Ny udstilling
Moderna Museet i Stockholm har indledt sin efterårssatsning på grænseoverskridende kunst med en stor udstilling, som viser Meret Oppenheims kunstneriske produktion. Samtidig vises også flere af Man Rays mest berømte fotos. Ikke mindst Katrine Helmerssons nytolkning af Oppenheims Festen, hvor et festmåltid blev serveret på en nøgen kvindes krop, har vakt opmærksomhed.
Den tysk-schweiziske kunstnerinde Meret Oppenheim (1913-85) er en af surrealismens mest fremtrædende navne. To af hendes værker har indskrevet sig som fødte klassikere i kunsthistorien: Le déjeuner en Fourrure (Frokost i pelskåbe) og Ma gouvernante my nurse mein Kindermächen (hvis motiv er to højhælede sko serveret på et fad som en kylling.)
Inspirationen til den berømte pelskåbe var ifølge den anekdote Oppenheim selv fortalte en diskussion med Picasso og Dora Maar på en café i Paris om et pelsklædt armbånd, hun bar, og som i munterhed udmundede i en fantasi om, at alt burde iklædes pels selv kaffekopper og teskeer.
Motivet med de to sko går igen flere gange i Oppenheimers værk. I The Couple fra 1956 forenes to spidse snørestøvler i, hvad der ligner en intim relation, og senere, i 1967, dukker samme par op sammen med et lille æg, der er dannet af de afklippede støvlesnuder.
Et tredje værk, som Oppenheim vakte stor opmærksomhed med, er performanceværket La Festine (Festen) fra 1959. Her lod hun indbudte gæster fortære et gourmetmåltid, der var anrettet på en kvindes krop. Værket var tænkt som en hyldest til kvinden og foråret. Festen blev senere genopført som happening på et galleri på initiativ af forfatteren André Breton. Denne seance vakte stor skandale. Selv Oppenheim følte, at den oprindelige tanke bag værket blev forvansket ved den lejlighed.
Den svenske kunstnerinde Katrine Helmerssons nytolkning af Festen skabte da også flere gnavne overskrifter i den svenske presse om udnyttelse af kvindekroppen. Nyopførelsen var ellers utrolig sensuel. Helmersson spillede selv rollen som værtinde. På en smuk nøgen kvinde, der lå på et bord, serverede to stuepiger et dekorativt arrangeret måltid af hummere, østers og blæksprutter. De gæsterne havde forsynet sig, rejste den nøgne kvinde sig pludselig, greb fat om en harmonika, sang en sang for publikum, imens hun trak sig tilbage og diskret gled ud af lokalet.
Erotik og mad
Meret Oppenheims kunstneriske værk kan bedst beskrives som mangefacetteret. Hendes talent spændte over alt fra objets trouvés, tegninger, maleri, mode og poesi. Men et centralt og genkommende tema er netop køn, femininitet og seksualitet. Blandingen af erotiske og kulinariske motiver er hyppigt forekommende.
Oppenheims udtalelse om kvinden i kunsten bliver ofte citeret som en art kunstnerisk programerklæring fra hendes side:
»Jeg er fristet til at påstå, at det åndeligt-mandlige hos kvinden i umindelige tider har været tvunget til at iføre sig usynlighedskappe. Hvorfor? Jeg tror, at det skyldes, at mændene siden patriarkatets opkomst har projiceret deres egne kvindelige sider som jo betragtes som mindreværdige over på kvinden. For kvinder indebærer dette, at de må leve deres eget kvindelige liv, såvel som det det kvindelige liv, som mændene projicerer over på dem. Det er absolut alt for meget!«
Oppenheim-udstillingen følges op af en mindre udstilling af værker at fotokunstneren og maleren Man Ray (1895-1976), som egentlig hed Emmanuel Radintsky. Også han er en af surrealismens fremmeste repræsentanter og en kunstner, som bevæger sig over grænser. Han begyndte som maler, men blev mest kendt for sine fotos, heriblandt talrige modelfotos.
Begær og konventioner
At netop Meret Oppenheim optræder som model hos Man Ray poserende ved en litografipresse i et af hans bedst kendte billeder, Érotique voilée fra 1934, er ikke overraskende. Begge kunstnere arbejdede også med mode. Surrealisterne delte modebranchens interesse for den kvindelige krop som projektionsmål for begær ledsaget af en bestræbelse på at forandre det konventionelle udseende.
Moderna Museets udstilling har atter vakt diskussionen til live om, hvordan og i hvilken grad kvindekroppen kan tematiseres i kunsten. Grænselandet til udnyttelse og decideret misbrug anses af nogle for hårfint. En de feminister er hurtige til at fælde domme, som fuldkommen umuliggør al yderligere diskussion om køn, magt og seksualitet set ud fra kvindekroppens perspektiv. Undertiden kan man få det indtryk, at stærke synspunkter om nypuritanisme og aseksualitet sætter sig igennem i diskussionen, således at det knapt bliver anset for tilladeligt at skildre en kvindes krop som smuk og begærvækkende, uanset om det sker på kvindens egne vilkår. Efter den langstrakte debat om udnyttelse af kvinder i bileder, som givetvis bør fortsætte, var det måske på tide at se det selvindlysende i øjnene: At kvinders kroppe faktisk vækker begær og attraktion, og at der intet unormalt eller fordømmeligt er i dette.
At Moderna Museet har valgt af fremhæve netop Meret Oppenheim og Man Ray beror ifølge museumschef Lars Nitve på, at det er to kunstnere, som en yngre generation ofte refererer til i deres arbejder. De to udstillinger kan også ses som en optakt til dette efterårs næste store udstilling med titlen Fashination, som sætter spotlyset på den gensidige fascination, som har eksisteret og eksisterer mellem kunst og mode, og hvorimellem grænserne i dag stadigt oftere bliver overskredet. Den udstilling åbner den 25. september.
*Meret Oppenheim og Man Ray, Moderna Museet, Stockholm. Udstillingen varer frem til 31. oktober 2004
*Oversat af Niels Ivar Larsen
