Læsetid: 10 min.

OPINION

9. september 2004


Psykiatrien er også et produkt af sin tid

Af Elisabeth Svenningsen teamleder, Psykiatrien i Storstrøms Amt
Jeg har i mange år fulgt og respekteret Preben Brandts socialpsykiatriske indsats.
Reduktion af senge har haft en betydning. Men det er blot en af flere årsager. Såvel behandlings- som social- og lokalpsykiatrien er underlagt en politisk prioritering, og det hænder, at politiske visioner og målsætninger ikke altid følges op med den nødvendige økonomi.
Preben Brandt nævner i sit indlæg den 3. september som årsag bl.a., at indsatsen i for høj grad har hvilet på et naturvidenskabeligt og ikke et humanistisk grundsyn.

Patient set i helhed
Min erfaring i dette felt, med rod i distriktspsykiatrien, er at man i behandlingspsykiatrien i Storstrøms Amt arbejder med både et naturvidenskabeligt og et humanistisk og eksistentielt grundsyn og med en fænomenologisk tilgang.
Det betyder, at vi ‘ser’ patienten i en helhed og tager udgangspunkt i vedkommendes oplevelser af sin situation. Vi inviterer til et ligeværdigt samarbejde, hvor der er tale om et møde mellem to
‘eksperter’. Et samarbejde hvor dialogen tjener sit fornemste formål at fremme en fælles forståelse.
Den psykiatriske sygepleje og behandling tager sit udgangspunkt i begge grundsyn. Vi tager ved hvert møde med patienten udgangspunkt i netop dette menneskes særlige konkrete situation, hvor vi lytter og møder vedkommende med respekt.
Ligeså inviterer vi til et samarbejde bredt med social- og lokalpsykiatrien. Vores fælles hverdag med patienten, de pårørende, støttekontaktperson og værested handler om at finde løsninger, som patienten ønsker dem. Det sociale netværk er for mig at se blevet betydeligt bedret for en stor gruppe af sindslidende, ikke mindst takket været den sociale indsats, man har stået for i kommunerne.

Dialog med politikerne
Det generer mig, at debatten om indsatsen over for denne gruppe mennesker ofte ender i en polarisering. Jeg kender ingen i behandlingspsykiatrien – og jeg mener ingen – der mener, at bare behandlingspsykiatrien styrkes, så sikrer vi de sindslidende et ordentligt liv. Der er en udbredt opfattelse i behandlingspsykiatrien om, at vi kun gennem samarbejde med socialpsykiatrien, patienten selv og dennes netværk, kan styrke indsatsen.
Antallet af senge har en betydning, men er ikke eneste parameter. Politiske beslutninger som f.eks. nedlæggelse af botilbud til misbrugende sindslidende, med konsekvenser bl.a. i form af øget kriminalitet er lige så vigtig en årsag.
Dialogen skulle vi i højere grad tage med de politiske beslutningstagere og i fællesskab møde dem med saglige argumenter, uden ophør!

Bush eller Bitsch
*Jørgen Grimstrup offentliggør den 6. september sine betragtninger om propaganda- og dokumentarfilm. Michael Moore er propaganda. Jørgen Bitsch om buskmænd i Kalahari-ørkenen var derimod dokumentarfilm. Bitschs buskmænd over for Moores bushmen. Jamen, det er bare så respektløst og vittigt set!
I modsætning til Grimstrup er vi nogle andre grimme, gamle mænd, der husker dødsens kedsommelige påsker, hvor den eneste underholdning var DSB-kino på Hovedbanegården med ’etnografiske’ kortfilm. Hvorfor havde pygmæ-børn store maver? Det var den der ensidige kost af bananer, fortalte Bitsch. Og mens Grimstrup åbenbart fik medfølelse med buskmændene, sad vi andre og håbede på, at Bitsch også havde fotograferet nogle nøgne indfødte damer.
Grimstrups antagelse, at propaganda og dokumentar udelukker hinanden, eller at Bitsch er dokumentar, tyder på, at nogle danske historikere har brug for et efteruddannelseskursus. Gerne betalt af ’skatteyderne’. Vi vil nødigt have, at lærerne kun viser Jørgen Bitsch-film for nutidens elever, når klassen skal diskutere dokumentarfilm.

