Læsetid: 2 min.

Kunsten og familien Flicks ære

Berlin får stor, omstridt udstilling af samtidskunst
22. september 2004

Ny udstilling
BERLIN – »Mit ønske er, at kunsten kan ses uden fordomme. Det ønsker jeg for kunstnerne, de skal ikke inddrages i min familiehistorie,« sagde kunstsamleren Friedrich Christian Flick forud for åbningen af en kontroversiel udstilling i Berlin i går.
Uden for udstillingsbygningen Hamburger Bahnhof blev der fordelt protestpostkort, indenfor trængtes mindst 400 journalister for at høre mere.
Normalt er en udstilling kontroversiel på grund af kunsten, sådan er det ikke med Flick-udstillingen – værkerne er vidt berømmede – udstillingen er alene kontroversiel på grund af manden, der ejer værkerne, Friedrich Christian Flick.
Millionæren og kunstsamleren Flick er barnebarn af Friedrich Flick, industribaronen, der forsynede nazisterne med våben under Anden Verdenskrig og beskæftigede titusinder af tvangsarbejdere i sine fabrikker. Efter krigen blev Friedrich Flick idømt syv års fængsel ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg. Han afsonede tre år og mente til sin død i 1972, at dommen var uretfærdig.
Forud for åbningen i Berlin er barnebarnet Flick blevet beskyldt for at ville rense sin families navn ved hjælp af kunsten.
»Jeg er blevet misforstået eller bevidst fejlfortolket,« sagde han.
Forberedelsen af udstillingen har taget to år, og Flick medgav, at han havde følt, at han løb »spidsrod« gennem kritikken.

Flick fortrængt
På pressemødet kom Flick ikke nærmere ind på forholdet til sin familie, men i en ledsagende udstillingsavis tager han stilling:
»Det kom aldrig til en politisk diskussion mellem min bedstefar og mig. Når vi talte sammen, drejede det sig især om at forklare børnbørnene de økonomiske sammenhænge. (...) Jeg beundrede og elskede ham. Naturligvis har den sene indsigt ført til en indre konflikt. Måske opstod fortrængningen her. Som man ved fra psykoanalysen, kan fortrængninger føre til sygdom. Hos individer og i hele samfund.«
Flick minder om, at nazitiden indtil 1970’erne blev fortrængt grundigt af indbyggerne i Vesttyskland – nekrologerne over Friedrich Flick kom nærmest ikke ind på denne epoke i industribaronens liv.
»Sådan var det også hos mig. I lang tid opfattede jeg ikke mit efternavn som en tyngende byrde.«
Flick forlod virksomheden i 1975 efter en strid i familien, han lod sig købe ud for omregnet 750 millioner kr.
Da han endelig blev familiehistorien bevidst, var han sikker på, at han ikke var ansvarlig for sin bedstefars handlinger. Men »jeg var klar over, at jeg på en eller anden måtte stå ved mit ansvar«, og han besluttede at oprette en fond mod fremmedhad, racisme og intollerance.
Et af kritikpunkterne mod Flick går på, at han afviste at bidrage til den fond, der udbetaler erstatninger til tvangsarbejdere. Han afviser kritikken med, at pengene til fonden var sikrede. Hvis han betalte ind, ville de store virksomheders garantisummer bare blive mindre, tvangsarbejderne ville ikke få flere penge af den grund.

Til låns i syv år
For nogle år siden forsøgte Flick forgæves at skænke sin samling til Zürich i Schweiz. Byen afviste gaven, og i november 2001 så Berlins overborgmester Klaus Wowereit chancen for at få de 2.500 værker til byen, foreløbig til låns i syv år.
I denne periode skal værkerne vises i forskellige opsætninger, i det første udvalg er der 400 værker. Samlingen omfatter 150 kunstnere, koncentrerer sig om det 20. århundredes afslutning og omfatter tegninger, grafik, maleri, skulptur, installation, fotografier, video og film.
Blandt de repræsenterede kunstnere er Francis Picabia, Alberto Giacometti, Marcel Duchamp og Bruce Nauman.

*www.hamburgerbahnhof.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu