Flere voksne danskere uden arbejde, på overførselsindkomster og færre i arbejde. Et polariseret boligmarked, der skaber både sociale og økonomiske skel mellem rig og fattig. VK-regeringen har gennem de sidste par år blandet en samfundsøkonomisk giftig cocktail, som oppositionen med Socialdemokraterne i spidsen burde kunne bruge til at skabe politisk tilslutning om deres visioner.
Men sådan er det ikke nødvendigvis.
Tre eksperter giver her hver deres bud på, hvorfor Socialdemokraterne ikke i højere grad forsøger at bruge den sociale ulighed til at hente stemmer hjem, til trods for at skellet mellem rig og fattig vokser.
Professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen mener rent faktisk ikke, at den stigende ulighed i samfundet betyder noget som helst for Socialdemokraternes succes eller mangel på samme blandt vælgerne. Socialdemokraterne vil kun kunne bruge den stigende ulighed, hvis det formår at sætte uligheden på dagsorden:
»Der er næppe en generel opfattelse i befolkningen af, at uligheden er stigende. Hvis Socialdemokraterne skal bruge den stigende ulighed i en valgkamp, skal Socialdemokraterne først have den dokumenteret, så det står klart for alle, for det gør det ikke nu,« siger han.
Den næste udfordring bliver, at få anskueliggjort, at det er skidt, at uligheden stiger:
»Der er ikke en ubetinget tilslutning til, at lighed er et gode. Den udbredte opfattelse er efterhånden, at man skal belønnes efter indsats, men at ingen skal være for fattige,« siger han og henviser til undersøgelser, der viser, at Danmark ligger på niveau med USA, når man spørger, om folk mener, at det er statens opgave at fordele ulighed. Det kan i følge Jørgen Goul Andersen skyldes, at uligheden i Danmark fortsat er relativt lille sammenlignet med udlandet.
Danskerne er derfor ikke så optaget af spørgsmålet som befolkningerne i andre lande.
Grundlæggende tror Jørgen Goul Andersen altså ikke, at den stigende ulighed vil blive et stærkt kort på hånden for Socialdemokraterne. Det skulle da lige være, hvis det lykkes partiet at skabe en frygt for, hvad en ny borgerlig regering kan finde på:
»Det mest effektive middel, Socialdemokraterne kunne bruge, var at skabe frygt for en borgerlig regering, men det ville de jo heller ikke få lov til at gøre uden modspil fra Fogh,« siger Jørgen Goul Andersen.
Arbejdsmarkedskonsulent Lars Preisler i AK-Samvirke, som er en brancheorganisation for danske a-kasser, mener til gengæld, at Socialdemokraterne har historien på deres side:
»Hvis man kigger på det samfundsøkonomisk, er situationen med flere arbejdsløse og færre i beskæftigelse næsten den værst tænkelige cocktail, som den nuværende regeringen har mikset,« siger han og minder om, at SR-regeringen førte en langt mere succesrig bekæftigelsespolitik i 1990erne, hvor ledigheden blev reduceret fra 350.00 til 143.000 ledige:
»Spørgsmålet er, om vælgerne vil sætte deres lid til Mogens Lykketoft og Marianne Jelved frem for den nuværende regering, når det drejer sig om beskæftigelsen,« siger han. Lars Preisler mener, at et af Socialdemokraternes største problemer ved sidste valg, var, at de bl.a. ikke havde held med at synliggøre deres resultater inden for beskæftigelse over for vælgerne.
Den udvikling, vi har set under den nuværende regeringen, kan til gengæld gøre, at ledigheden bliver et centralt tema i næste valgkamp, vurderer Lars Preisler.
Da centrale dele af arbejderbevægelsen holdt konference sidste weekend i Odense, var et af budskaberne fra Lykketoft, at en ny regering ville føre en grundlæggende anderledes beskæftigelsespolitik end VK-regeringen:
»Hvor VK-regeringen primært satser på at mere privat forbrug vil få flere i arbejde, satser Socialdemokraterne anderledes målrettet på en beskæftigelses- og opkvalificeringsstrategi, hvor ledige gennem opkvalificering lettere vil komme i arbejde,« siger han.
Han mener, at de, der har været uden arbejde under den nuværende regering, vil have den faldende beskæftigelse i baghovedet, når de står i stemmeboksen ved næste valg:
»Den ledigheds- og beskæftigelsespolitik, vi har set under den nuværende regeringen, er ikke ubetinget noget trumfkort for VK-regeringen,« siger han.
Både Jørgen Goul Andersen og Lars Preisler mener, at VK-regeringens forsøg på at skære i dagpengeordningen, var en stor brøler, som gør, at vælgerne ikke føler sig helt så sikre på, hvad Foghs regering kan finde på:
»Jeg kan frygte, at vi stadig har til gode at se, hvad regeringen vil arbejdsmarkedspolitisk,« siger Lars Preisler.
