Læsetid: 3 min.

De nye huse –oh, lad dem stå

Et ironisk paradoks: Det hvide snit er tilladt, Erick van Egeraats mesterstykke vil man ikke have
13. september 2004

Kommentar
For 50 år siden satte behjertede københavnere sig sammen for at værne den gamle bydel i København mod højhusbyggeri. Godt og rigtigt tænkt, for det hyggelige indtryk af de smukke, lave, gamle huse i middelalderbyen kunne let blive smadret, hvis private bygherrer fik lov til uhæmmet at bygge store, grimme kolosser, der råbte mod himlen af grimhed, blot for, at de samme bygherrer kunne puge penge ud af de sagesløse lejere. Et rædsomt arkitektonisk miljøroderi kunne det blive.
Dengang kendte man ikke den joker, der poppede op et halvt århundrede sener: Erick van Egeraat.
Denne moderne, hollandske arkitekt er pludseligt blevet genstand for en – (endnu én) – hidsig diskussion om, hvordan og hvad der må bygges i København. Følelserne er helt frem – for og imod, men især imod i disse dage. Ganske vist vandt van Egeraat i en konkurrence med andre arkitekter, men han havde samtidig formasteligt overtrådt en bestemmelse om, at der ikke måtte bygges højere end fem etager. Nu er de lokale græsrødder på Christianshavn, på hvis Krøyers Plads, byggeriet er planlagt, gået i energisk aktion på borgermøder og med underskriftindsamliner. 8.000 borgere har foreløbig udtrykt deres misnøje med deres underskrifter. Flere arkitekter istemmer: Ned med det fejlplacerede byggeri!

Enestående og helstøbt
Hvorfor så ikke bare skrotte det, når det nu så åbenlyst er for højt? Fordi det er anderledes end de mange kompromisbetændte bygninger. København har bygget i tidens løb – ikke mindst ved den stærkt kaotisk bebyggede havnefront. Operabygning, teaterbygning, Den Sorte Diamant – og Filmhuset et langt stenkast derfra. Alt sammen opført efter megen bøvl og ballade.
Erick van Egeraats syv 14-etagers hustårne virker som et slående, enestående, helstøbt, arkitektonisk mesterværk, aldrig set mage til i København (men nok i Sydney) – for dem, der går ind for det. Hvilket et flertal i Københavns borgerpræsentation gjorde, nemlig Socialdemokraterne, Venstre og De Radikale. Fordi det var et usædvanligt projekt, var de parate til at dispensere.
Det er ret beset også det, man har dispensationsparagraffer eller tillægslove til. I den mulighed ligger netop forudseenhed over for det uventede. Det er der intet ulovligt i. Desværre ser flertallet ud til at være ved at smuldre under indtryk af de lokale og andre borgeres protester. Samt Akademirådet, som er statens rådgiver i slige spørgsmål. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har mobiliseret endog Jørn Utzon til at advare mod højt bygger, som »kan« blive en katastrofe. Gud ved, om han har set det konkrete projekt.

Overholder reglementet
Sjov nok har den hollandske arkitekt netop ladet sig inspirere af bestemmelsen om, at huse kun må være femetagers – plus tag, som det hedder. Han har lavet nogle meget, meget høje tage med ni etager, som der kan bo mennesker i. Ret så mange taglejligheder. Næppe for at snyde – hvilken interesse skulle han have i det? – men netop tagene er med til at give husene karakter. En gennemtænkt ting, fordi Christian den Fjerde hentede netop hollændere til Amager og Christianshavn for at opdyrke det flade land. Det er der stadig mange mindelser om i dette Øst-København. Samtidig har han ladet sig inspirere af havnens skibe med de skæve, buede linjer. Husene skal ligge ud til havnen.
Situationen er den ironiske, at der ligger en række boligselskabsejendomme ved siden af, som det lokale vid har døbt Det hvide snit og Den gule forskrækkelse – og ikke for deres skønhed. De overholder reglementet. Samtidig er man så ved at skrotte et bygværk, som på mange måder kunne berige området og hele hovedstaden. Men hvad står der ikke i Bibelen: Det gode, man vil gøre, det gør man ikke, men det onde, man ikke vil gøre, det gør man.
I sin tid var der fra progressive kredse drøje protester mod opførelses af Stærekassen ved Det Kgl. Teater. Et par generationer senere protesterede progressive kredse imod nedrivningen. Ting går i ring, og at opføre husene i Sydhavnen eller et helt tredje sted, som kunne være et kompromis, vil garanteret medføre lokale protester her. Ligesom den hollandske arkitekt kunne tænkes at have sine forbehold. Og med god grund, for lige så godt kende sin besøgelsestid nu, før det hele bliver forplumret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu