Læsetid: 7 min.

Mexico: 6.000 kidnapninger om året

Den efterhånden hårdt trængte mexicanske præsident, Vicente Fox, har store problemer med at overbevise en uvillig kongres til reformer. Og imens politikerne står stille, har kidnapperne travlt
29. september 2004

MEXICO BY – Som hovedregel kan man regne med, at der sidder en kidnapper bag rattet i hver 10. af de folkevogns-taxier, der i tusindvis kører rundt i trafikkaoset i Mexico City.
Advarslen kommer fra den danske ambassade i et land, der i øjeblikket oplever en voldsom epidemi af kidnapninger. En epidemi der kan komme til at koste præsidenten, Vicente Fox, afgørende stemmer ved valget om to år.
»Hver gang jeg bevæger mig ud af mit hus for at gå på arbejde, er jeg bange for at blive kidnappet. Sådan har alle mexicanere det nu,« siger Jose Antonio Ortega, kidnapningsforhandler og talsmand for en af de mange opblomstrede private organisationer, der forsøger at lægge et højlydt pres på regeringen. De forlanger handling over for kidnapperne, der nu arbejder så flittigt i Mexico, at de kun bliver overgået af deres kriminelle kollegaer i Columbia.

Middelklassen det nye offer
I juni måned gik 85 organisationer sammen om at arrangere den største demonstration i årevis i Mexico City, og flere hundrede tusinde mennesker oversvømmede gaderne i et lydløst og indtrængende nødråb for større sikkerhed. Tavse og klædt i hvidt gik de igennem hovedstaden med billeder af dræbte familiemedlemmer og skilte med teksten »Nu er det nok!«.
Mange af demonstranterne tilhørte samfundsgrupper, der normalt bliver hjemme i deres sikrede huse, når underbetalte folkeskolelærere, bønder og elektricitetsarbejdere indtager gaderne i de strejker, som jævnligt huserer i byen. Men kidnapperne bider nu så hårdt i middelklassen, at advokater, universitetslærere og butiksejere er kommet på benene og forlanger, at der bliver gjort noget ved plagen.
En af demonstranterne var læreren Pedro Fletes Renteria, der for tre år siden selv blev holdt fanget i 59 dage. Han blev kidnappet på vej til skole klokken seks om morgenen. To biler spærrede vejen for hans lille Ford og tre mænd steg ud og affyrede to skud ind i bilen for at få ham til at åbne døren. Han fik bind for øjnene og blev kørt til et hus, hvor en gruppe på to mænd og en kvinde smed ham ind i et skab, der var så lille, at han ikke kunne ligge udstrakt. Her sad han i ni dage, hvor stilheden kun blev brudt, når han fik sine tre måltider på faste tidspunkter af døgnet.
»Stilheden var det værste. Værre end uvisheden om, hvad der skulle ske med mig,« fortæller han.
Efter ni dage i skabet blev han lukket ud og ført ind i et lille rum, hvor de lænkede ham til et bord. Her blev stilheden brudt af en radio og af snakken mellem kidnapperne i rummet ved siden af. Pedro Fletes Renteria sad lænket til bordet og med bind for øjnene i yderligere 50 dage i dette rum, inden kidnappernes forhandler fik aftalt et tilfredsstillende beløb med familien.
»I dag ved jeg stadig ikke hvorfor de tog mig. Jeg er jo kun en lærer,« siger han.

Mexico er gået i stå
Stigningen i antallet af kidnapninger sker samtidig med, at Mexico befinder sig i økonomisk stagnation for tredje år i træk. Præsidenten Vicente Fox’ parti, Partido Acción Nacional (PAN), har ikke gennemført nogle af de lovede store økonomiske reformer siden de kom til magten i 2000, og skolerne, vejene og
hospitalerne lider under kraftig mangel på penge. Regeringen siger, at 2,8 procent er uden job, men en undersøgelse foretaget af Universidad Nacional Autónoma De México viser, at flere end 40 procent af Mexicos 97,4 millioner indbyggere er uden et formelt job.
Det er ikke fordi den cowboybestøvlede og forretningsorienterede præsident ikke har forsøgt at ændre tingenes tilstand. Men hver gang han forsøger at få en større reform igennem, bliver han stoppet af en kongres, der er domineret af det tidligere regeringsparti, Partido Revolucionario Institucional (PRI). De slikker stadig sårene efter det historiske nederlag til Vicente Fox for fire år siden, hvilket betød, at de måtte slippe regeringsmagten for første gang siden 1929.
»Vi er midt i en politisk krise, og det er en del af forklaringen på, hvorfor antallet af kidnapninger ikke falder,« forklarer sociologen René Jiménez Ornelas, der har studeret kidnapningerne siden 1998 på landets største uafhængige universitet, Universidad Nacional Autónoma De México. Han har observeret, at antallet af kidnapninger er tæt forbundet med økonomien.
»Året efter Mexicos økonomiske kollaps i 1994-95 var antallet af kidnapninger oppe på 4.000. Det tal faldt så støt i de næste år men stabiliserede sig på 3.000 i 2001. Og siden da er kurven ikke kommet længere ned. Og det nye fænomen, kaldet ’ekspreskidnapning’, er oven i købet taget voldsomt til, og er ikke medregnet i tallene, fortæller han.
Under ’ekspres-kidnapninger’, bliver ofret bortført i nogle timer og kørt hen til de nærmeste pengeautomater, hvor den uheldige bliver tvunget til at tømme sit kreditkort. Alene i Mexico City foregår der otte af slagsen om dagen. Eller knap 3.000 om året. Lægger man det tal oven i de almindelige kidnapninger lander Mexico på næsten 6.000 kidnapninger om året.
Regeringen siger, at tallet langt mindre. De fortæller at kidnapninger rent faktisk er faldet fra 568 i 2001 til 531 sidste år. Men det er en succeshistorie, som kun få mexicanere har tiltro til, da tallene kun afspejler de kidnapningssager, som politiet registrerer.
»Nuværende eller forhenværende politibetjente er involverede i en ud af 10 kidnapninger, og det er derfor kun de færreste, der kontakter politiet,« vurderer Jose Antonio Ortega, der har været mellemmand i mere end 200 kidnapningssituationer igennem sit frivillige arbejde i en privat organisation for større sikkerhed.