Christen K. Thomsen
Odense C

*Lektor Grimstrup mener at have fundet forklaringen på Michael Moors filmsucces i Danmark med Fahrenheit 9/11. Danske gymnasieelever, påstår han efter vonhörensagen, får halvdelen af deres billet betalt af skolen. Lærerne kommer gratis ind.
Det kniber ganske vist med kilderne og det empiriske materiale i Grimstrups indlæg. Men hvis vi forlader Danmark et øjeblik og ser ud i verden, hvordan forklarer Grimstrup så, at filmen også hitter i USA og i en række europæiske lande, hvor gymnasieeleverne ikke har jordisk chance for et billettilskud? Og mener Grimstrup, at det f.eks. er danske gymnasielæreres fortjeneste, at filmen vandt årets Guldpalmer i Cannes – tilmed med en amerikanske juryformand?
Man kan mene om filmen, hvad man vil. Og det er vi mange, der gør. Men at den har kommerciel succes verden over er uomtvisteligt. Om så Jørgen Grimstrup kan lide det eller ej.

Kjeld Koplev
Holte

*Ang. Jørgen Grimstrup om ’for meget Moore’:
Film er ofte god basis for debat – for gymnasieelever såvel som for lektorer.
Grimstrup, gå ind og se filmen (på trods af at du måske selv skal betale billetten) - og brok dig
bagefter.

Erik Møller
folkeskolelærer

Umme lant
*Jeg tror, Claus C. Hansens og Georg Metz’ problemer med at slå ordet ’ummerland(sfarere)’ op (Inf., den 7. sept.), skyldes en stavefejl.
Ordet er nemlig ’ummelandsfarere’, og det forklares som følger i Den Store Danske Encyklopædi:
Ummelandsfarere, (1. led af middelnedertysk umme lant ’udenlands, fra land til land’), købmænd fra Nordsøegnene, der i middelalderen sejlede rundt om Skagen for at komme til Skånemarkedet og andre destinationer længere inde i Østersøen. Ummelandsfarerne nævnes første gang i et diplom, som kong Abel udstedte på Skånemarkedet i 1251, og hvori toldsatser blev fastsat for ummelandsfarere, der skulle til markedet, og for dem, der fortsatte ind i Østersøen. De havde stor handelspolitisk betydning, idet de gjorde Skånemarkedet til et internationalt varemarked og brød lübeckernes saltmonopol ved at tilføre salt fra Atlanterhavet.

Bjarne Stavnshøj
København V

At bryde cirklen
*Til Annette Holmboes kommentar 1. september: Min erfaring med klienter viser, at det kun er en hjælp at blive bekendt med angstens positive faktorer.
Angsten forstået som et tegn på et udviklingspotentiale eller som en ven, der fortæller én, at der er noget, man bør sige fra over for, er også brugbar i forhold til alvorlig angst. Det kan være med til at stoppe det destruktive mønster, angsten for angsten, og endog sætte gang i en konstruktiv udvikling.

Camilla Böcher
cand.pæd.psych.

Holger K's vildfarelser
*Den bestialske gidseltagning i det sydlige Rusland fik Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og Mogens Lykketoft til i utvetydige vendinger at fordømme gidseltagernes handling og motiv. Holger K. Nielsen tog godt nok også afstand fra selve gidseltagningen af de russiske børn, men udtrykte på den anden side en vis forståelse for de tjetjenske terroristers kamp. Holger K. forklarede sin forståelse med den russiske behandling af Tjetjenien.
Holger K. har dog glemt at tage højde for en ting, nemlig at disse terroristers aktioner ikke er billiget af tjetjenerne, som de er flest. Der er derimod tale om lille gruppe perverterede fundamentalistiske muslimer, der vil have deres egen stat. Det tjetjenske folks forfærdelige lidelser under russernes herredømme kan ikke bruges som forklaring på disse terroristers akt – en mere nærliggende forklaring er en fundamentalistisk-betinget blindhed og deraf følgende rendyrket ondskab.

