I en tid, hvor verden oplever en værdikrise helt uden historiske fortilfælde kan intet vel være mere passende end, at UNESCO som en organisation viet til at promovere fredens værdier i mænds og kvinders bevidsthed stiller spørgsmålet om værdiernes fremtid.
Imellem det udbredte indtryk, at værdier har mistet deres betydning, og skræmmescenarier om tvangsmæssig genoprettelse af en tidligere tids moralske orden er der plads for en sådan sondering af mulige fremtidige udviklingstræk.
UNESCO-antologien Værdiernes fremtid samler omkring 50 bidrag med vidt forskellige indfaldsvinkler fra førende skribenter og tænkere, der deltog i de Samtaler om det 21. århundrede, som er blevet afholdt i UNESCO-regi. For værdispørgsmål har fortsat en uhyre stor appel til os alle, selv om deres måde at manifestere sig på har ændret sig. Formentlig har der aldrig før i menneskehedens historie været så mange værdier i indbyrdes strid.
En af globaliseringens mest bemærkelsesværdige effekter er netop at afsløre den ekstraordinære globale mangfoldighed af værdier og kulturer. At vi i dag oplever en værdikrise, skyldes ikke at værdierne har mistet deres betydning, men snarere, at vi har mistet vores orientering i en verden, der ofte præges af modstridende værdier. Den krise, vi oplever, er ikke så meget en værdikrise som en krise for, hvad værdierne må betyde for vores evne til at lede os selv og give vores liv retning.
Jeg vil gerne åbne diskussionen ved at stille en række spørgsmål, som for mig at se er afgørende.
Er det muligt at tale om en værdiernes skumringszone? Teorier, der betoner værdiernes historiske og kulturelle relativitet har efterhånden undergravet troen på filosofiske, religiøse og kunstneriske absolutter, som Oplysningstænkningen med dens universalistiske visheder endnu tilsluttede sig.
Her må vi imidlertid ikke overse det faktum, at mennesker i mange af verdens regioner fortsat søger tilflugt i de traditionelle referencerammer for at skabe mening og orden i deres liv dels som individer, dels som samfundsaktører. Ud fra den betragtning kan den aktuelle værdikrise ikke kaldes universel. Måske burde nogle lande i stedet for at spørge til værdiernes fremtid snarere spørge sig selv om fremtiden for vores værdier.
Men i en tidsalder, hvor ord og billeder fra den ene del af verden omgående cirkulerer videre til tv-skærme i alle øvrige dele af verden, og hvor nationernes gensidige afhængighed og problemer vokser med stigende hast hvilken region og hvilket samfund kan da gøre krav på at forholde sig indifferent og passivt, når dets værdier drages i tvivl hvor end dette så måtte forekomme? Som udgangspunkt har alle lande krav på at blive respekteret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle handlinger er tilladelige, eller at forbrydelser kan retfærdiggøres i den kulturelle mangfoldigheds navn.
Betyder det forhold, at forskellige værdier i dag eksisterer side om side, at vi styrer imod en kollision imellem på den ene side en verden, der er funderet på at forkaste traditionelle værdier og på den anden side en verden, der afviser en sådan forkastelse med andre ord imod en værdikonflikt eller et civilisationssammenstød?
Eller er vi tværtimod snarere vidne til en sammenblanding og en hybridisering af værdier? I den forbindelse er det værd at fremhæve, at hver eneste kultur indeholder individer og grupper, der skelner forskelligt imellem, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt og evaluerer forskelligt i overensstemmelse hermed. Alle værdier er således i alle kulturelle kontekster principielt udsatte for at blive nyvurderet, omvurderet, opvurderet eller nedvurderet. Med andre ord er værdier under stadig udvikling og kan formes i fællesskab, debatteres og forhandles mellem potentielt meget forskellige aktører.
Hvad vi her står overfor, er et udtryk for de menneskelige kulturers kreative diversitet og deres fælles følelse af at tilhøre et og samme menneskelige fællesskab.
Udfordringen i dag er at sikre, at værdisystemernes etiske bestræbelser i videst muligt omfang retter sig ud imod dette globale fællesskab, og at denne nye etiske orientering bliver baseret på princippet om en dialog mellem kulturerne.
En sådan dialog må gå ud fra den præmis, at kulturer må respekteres, men at værdier kan evalueres i fællesskab. På denne måde er det muligt at forestille sig en fremtidig udformning af værdier i form af nye synteser, der kommer i stand ved hybridiseringer og kulturmøder mellem gamle og moderne mangfoldigheder.