Når Socialdemokraterne ikke formår at mobilisere flere vælgere trods stigende ulighed, vurderer professor i historie ved Roskilde Universitetscenter Claus Bryld at det blandt andet skyldes, at Socialdemokraterne rent faktisk ikke gør særlig meget for at profilere sig som arbejdernes og de socialt dårligt stilledes parti. Socialdemokraterne taler for, at centrale velfærdsydelser skal bevares, men der adskiller de sig ikke væsentligt fra regeringen:
»Socialdemokraterne appellerer ikke meget til arbejderne. Man forsøger ikke længere at profilere sig som arbejderparti, men i stedet som et værdiparti,« siger han.
Han kan sådan set godt forstå, hvis Socialdemokraterne taber kampen om stemmerne til Dansk Folkeparti og VK-regeringen.
I det forslag til principprogram, som partiet skal tage stilling til ved en kongres i næste uge, understreger partiet, at det ikke er et arbejderparti, men et værdiparti.
Problemet er bare, Socialdemokraterne ikke adskiller sig ikke tilstrækkeligt fra venstrefolkene i diskussionen af værdier:
»Socialdemokraterne holder fast i gamle formuleringer om frihed, lighed og solidaritet, men frihed betones mere end de to andre begreber. Det kan næsten kun tolkes som, at man er indstillet på at give markedet, hvad markedet vil have i højere grad end tidligere,« siger Claus Bryld.
I forslaget til et nyt principprogram er solidariteten reduceret til forudsætningen for et godt samfund, mens lighed er midlet og frihed er selve målet:
»Hvis man læser oplægget inden for rammerne af den normale politiske diskurs, er Socialdemokraternes værdier næsten de samme som Venstres,« siger Claus Bryld.
På sigt vurderer Claus Bryld, at det bliver et problem for Socialdemokraterne, hvis det skaber for stor distance til sine traditionelle vælgere og ikke formår at tegne en mere klar profil, der adskiller sig fra Venstres:
»Man kunne godt have værdier og et materielt udgangspunkt på en gang, men Socialdemokraterne regner vel med, at det giver flere stemmer, hvis de ikke betoner, at de tilhører en bestemt gruppe,« siger han.
Når Socialdemokraterne har travlt med at profilere sig som værdiparti, mener Claus Bryld, at det skyldes, at partiet går efter middelklassens funktionærer og ikke de socialt dårligst stillede.
Et af problemerne, ved at Socialdemokraterne i stigende grad henvender sig til de yngre, veluddannede, er, at der skabes en distance til dem, der trods alt fortsat er Socialdemokraternes fundament, LO-medlemmerne:
»Prisen for at omstille sig til et middelklasseparti er, at man mister en del bistandsmodtagere og ufaglærte arbejdere, der i stedet går til Venstre eller Dansk Folkeparti.«
Mens Socialdemokraterne vender sig bort fra sine traditionelle vælgere i håb om at tiltrække flere fra middelklassen, har Dansk Folkeparti ikke noget i mod at være partiet for arbejderne:
»Dansk Folkeparti er på nogle områder mere socialdemokratisk end Socialdemokraterne selv,« siger Claus Bryld. Samtidig med at Dansk Folkeparti har sociale mærkesager som for eksempel ældrechecken, vinder de frem ved at appellere til fremmedfrygten.
I konkurrencen med Dansk Folkeparti forsøger Socialdemokraterne nu, ifølge Claus Bryld, at tale til de nationalistiske holdninger:
»Der står direkte i deres nye forslag til principprogram, hvor vidunderligt, det danske samfund er, og at det ikke skal være multikulturelt, men det er det altså allerede,« indvender han.
Tidligere har Socialdemokraterne ifølge Claus Bryld været et internationalt parti, og de nye nationalistiske holdninger i partiet, som officielt blandt andet går ind for 24-års reglen, svinger ikke særlig godt sammen med partiets øvrige mere internationalt orienterede linje.
»Det er nok kynisme, der driver værket. Man tror, at man kan vinde ved at forsøge at neutralisere Dansk Folkeparti og Venstre på udlændingeområdet, men de progressive socialdemokrater vil ikke være med, og man vil alligevel aldrig kunne fremvise den samme aggressivitet, som Dansk Folkeparti udviser,« siger han.
Hvis det alligevel lykkes Socialdemokraterne at vinde stemmer på en strammere udlændingelov, mener Claus Bryld, at de tabes blandt den veluddannede middelklasse:
»Der er tale om et nulsumsspil, hvor Socialdemokraterne vil vinde og tabe lige mange stemmer, hvis de taler for en inhuman udlændingelov. På den ene side er man et humanistisk, og fremskridtsvenligt parti og på den anden side sender man nogle fremmedfjendske signaler. Det, man vinder på gyngerne, taber man på karrusellerne,« siger han.
Et andet væsentligt problem for Socialdemokraterne ved sidste valg var, at vælgerne simpelthen ikke forstod den politik, partiet førte:
»Socialdemokraterne kom til at fremstå som et parti, der ville hæve skatterne. VK-regeringens krav om skattestop er noget alle forstår. Der er færre, der forstår, at det er en dårlig idé, fordi det skaber økonomisk stagnation,« siger han.