René og Maria Rasmussen
historiestuderende

Dobbelt ups
*I lederen den 1. september giver David Rehling med fuld rette regeringen det glatte lag for dens hast med at indføre kommunalreformen.
Det er en skandale, og der ingen tvivl om, at kommuner og regioner vil stå med en masse uløste problemer, når reformen er indfaset i 2007. Men når man kritiserer regeringen er det nødvendigt at være præcis. I hans leder nævner han gymnasieområdets overførelse til staten som et eksempel på et sted, hvor man allerede nu kan se, at det vil gå helt galt. Men lige præcis her mener jeg, han burde have rettet kritikken et andet sted hen:
Gymnasiernes overførsel til statslig taxameterstyring er en ide, som længe har vokset i de radikales have. Så mon ikke denne idé kom ind i regeringens forslag til kommunalreform i de uger og måneder de forhandlede med Lars Løkke. Marianne Jelved lufter i hvert fald ideen i sit interview med Rehling i avisen den 1. april i år.

Ole Hvas
Kbh. NV

Island er ikke på vej ind i EU
*Erik Boel skriver den 2. september i et indlæg, at »Island nyvurderer sit forhold til EU«. Boels hovedargumenter er, at den islandske statsminister, EU-modstanderen, David Oddsson, bliver afløst af den mere EU-positive Halldor Asgrimsson, samt at fiskeriet er af mindre betydning i dag.
Man skulle tro, at Boel lever i en eventyrverden. For det første er det øjensynligt ikke gået op for Boel, at David Oddsson bliver udenrigsminister, når han fratræder som statsminister. Udenrigsministerposten er en langt mere central post i forhold til EU-spørgsmålet end statsministerposten.
For det andet er det en stor fejl at undervurdere fiskeriets betydning for Island. Islands fiskeri står i dag for ca. 60 procent af Islands eksport. Det er derfor svært at fortrænge fiskeriet, når man taler om Island og EU.
For det tredje mangler Boel en analyse af den politiske støtte til EU i Island. Der er ikke flertal i det islandske alting for at melde Island ind i EU, og den nuværende regering har slet ikke som sit mål at Island skal være medlem af EU. Desuden sidder den nuværende regering sandsynligvis til 2007. Faktum er, at kun ét islandsk parti er tilhænger af EU, og at dette parti oven i købet er meget splittet på EU-spørgsmålet.
Vi har derfor meget svært ved at se, at Island skulle være på vej ind i Den Europæiske Union. Til gengæld kan vi godt se, at der er gode grunde til at se mere på alternativer til EU. Ikke mindst på grund af forslaget til EU-grundlov. Folkebevægelsen mod EU har påvist, at der er stor folkelig støtte til et nordisk alternativ. Det mener vi også er en bedre vej at gå for begge vores lande. Et nordisk alternativ og selvstændige nordiske stemmer i verden kan desuden vise sig at være til gavn for hele verden. Ikke mindst til gavn for FN’s arbejde for miljø, fred og udvikling.

Ragnar Arnalds, tidl. islandsk finansminister, og Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

Hvidvaskning
*Er det sådan, at de ansatte i AF er racister? Eller er det sådan, at regeringens kernevælgere – arbejdsgiverne – i årevis har lagt pres på den enkelte AF-ansatte om at levere ’varen’ som forudsætning for at bruge AF?
Såeh.. hvem skal nu fyre hvem, Claus Hjort Frederiksen?