Men indebærer dette scenario ikke en risiko for, at værdiovervejelser bliver reduceret til et spekulativt spil? Ofte fremføres den pointe, at vores opfattelse af moralske og æstetiske værdier i en verden, der reguleres af loven om udbud og efterspørgsel, tenderer imod at tilnærme sig børsmarkedets model.
Fænomenet mode ser ud til at invadere vores værdiopfattelser. Hvordan kan det centrale spørgsmål om uddannelse fortsat indtage sin retmæssige plads i en verden, der regeres af hurtig forfaldstid?
Det er et ejendommeligt paradoks, at det øjeblikkelige bliver tillagt så stor værdi på et tidspunkt, hvor netop fremvæksten af videnssamfund, som tenderer imod at gøre drømmen om livslang uddannelse for alle til et levedygtigt projekt, ser ud til at bebude en ny mekanisme til at udforme langtidsholdbare værdier, som snarere vil blive skabt end reproduceret og snarere videregivet og tilegnet end blot overtaget.
Vi må også spørge til, hvilke konsekvenser de mulige forandringer i religiøse og åndelige værdier og opkomsten af nye politiske værdier vil føre til. Skønt det repræsentative demokrati ser ud til at være i krise i mange lande, udvikler netværksdemokratierne sig hurtigt.
Hvilke værdier rummer disse nye netværk, der bygges op om kommunikationsfællesskaber og sammenslutninger af ligesindede? Og vi må spørge til, om de patriarkalske strukturers tilbagegang betyder, at vi bevæger os hen imod en feminisering af værdierne? Vil dette føre til fremkomsten af nye værdier, hvis udbredelse vil kræve en multidisciplinær uddannelse, der svarer til kulturernes pluralitet?
Det er sådanne scenarier, som står på spil i den dialog mellem civilisationer og kulturer, som vi bør opmuntre til, hvis vi vil undgå, at værdifællesskaber vender sig indad, hvilket alt for ofte kan blive kilde til misforståelser og konflikt.
Vi må også tilstræbe at afværge den dobbelte fare, der hidrører fra kombinationen af en erosion af kulturelle værdier med en fortsat vækst i social ulighed. Den enorme assymetri, der betyder, at tre fjerdedele af menneskeheden er berøvet adgang til viden, og at millioner af mennesker er underkastet ulighed og ekstrem fattigdom, kaster truende skygger over værdiernes fremtid.
I en tidsalder præget af globaliseringen og opkomsten af nye teknologier vil bevarelsen af klodens kulturelle diversitet være en afgørende udfordring. For at illustrere denne pointe: 6.000 levende sprog tales endnu i dag. Men fortsætter den nuværende udvikling, kan dette tal meget vel være halveret ved udgangen af det 21. århundrede.
Samme fattiggørelse truer den kulturelle og immaterielle arv, som vi har en pligt til at fremme kendskabet af og bevare som et menneskehedens fællesgode.
Med tanke på diversitetens erosion er vi nødt til at udvikle en ansvarlighedens etik, der kan sikre, at alle kulturer nyder godt af de vilkår, som er nødvendige for at de kan opretholde deres eksistens.
Det meningstab, nogle advarer imod, er måske ikke mere end en illusion. Vi burde snarere tale om meningsforskydninger og skabelsen af nye betydninger. Lad os tro på fremtiden:
Hvad nu hvis den radikale reform, som vi aspirerer imod, kunne blive virkeliggjort gennem udbredelse af viden? For viden er grundlæggende skabelse, fornyelse og udveksling. Selvsagt vil det videnssamfund, der er ved at tage form, ikke være uden værdier tværtimod. Problemet vil ikke være at vi lider tab, men at vi får så meget mere at vælge imellem. UNESCO's rolle er at stimulere og agere forum for sådanne debatter, som søger at nydefinerer og foregribe morgendagens værdier. Det er i denne ånd, at vi har stillet spørgsmålet om værdiernes fremtid.
© UNESCO og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
*Gianni Vattimos essay og Koïchiro Matsuuras artikel er bidrag fra bogen Ou vont les valeurs, som er udgivet af FN og har bidrag af Peter Sloterdijk, Jean Baudrillard, Javques Derrida, Jeremy Rifkin, Paul Ricoeur mfl.
