Læsetid: 3 min.

’Til nød et fingerpeg’

Det giver ikke altid mening at sammen-ligne skolesystemer på tværs af landegrænser
17. september 2004

Faldgruber
Det kan hurtigt gå galt, når internationale undersøgelser af skolesystemer skal sammenlignes.
Der er stor fare for, at politikere og skolemyndigheder presser forskere til at levere konklusioner, der direkte kan bruges til at ændre skolen og undervisningen. Den risiko eksisterer ikke mindst med Pisa-programmet, der er underlagt OECD og dermed styret af politikere. Risikoen består blandt andet i, at politikerne i deres hurtige resultatjagt overser, at uddannelsen også er en del af den nationale dannelse og derfor ikkekan justeres isoleret.
Det mener professor Thyge Winther-Jensen, leder af Danmarks Pædagogiske Universitets forskningsenhed i komparativ uddannelsesforskning. Han siger, at politikerne i de internationale organisationer skal respektere de enkelte landes såkaldte »urørlighedszone« og finder det betænkeligt at rangordne forskellige landes skolesystemer ud fra nogle talstørrelser.
»Det kræver i hvert fald et stort, kostbart og kompetent teknisk apparat, der foruden at måle og sammenligne tillige kan pege på, hvor de tekniske problemer i de enkelte undersøgelser ligger,« siger Thyge Winther-Jensen, der tidligere har påpeget, at pædagoger allerede helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet erkendte at praksis, læseplaner og metoder i ét uddannelsessystem ikke uden videre kan overføres til et andet.

Flere faldgrupper
Hvor IEA-undersøgelserne forsøgte at måle udbyttet af det, børnene lærer i skolen, forsøger Pisa at måle elevernes evne til at klare fremtidige hverdagsproblemer. Alene det gør, at mange forskere er stærkt skeptiske over, at sammenligningerne overhovedet foretages. De mener ikke, det giver den store mening, at sige, at finske børn er bedre til at overleve i Finland, end danske børn er til at overleve i Danmark.
»Der er stor forskel på hverdagslivsproblemer for børn i London og Berlin og børn fra landområder i Portugal og Grækenland,« siger Thyge Winther-Jensen.
Desuden er der store metodiske problemer, som kun sjældent bliver taget med i betragtning, når konklusionerne skal omsættes til handling i de enkelte lande. Mange skoler afstår fra at deltage i undersøgelsen. Man kan have begrundet mistanke om, at det er skoler med de svageste elever.
Desuden er det kun 15-årige, der undersøges. Men i nogle lande har mange 15-årige forladt skolesystemet.
»Faren for åbenlyse skævheder i rangordningen af landene og skolerne er nærliggende. Nogle lande inddrager børn i specialundervisningen i undersøgelsen, andre ikke. Her ligger faren for en ny skævhed i de sammenlignede resultater. Undersøgelserne kan til nød give et fingerpeg,« sammenfatter Thyge Winther-Jensen.

Bedre indskoling
Andre forskere fremhæver at Pisa-undersøgelserne rent faktisk har tilført nye kvaliteter til den danske folkeskole. Jan Mejding, medleder af
Pisa-programmet i Danmark, fremhæver især, at rapporterne har været med til at skabe bevidsthed om, at også lærerne i indskolingen – de første klasser i grundskolen – skal have høj faglig kompetence.
»Tidligere var det sådan, at alle lærere kunne undervise i dansk i de små klasser – også selv om de ikke var uddannet til det. Herregud – alle kunne de jo læse, så hvor svært kunne det være at lære børnene det samme?« siger Jan Mejding.
I dag betragtes indsko-lingen som et specielt område inden for pædagogikken, og der stilles specielle krav til de lærere, der underviser børnene. Også andre positive forhold er ifølge Jan Mejding kommet ud af Pisa-rapporterne.
»I mine øjne er det også godt, at der er kommet nogle mere klare og fælles mål for, hvad vi skal være sikre på at beskæftige os med på de forskellige klassetrin, samtidig med at det stadigvæk er overladt til den enkelte lærers faglighed at tilrettelægge, hvordan det skal gøres,« siger Mejding.
Sammenfattende vil han ikke give den danske folkeskole ensidig ros. Han vil heller ikke rakke den ned.
Jan Mejding mener, det ser godt ud – men:
»Det betyder ikke, at der ikke er ting vi kan gøre bedre. Vi kan ikke være bekendt at knap hver femte elev forlader skolen med mangelfulde læsefærdigheder, og det er også for dårligt, at elevernes kendskab til det naturvidenskabelige område er så mangelfuldt, som det er.«
Thyge Winther-Jensen har tidligere påpeget, at de internationale sammenligninger skal indgå i en pædagogisk værdidebat.
Ellers vil de mangfoldige resultater kaste pædagogikken rundt.
»Hvad er det, vi vil med vore uddannelser? Er målet blot at komme øverst på en eller anden scoringsliste,« spørger Thyge Winther-Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her