Ib Jensen
Søborg

S her og hinsidan
*Det skorter ikke på anekdoter, som foregiver at forklare forskellen på det danske og svenske socialdemokrati. F. eks. den om en engelsk diplomat, som på et møde engang i 1960’erne forvekslede de to landes regeringschefer. Han troede, at den ’reserverede’ Jens Otto Krag var svensk og den ’lune’ Tage Erlander dansk arbejderpartileder.
Eller den om selv samme Erlander, som måtte lægge øjne og ører til, da statsminister H.C. Hansen, som travle folk har for uvane, stolt præsenterede sin overbroderede mødekalender: »När får han tid att fundera?« lød det fra den lune svensker.
Mere om det senere, for forleden viderebragte Information endnu et par anekdoter om, hvad der ud over Øresund og (måske?) udlændingepolitikken skiller de to søsterpartier. Den svenske historielektor Håkan Arvidsson hævdede, at S-lederposterne i Danmark har været uheldigt besat siden Anker Jørgensen.
Når Svend Auken var i tv, havde han ifølge Arvidssons observationer »et så desperat blik i øjnene, at han lignede en, der var ved at drukne«. Og når Anker Jørgensen efter natlige forhandlinger kunne opfordre til »at gå hjem og tage en lille en og tænke over tingene«, var det en bemærkning, som aldrig var gået i Sverige med de mange afholdsfolk. Helsingborg-Helsingør-pendlerne formentlig undtaget i lektorens analyse.
Stadig ifølge den svenske historiker på RUC »talte og talte Poul Nyrup Rasmussen«, men »ingen forstod, hvad manden sagde«. Også her trænger en bagatel af en undtagelse sig på, for forståelseskløften var trods alt ikke dybere, end at 407.000 vælgere forstod Nyrup og stemte personligt på ham ved EU-parlamentsvalget i juni. Det var flere end det statsministerielle og EU-fikserede Venstre kunne skrabe sammen alt i alt.
Nej, det er Erlander, der kommer tampen nærmest. Når Fogh Rasmussens kulturkamp med misbrug af besættelsestiden og andre pinagtige fiduser endte så sølle, skyldtes det mere regeringens og dens ’intellektuelle’ støtters uformåenhed end oppositionens fundering og debatkultur.
Gennem snart tre VK-regeringsår har vi oplevet 40 års opslemmet had hos de forbigåede og forbitrede højrefløjsfolk. Men selv om de i dag holdes frem af flere store bladhuse, så gyllen flyder frit, rækker deres talent ikke, afmagten er som før. Og det til trods for en borgerlig pressedominans, som sætter den politiske dagsorden og bestemmer vinklerne, også langt ind i public-service-medierne.
Alligevel – og imod alle odds – reagerer vælgerne instinktivt mod regeringens sminkede, asociale politik, og det virkeligt overraskende er, at mandatbalancen nu på andet år er knivskarp.
Men risikoen er selvfølgelig nærliggende for endnu en Fogh-periode, hvis ikke oppositionen i bredeste forstand ’funderer’ og går i offensiven. Erlander, hans forgængere og efterfølgere havde og har tradition for støtte fra landets intellektuelle. Det har det danske socialdemokrati ikke i samme omfang. Og det er en skam. Debatten om bibliotekspengene og kulturstøtten generelt viste jo, at de godt kan det der med politik.

Lars Weiss
folketingskandidat (S)

Klassekampen er død – den leve
*Når nu Socialdemokraterne ikke vil kendes ved klassekampen, vil den så forsvinde? Nej, for vi har Anders Fogh Rasmussen. Med sin manifeste erklæring om klassekampens død vækker han den til live igen. Ene mand formår han at holde klassekampen ved lige.

Helge Lange Thomsen

Et spørgsmål om alsidighed
*Lenin-statuen – skænket engang til Sømændenes Forbund (vist ikke af Stalin) - har fået lov at blive stående på Arbejdermuseet. Kunne man ikke med fordel som sokkel bruge et par af de sten, som Berlin-muren var lavet af?

Wilfried Schuhmacher

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu