Læsetid: 2 min.

Nok at se et Holberg-stykke

Udvalg barslede med en smal litteraturkanon, som fortsat stiller landets dansklærere meget frit
24. september 2004

Udvalg barslede med en smal litteraturkanon, som fortsat stiller landets dansklærere
meget frit

Undervisningsminister Ulla Tørnæs og professor Jørn Lund havde sat sig foran et stykke artilleri, en lang jernkanon fra 1887, da de på gårsdagens pressemøde i Tøjhusmuseet præsenterede den litterære kanon over forfatterskaber, som alle skoleelever fremover »skal stifte bekendtskab« med i dansktimerne. Herudover er der tillægslister for hhv. folkeskolen og gymnasiet.
»Det bliver en smal kanon,« sagde Jørn Lund, der har været formand for det 13-personers udvalg, som har lavet kanonen. I alt 15 forfatterskaber er valgt ud, men det overlades til lærerne at vælge værker, hvilken metode og hvilke andre forfatterskaber, de vil undervise i.
»Vi har ikke villet sætte cognacstjerner på, men disse forfattere har bevist deres slidstyrke,« sagde kanonføreren, der betonede, at man har valgt ikke at medtage forfatterskaber, som først udfoldede sig efter 1965. Som ’our last will’ nævnte han vigtigheden af at inddrage litteratur fra andre kulturer.

Manglende respekt
Ulla Tørnæs talte om betydningen af at føre kulturarven videre og forklarede, at resultatet nu vil blive forelagt andre forligspartier.
»Men jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil være imod,« sagde hun og forklarede, at en godtagelse af kanonen ville resultere i en ministerbemyndigelse, som igen vil give anledning til en bekendtgørelse. Kanon ophøjes dermed ikke til lov.
Det flød i journalisternes spørgetid med teknikaliteter om forskellen på vejledende, bindende og obligatorisk, og en journalist fremholdt, at der i forvejen de fleste steder undervises i de femten forfatterskaber.
Ulla Tørnæs: »Ja, men der er stadig lærere, der ikke har respekt for klassikerne.«
»Du har tidligere været imod en kanon. Hvordan hænger det sammen? Er du blevet fejlciteret?«

Blixen eneste kvinde
Det mente ministeren ikke. Men det var nok i artiklers brødtekst og i portrætartikler, hun var blevet tillagt synspunktet. Hun havde aldrig haft noget imod klassikerne.
Spørgsmål: »Er det nok undervisning i Holberg, hvis en lærer tager klassen med i et teater og ser et stykke af ham?«
Jørn Lund: »Ja!«
Spørgsmål: »Er det ikke at gå tilbage til et skrækscenarie, hvor en hel klasse undervises i noget, eleverne ikke forstår, og som læreren underviser i af pligt?«
Jørn Lund:
»Vi skal ikke tilbage til terpeskolen. Man kan ikke skrige sig til et engagement, men lærerne kan arbejde på andre måder, fortælle noget om Blichers liv og tid f.eks. Forspillet til et forfatterskab er vigtigt.«
Spørgsmål: »Hvorfor er Karen Blixen eneste kvinde på listen?«
Her lød svaret, at man ikke kunne kompensere for 800 års kønsrolleindflydelse, og at Mathilde Fibiger trods alt ikke kunne kanoniseres. Jørn Lund var fortrøstningsfuld med hensyn til, at der nok ville blive undervist i Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen, ligesom lærerne nok ville vide, at man ikke skulle stille en 2. klasse over for Den lille pige med svovlstikkerne, men vælge et andet eventyr.
Spørgsmål: »Hvem er ikke med fra din egen skoletid?«
Jørn Lund: »Leif Panduro, som vi dengang læste i laser. Christian Kampmanns også.«
Spørgsmål: »Vil de andre partier kunne få indflydelse på kanonen? Og hvorfor har I brugt smagsdommere?«
Ulla Tørnæs: »Jeg har lagt umådelig vægt på, at det ikke blev partiet Venstres kanon. Jeg synes, udvalget har gjort det på fremragende vis, og jeg tror, de andre partier også vil være tilfredse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her