Læsetid: 3 min.

’Krig er et udflydende begreb’

Er Danmark i krig mod Irak, og er statsministeren et legitimt angrebsmål, som den hjemvendte danske Guantanamo-fange påstår? Forvirringen er total, fordi en række begreber blandes sammen, mener flere eksperter
29. september 2004

Der er krig i Irak – det kan de fleste blive enige om. Men hvem udkæmper krigen? Er det en krig mod terror eller mod Irak som nation? Og gør krigen den danske statsminister til et legitimt angrebsmål?
Spørgsmålene er relevante, for Irak-krigen er ikke en krig i traditionel forstand, og den gældende folkeret slår ikke til, når det ikke længere er stater, som bekæmper andre stater. Derfor bliver vi også på samme tid forvirrede og forargede, når den danske Guantanamo-fange peger på statsministeren som et legitimt angrebsmål, mener Mikkel Vedby Rasmussen, forsker i krig og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet.
»I folkeretten er det stater, som har legitimitet. Guantanamo-fangen påberåber sig ikke staten, men gud, som autoritet og sætter sig dermed udover, hvad stater måtte have lyst til at gøre. Det er to forskellige måder at se verden på, som støder sammen,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Fjender på slagmarken
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen befinder folkeretten sig i et parallelunivers, som ikke altid har noget med virkeligheden at gøre, blandt andet fordi den ikke tager hensyn til krige, som udkæmpes på grund af religion.
»Vi har en gut, som har lavet sin egen lille private krigserklæring, men den har ingen folkeretlig effekt. Den type krig, som han taler om, er ny i forhold til de folkeretlige begreber, som blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet, primært af folk, som forestillede sig, at man ville gå i krig for politik og ikke for religion. Hans opfattelse af legitimitet og folkerettens opfattelse af legitimitet har intet med hinanden at gøre,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Netop religionens betydning understregede Slimane Hadj Abderrahmane selv i et interview i Politiken i går: »Jeg identificerer mig ikke som dansker eller algerier. Jeg identificerer mig som muslim, og enhver, der kæmper mod Allahs sag på slagmarken, vil jeg skyde,« sagde Slimane Hadj Abderrahmane.

Danmark ikke i krig
Officielt er Danmark imidlertid ikke længere i krig mod Irak. Det fastslår viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, chef for forsvarsstaben, med henvisning til resolution 1546, som blev vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd den 8. juni i år.
»Nej, Danmark er ikke i krig. Det står direkte i resolutionen, og når FN siger, at der ikke længere foreligger en væbnet konflikt – altså en krig – så er der ikke nogen krig. Der bliver gennemført operationer, som kan have krigslignende karakter, men det er ikke krig,« siger Tim Sloth Jørgensen.
Han mener, at situationen i Irak for udenforstående kan minde om en krig, men i virkeligheden blot er et opgør med oprørere, banditter og kriminelle. Det kan dog være svært at se forskel, erkender han.
»De civile kan nok ikke mærke den store forskel, men rent folkeretligt er vi ikke i krig nogen steder. I dag betyder krig mange ting, men vi har kun ét ord for det, så derfor bliver man let forvirret. Krig er blevet et mere udflydende begreb, end det har været tidligere,« siger Tim Sloth Jørgensen.
Den opfattelse deler Poul Villaume, professor i samtidshistorie ved Københavns Universitet.
»Det er mildest talt en flydende situation i Irak lige nu. I og med, at invasionsmagterne selv anvender begrebet krig og blander modstanden mod invasionen sammen med terrorisme, kan man vel næppe fortænke nogen i at opfatte det som krig – især i betragtning af de metoder, som bliver brugt – det er jo tungt skyts: Raketter, F16-jægere og kamphelikoptere,« siger Poul Villaume.

Krig uden krigere
Også her bliver begreberne imidlertid rodet sammen, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
»Det, at folkeretten ikke vil definere det som en krig, betyder ikke, at der ikke er krig. Den gængse definition af krig er organiseret voldsudøvelse, og den definition synes jeg, at tilstanden i Irak lever op til. Man kan jo gå ned og se, at folk bliver slået ihjel. Det viser igen folkerettens begrænsninger. Folkeretten har ikke ret meget at gøre med fakta. Det kan godt være, vi ikke mener, at vi er i krig med islamisk militant fundamentalisme, men det mener fundamentalisterne – og de handler derefter,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Mens Danmark officielt var i krig mod Irak, ville det også have været helt legitimt for Irak at betragte eksempelvis den danske statsminister som angrebsmål, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
»En irakisk soldat, som i fuld uniform gik ned ad strøget, ville ikke kunne blive retsforfulgt, hvis han skød eksempelvis en dansk soldat. Det gjaldt dog kun for irakiske soldater – ikke for eksempelvis irakiske statsborgere i Danmark,« siger Mikkel vedby Rasmussen.

j

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her