Læsetid: 4 min.

Kunstnerisk tæppebombardement

I dag åbner landets største festival for samtidskunst i Århus. Minority Report hedder den stort anlagte festival, der skal udfordre intolerancen
25. september 2004

Kunstfestival
Intolerancen overfor etniske minoriteter er stigende. Vi har hørt det så mange gange, at vi næsten er begyndt at tro på det. Vi har set det i debatter på tv. Vi har læst det i avisen. Vi har hørt det på P1. Men er vi nogensinde kommet videre en blot at konkludere og fordømme? Har vi aktivt udfordret intolerancen, og undersøgt, hvad den består af – hvis den overhovedet findes i et særligt omfang? Det er den udfordring den stort anlagte festival for samtidskunst i Århus ’Minority Report’ med undertitlen ’En udfordring af intolerancen i dagens Danmark’, vil tage op og tematisere gennem den næste måned. For her er man ikke i tvivl. Intolerancen er her, og den bliver større og stærkere hver dag. Derfor er det vigtigt at udfordre den.
»Jeg indrømmer, at vi med den undertitel bekender politisk kulør i en eller anden forstand,« siger en af de fire hovedkuratorer Tone O. Nielsen.
»Men det er vi sådan set heller ikke så bange for at gøre. Som kuratorer vil vi gerne vise, hvor vi står, og så kan vi diskutere ud fra det. For os er det vigtigste, at debatten bliver saglig og politisk frem for kun at kører på det følelsesmæssige – medfølelse og angst. Vi vil ændre præmisserne for måden at diskutere udlændingespørgsmålet på,« bedyrer hun.
Minority Report er et kæmpe projekt. I alt deltager 63 ’danske’ og udenlandske kunstnere mens 53 teoretikere, politikere, musikere og andet godtfolk også vil optræde over den forløbne måned. Høringer, filmforevisninger, performance, politiske debatter og kunstudstillinger. Århus vil med Tone O Nielsens ord bliver »tæppebombarderet,« med ’udfordringer’ af den danske intolerance. Udfordringerne vil foregå med udgangspunkt i fire såkaldte ’Stationer’, hvor af tre ligger rundt omkring i byen – i Ridehuset, Århus Kunstbygning og Øst for Paradis, mens den fjerde station er et bogprojekt. Derudover har man skabt en række ’satellitter’ – interventioner og lignende af forskellige miljøer og pladser i Århus – blandt andet i storcenteret Bruuns Galleri og i Gjellerup Planen. I et helt år har kuratorerne arbejdet næsten fuldtid på projektet, og et ton kunstnere og frivillige assistenter ligger i øjeblikket vandret for at blive færdige til åbningen af festivalen.

MC Clemens og Skaarup
I ’hovedkontoret’ oppe under taget i officersbygningen ved Ridehuset hersker en hektisk stemning, som på en avis lige inden deadline. Det er torsdag og festivalen åbner lørdag. Kaffe, bunker af udefinerbart rod og bimlende telefoner. Tone O. Nielsen viser rundt, og vi går ned i Ridehuset, der bliver betragtet som en slags Festival Center – Station 1 – fortæller hun. Også her er stemningen lettere panisk, men Tone O. Nielsen virker rolig. Umiddelbart ligner rummet mere tegningen til en forretningsmesse end en kunstudstilling. Her bygges cafeer, bardiske og små kabiner, mens et uhørt stort antal Ikea-møbler er stillet op i det ene hjørne. Hun fortæller at møblerne er til et debat-hjørnet, der skal danne ramme om en række forelæsninger med blandt andre biskop Kjeld Holm, debatarrangementer med Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, Anne Marie Meldgaard fra Socialdemokraterne og forfatteren Helle Merete Brix. På en scene vil rappere som svenske Timbukti, Clemens og Zaki giver koncerter, mens der på de store hvide flader vil blive vist værker af kunstnere som Ghazel, Heidrun Holzfeind og Martin Krenn & Oliver Ressler. Alle sammen vil de kommenterer festivalens tema på deres måde.
– Det er jo en debat, der har været oppe at vende mere end et par gange i løbet af de sidste ti år – hvordan vil I bidrage med nyt til det?
»Forholdende ændrer sig hele tiden, og jeg mener, at debatten over årene er forstenet i en eller anden moralsk og følelsespræget debat, der ikke rigtig rykker ved noget. Det er endt med at begge yderfløje bare råber og fordømmer hinanden. Og det har i høj grad også været venstrefløjens problem. Man har påberåbt sig retten til at kalde den anden fløj for dårligere mennesker, og så er debatten stoppet der. Vi er mere politiske med Minority Report. Vi håber, at festivalens politiske og tværfaglige indfaldsvinkel, vil gøre det muligt at diskutere emnet på en ny måde,« siger Tone O. Nielsen, mens vi går over mod ’Station 2’, der ligger i Århus Kunstbygning.
»Vi vil undersøge, hvad der ligger til grund for denne fremmedfjendskhed,« fortsætter hun. »Det gælder sådan set ikke kun i Danmark, men også i en lang række andre europæiske lande. Vi bruger bare Danmark som et slags ’case study’ til at se på fænomenet.«

Lyst og pligt
Ude foran Århus Kunstbygning sidder to kunstnere fra gruppen Superflex og maler på væggen. ’Ingen Minoriteter’, skriver de med brede sorte typer på den hvidkalkede mur. Inde bag muren udstiller en stor del af festivalens udenlandske kunstnere. Blandt andre amerikanske Jimmie Durham, netværket Kein Mench Ist Illegal og svenskerne Runo Lagomarsino og Johan Tirén, der har lavet et slags dokumentarisk hørespil med flygtninges beretninger om den danske flygtningepolitik.
– Blive I aldrig forpustede af at diskutere det her emne?
»Nej, faktisk ikke,« siger Tone O. Nielsen. »Personligt har jeg det sgu’ også sådan, at det er min pligt at forholde mig til emnet og reagerer på hvad der sker.«

*Minority Report – En udfordring af intolerancen i dagens Danmark. Århus fra den 25. september til den 24. www.minority-report.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu