Læsetid: 3 min.

Ideen er god – men navnet stinker

Fildelernes nye hjemmeside er på mange måder et tiltrængt modspil til underholdningsindustriens selvtægt. Men initiativtagerne bag skal passe på ikke at falde i den samme fælde, som AntiPiratGruppen elefanter render rundt i
3. september 2004

Musik
Det kan måske se lidt provokerende ud. Grænsende til det pubertære.
Om igen: At et nyt fildelingsforum på internettet lige netop kalder sig www.piratgruppen.org er plat. Især når initiativtagerne gør en dyd ud af fildeling – også den ulovlige af slagsen – og derfor tager afstand til det fordømmende prædikat, der ellers klæber til fildelerne; ’pirater’. Omvendt giver det også god mening. www.piratgruppen.org kopierer jo underholdningsindustriens retorik. Hjemmesiden skaber en direkte pendant til pladeselskabernes og videodistributørernes juridiske indsatsstyrke, AntiPiratGruppen, der bekæmper og kriminaliserer fildeling. Nøjagtig som Piratgruppens sympatisører og bagmænd blæser på dele af ophavsretten og kopierer musik og film uden hensyn til, hvad man ikke må.
Det er faktisk deres pligt at lade hånt om paragrafferne, mener fildelerne. Verden forandrer sig, og i den digitale tidsalders tempo kan juraen simpelthen ikke følge med. At bryde lovgivningen er den eneste måde fortsat at fodre folk med kultur, mener Piratgruppen. I dag beskytter ophavsretten altså ikke kunstnerne, men en defensiv industri.
På hjemmesiden uddyber en velkomsttekst fildelernes filosofi. Det hedder bl.a.: »Fildelere er for længst blevet udråbt som tyve og kriminelle af dem, som tjener milliarder på at begrænse adgangen til kultur.«
Underforstået – underholdningsindustrien med multinationale giganter som Disney, Universal og EMI i spidsen spinder guld og platin på kunstnerne, der selv får alt for lidt for deres værker. Oftest ned til 10 pct. af omsætningen på cd’er og film.
Hvis de skabende musikere, filmmagere m.fl. i stedet udgav deres produkter via fildeling på nettet, ville de nå ud til flere og dermed tjene bedre penge – også selv om priserne automatisk dalede drastisk på deres værker. Mener Piratgruppen altså.
Tankeeksperimentet er interessant. Men det er langtfra skudtæt, og det er med garanti blåøjet. For ligesom underholdningsindustrien ikke har været hurtig til at finde konstruktive måder at komme internetkopieringen til livs på – eksempelvis ved at skabe betalingsalternativer til gratis download-sites som Kazaa – så er det en utopi at tro, piraterne pludselig vil betale kunstnerne, blot fordi industrien ikke længere skal have sin betragtelige del af kagen. Selvfølgelig vil idealisterne gøre det moralsk rigtige, men hvad med alle dem, der bare ønsker at underholde sig så billigt som overhovedet muligt? De er sgu da bedøvende ligeglade. Så længe det kan gøres gratis, vælger de derefter. Og når Piratgruppen ignorerer denne højrisiko og undlader at skelne mellem moralsk og amoralsk fildeling, så synker de til AntiPiratGruppens niveau, hvor man sjældent skelner mellem lovlig og ulovlig fildeling i piratjagten.

Fildelerne må derfor komme med en holdbar løsning, så kunstnerne sikres anstændige royalties ligegyldig hvad. Men der er Piratgruppen slet ikke endnu, som talsmand Claus Pedersen også erkendte for nylig. Mandags kunne dagbladet Politiken citere ham for følgende svært realiserbare løsningsscenarier:
»En mulighed kunne være at lægge en afgift på computere, sådan som man gorde det i sin tid med blankbåndsafgiften på kassettebånd. En anden mulighed kunne være en generel download-licens, som giver indehaveren ret til frit at downloade alt på nettet.«
Manglen på løsninger skal dog ikke skygge for, at siden er et forfriskende initiativ. AntiPiratGruppen og dens intimiderende selvtægts-taktik fortjener et modspil, og det leverer www.piratgruppen.org i allerhøjeste grad. At kompetente folk står bag, skinner også igennem fra klik 1. Ifølge Piratgruppen selv er initiativtagerne en blanding af jurastuderende og it-eksperter. Det ses.
Ud over at hjemmesiden er overskueligt og æstetisk sat op, så byder den på en række features, der heldigvis ikke yder det fordummende navn retfærdighed. Essays om »Intellektuel ejendomsret og overflodsøkonomi« og fænomenet »Copyleft« er berigende læsning, når diskussionen ellers kan virke så fattig på indfaldsvinkler. Det tjener også Piratgruppen ære, at man kan finde fildelerkritiske holdninger i en særligt reserveret afdeling af sitets debatforum. Og at der ligger en virtuel ordbog med forklaringer på alle de teknokratiske udtryk, som cyperspace-sfæren så ofte forpestes af.
Til gengæld kan man diskutere, hvor smart det er at instruere brugerne i at afkode kopisikrede dvd’er og cd’er. Fokus forsvinder unægtelig fra Piratgruppens egentlige ærinde, nemlig nuanceringen af debatten. Når man på denne måde forsyner alle og enhver med terroristens kogebog, søger man krigen frem for fredsplanen. Så ønsker man at udslette sin erklærede fjende. Måske balancerer man kun på kanten af konventionerne, måske falder man ikke i. Men man puster til ilden, og tilskynder modstanderen til at skubbe én i afgrunden.
Det er pubertært.

www.piratgruppen.org
www.antipiratgruppen.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her