at tænke på Hans-Jørgen Nielsens essay fra 1968, City by Night: City by Light, hvori han euforisk beskriver den overvældende, syntetiske, svævende oplevelse, som en by forvandler sig til i natmørket. »Byer som en stjernhimmel, man kan gå rundt i.« Eller oplevet fra oven i et fly: byen som en stjernehimmel under os.
Hans-Jørgen Nielsen får også forklaret, at det er den, Dan Flavin indkredser i sine neonskulpturer, der ofte er et eller flere lysstofrør i et udstillingslokale: »...den uepiske oplevelse af tid som sted og omvendt i et nu, der ligesom svæver rundt i et stort ingenting.«

Energifråds
Men nu kan man høre det knirke i den bæredygtige, økologiske afdeling, for er det egentlig ikke et frygteligt energi-frådseri at kaste lys på bygninger i bygningernes fritid? Og hvad pokker, man finder jo nok frem til adresserne alligvel om natten. Også på cykel. Med nefa-lygte.
Det vil de også sige på rådhuset, kan man gætte. Samt at københavn og Paris ikke er sammenlignelige størrelser, for Paris har 11-12 mio. indbyggere og hele verden som ’opland’ – København har knap to mio. indbyggere og hele Danmark som opland plus måske lidt til.
Hans-Jørgen Nielsens essay afsluttes – lidt uventet – med en trætheds-pointe: Alle disse visioner om, hvordan det hele kunne være. Laserstrålernes potentiale, og man kunne forestille sig kunstige skyer med reflekterende stoffer...
»En modsat følelse begynder at gøre sig gældende,« skriver han, over for »Alle disse lysende visioner, udsprunget af optimistiske loyaliteter mod det moderne og teknikken (...) Det er som om den slags loyaliteter har svært ved rigtigt at fænge mere.«
Alligevel har Peter Olesen en pointe. Hvorfor er den gamle mastekran på havnefronten oplyst, når Run-detårn ikke er? Det virker så helt og aldeles tilfældigt. Man har taget stilling for hver enkelt bygning for sig og ikke set belysningskunsten og -politikken som et sammenhængende hele.
Tænk også på, kunne man tilføje, hvad det har gjort ved Kgs. Nytorv, at man har skabt en kunstig (oplyst) skøjtebane, der om vinteren og især i december spiller sammen med Magasins og Hotel d’Angleterres ekstra oplyste facader. Som et maleri af Breughel.

*Peter Olesen: Det mørklagte København. Foto: Torben Petersen. 104 s. 199 kr. Thaning & Appel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu