Læsetid: 2 min.

Det østtyske oprør

17. september 2004


*Søndag går indbyggerne i de østtyske delstater Sachsen og Brandenburg til valg. Efter alt at dømme bliver det en afregning med de regerende politikere fra SPD og CDU. 15 år efter Murens fald er løn og levestandard fortsat lavere i Østtyskland end i Vest og ledigheden markant højere. Valgets vinderne bliver de højreradikale partier NPD og DVU, men hvem er de, vælgerne?

Valg i vrede
Øst mod Vest
*Østtyskernes forventning om at få vesttysk levestandard efter genforeningen er ikke indfriet, og den målelige ulighed nærer utilfredsheden med politikerne.
En gennemsnitlig husstand i Vest har omregnet 5.500 kr. mere til rådighed om måneden.
Den gennemsnitlige timeløn er en tredjedel lavere i Øst (15,17 euro mod 10,66). Sjældent omtales det, at leveomkostningerne i det østlige Tyskland er lavere, og at østtyske pensionister får mere end de vesttyske.

Sachsen:
*Fristaten Sachsen i det sydøstlige Tyskland er de sidste 14 år blevet regeret af en konservativ regering med absolut flertal.
Sachsen er den mest velstående blandt de fem østtyske delstater, selv om ledigheden er på 17 procent.
Ministerpræsident Georg Milbradt står til en markant tilbagegang, som kan tilskrives hans vankelmodige holdning til forbundsregeringens reformer: I parlamentets andet kammer, Forbundsrådet, stemte Milbradt for sociale nedskæringer. Vel hjemme igen overvejede han at gå til en mandagsdemonstration rettet imod nedskæringerne.
De skuffede vælgere går dog ikke til PDS, der ellers er en af drivkræfterne i demonstrationerne. Partiets spidskandidat Peter Porsch er belastet af en fortid hos Stasi.
Meningsmåling Sachsen:
CDU: 47 pct. (56,9)
PDS: 19 pct. (22,2)
SPD: 11 pct. (10,7)
De Grønne: 6 pct. (2,6)
FDP: 4 pct. (1,1)
NPD: 9 pct. (1,4)

Brandenburg:
*Delstaten Brandenburg, der ligger rundt om hovedstaden Berlin, regeres af en socialdemokratisk-konservativ koalition. Regionen er plaget af stagnation og fraflytning, flere store, offentlige støttede beskæftigelsesprojekter er gået i vasken. Ledigheden er 18,3.
Ministerpræsident Matthias Platzeck fra SPD nyder stor respekt blandt vælgerne, men hans parti kommer til at stå skoleret for Schröder-regeringens reformer.
Meningsmåling Brandenburg:
SPD: 29 pct. (39,3)
CDU: 23 pct. (26,6)
PDS: 27 pct. (23,3)
De Grønne: 6 pct. (1,9)
FDP: 5 pct. (1,9)
DVU: 6 pct. (5,3)

Tyske højreradikale:
*De højreradikale partier har delt søndagens valg mellem sig for at undgå stemmespild. NPD (Tysklands Nationaldemokratiske Parti) er alene i Sachsen, DVU (Den tyske Folkeunion) koncentrerer sig om Brandenburg.
Hvor NPD optræder ved åbne arrangementer i Sachsen, virker DVU især ved hjælp af plakater. Det menes, at partiet har ophængt 90.000 stk. i Brandenburg – flere end de øvrige partier til sammen.
Plakaterne betales af den nationalistiske forretningsmand og partiejer Gerhard Frey, der har tjent millioner på udgivelsen af tysk-nationale aviser og krigsmemorabilia. Kommer DVU ind i delstatsparlamentet, betales investeringen tilbage via dyre annoncer i Freys aviser. Annoncerne betales ud af den offentlige partistøtte.
NPD blev grundlagt af overlevende nazister efter Anden Verdenskrig og sad i flere vesttyske delstatsparlamenter i 1960’erne. Ved valget i 1968 var partiet tæt på at komme i Forbundsdagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her