Volden tager til
Samtidig er volden i forbindelse med kidnapningerne taget til. I dag er det ikke usædvanligt, at familierne får tilsendt afskårne fingre, ører og andre kropsdele af den kidnappede. Kidnappede kvinder bliver i langt højere omfang voldtaget under forløbet og mændene bliver udsat for tortur. Denne voldelige udvikling bliver af en sikkerhedsekspert tolket som en klassekrig i et land, hvor de 10 rigeste procent af befolkningen ejer 43,1 procent af værdierne, og de fattigste 20 procent ejer 3,1 procent.
Mange af de nye kidnappere kommer fra de småkriminelle miljøer i slumkvartererne og bliver lokket af de hurtige penge og den forholdsvis lave risiko for at blive fanget af politiet. De er kendetegnet ved at være mere amatøragtige og uorganiserede end de velkendte bander, der i store gennemplanlagte aktioner går
efter rige forretningsfolk og får udbetalt nogle af verdens største løsesummer på mellem 10-25 mio. US-dollar.
De nye kidnappere er mere spontane og nøjes med mindre. Nogle gange kan de ikke presse mere end 3.000 dollar ud af frustrerede pårørende, og der er eksempler på familier, som har solgt deres hus for at få råd til at betale løsesummen og få deres familiemedlem hjem igen.
Mexicanerne kræver handling af regeringen, og selv om præsidenten har forsøgt sig med flere forskellige tiltag, har ingen af dem ramt dybt nok til at gøre noget alvorligt ved problemet.

Præsidentens forsøg
I starten af sin præsidentperiode oprettede Fox en Agencia Federal de Investigation, som er en mexicansk version af USA’s FBI, med 6.000 velbetalte og veluddannede elitesoldater.
En af deres opgaver er at optrævle kidnapningsbander, og de har haft en vis succes. De har fået nogle af de store kidnapningsbander bag tremmer, men har
ikke formået at stoppe opblomstringen af de små grupper. Derudover kom agenturet dårligt fra start, da det blev afsløret, at en af styrkens bataljoner var blevet købt af narkomafiaen. Afhopperne arbejder nu for de banditter, som de var sat i verden for at fange.
Senere forsøgte præsidenten sig med at hæve straffen for kidnapning. En foranstaltning som mange mexicanere mener er god, men som sociologen René Jiménez Ornelas karakteriserer som overfladisk »social marketing«.
»At smide folk i fængsel gør kun tingene værre. Der bliver de endnu farligere frem til den dag, de kommer ud,« siger han.
Et af de seneste tiltag har været at flyve New Yorks tidligere borgmester, Rudolph Giuliani, til Mexico og ansætte ham som konsulent. Giuliani afleverede en lang liste med forslag til, hvordan hverdagen kan blive mere sikker for mexicanerne. Et af punkterne var blandt andet at hæve politibetjentens løn, så fristelsen til at modtage bestikkelse bliver mindre.
Nu er Rudolph Giuliani fløjet hjem igen og betjentenes løn er den samme. Statskassen er tom og bliver først fyldt op, når Vicente Fox bliver i stand til at blive enig med kongressen om store reformer.
Men oppositionen er ikke med på mange af præsidentens ideer. Blandt andet har præsidenten mødt indædt modstand i kongressen, da han forsøgte at ændre Mexicos forældede skattesystem.
Så længe den politiske krise fortsætter, vil korruptionen, økonomien og den sociale fordeling fortsætte med at øge kidnappernes sult. Imens kan mexicanerne ikke gøre meget andet end at forsætte deres forsøg på at råbe politikerne op. Og ellers håbe på at de ikke bliver kidnappet inden næste valg om to år.

*Tejs Friling og Robin Ali Ahrenkiel El-Tanany er freelancejournalister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her