Læsetid: 3 min.

Profession reporter

Lasse Ellegaard har været et forbillede for generationer af danske journalister. Ny dokumentarfilm følger den garvede korrespondent på en rejse gennem Mellemøsten
21. september 2004

Ny film
Vi kender dem som bylines i pressen, ikke mindst i fjernsynet: Fra »Ib Rehné, Cairo« til »Kim Bildsøe Lassen, Washington« er de forskellige mediers udenrigskorrespondenter de ansigter eller stemmer, som løbende orienterer os om den seneste udvikling i verdens brændpunkter. Altid på pletten, evigt rapporterende, helst med hovedet koldt, og gerne med rygende bombekratere som baggrund.
Siden 1997 har Jyllands-Postens korrespondent i Mellemøsten heddet Lasse Ellegaard – nærmest en legende i dansk presse, én af sin generations fornemste udøvere af den såkaldte oplevelsesjournalistik og i øvrigt tidligere chefredaktør på nærværende dagblad (1990-94).
For en god håndfuld år siden skrev Ellegaard, der fylder 60 i år, i bogen Efter tryk (1998) om sit syn på journalistikken, pakket ind som en selektiv selvbiografi om tiden fra læreårene i midten af 60’erne og op til sidste halvdel af 90’erne, hvor skribenten slog sig ned i Istanbul. Katrine Borres nye film Korrespondenten tager på sin vis tråden op fra selvbiografien, idet den slår ned midt i Ellegaards hverdag og følger ham på en månedlang arbejdsrejse, hvor han undervejs får lejlighed til at tale om den metier, som tilsyneladende fylder de fleste af døgnets timer.
Rejsen foretages i hovedpersonens udtjente Mercedes og går fra Tyrkiet gennem Syrien, Libanon, Jordan og Israel, inden den afsluttes med et forstemmende besøg hos palæstinenserne i Gaza.
Målet er at undersøge, hvordan de kristne mindretal i regionen trives sammen med muslimerne efter den 11. september, og efter Irak-krigen, og til det formål besøger Ellegaard en række mennesker på sin vej: en repræsentant for en armensk protestantisk menighed i Aleppo (Syrien), en katolsk munk i et afsides beliggende bjergkloster, etc.

Macho på lavblus
Selv om filmen suger næring af Ellegaards research og tager beskueren med på et road-trip gennem den aktuelle virkelighed for de mindretal, der af en kristen advokat i Gaza omtales som »de glemte kristne«, er Korrespondenten ikke først og fremmest en film om Mellemøsten – ligesom det ikke i traditionel forstand er en portrætfilm.
Snarere synes ambitionen at have været gennem iagttagelse af den daglige praksis at tegne et omrids af journalistikkens rolle i en kompliceret virkelighed – set gennem den særlige ellegaardske optik. Hvilket først og fremmest handler om evnen til at kunne lade sig »forstyrre af virkeligheden«, som det hedder. Ind imellem turens aftalte møder, og ind imellem alle de små bump, der hører til livet som rejsende – en tabt lydpotte, den endeløse række af hotelværelser, deadlines og cigaretter – taler Ellegaard om sit fag og sin rolle. Om vigtigheden af at kunne se igennem de stadig mere mediebevidste politikere og lederes manipulationer (eller løgne). Om at forsøge at skrive historier, hvis budskaber fremkalder kritik hos både tilhængere og modstandere, men som ingen af parterne kan antaste rent indholdsmæssigt. Om at kunne lytte uden at afbryde, også til dem, man måske har allermest lyst til at gå i flæsket på. Og om den evige kamp for at finde en god indledning.

Ikke portrætfilm
Som nævnt er der ikke tale om en egentlig portrætfilm. Af biografisk stof bliver det stort set ved nogle spredte bemærkninger om læreårene på Roskilde Tidende samt en frokost i Jerusalem med TV2’s korrespondent Steffen Jensen, som meget belejliget giver udtryk for, hvordan de unge løver, drengene, i hans egen generation af journalister havde Ellegaard som forbillede (mens pigerne nøjedes med at blive bløde i knæene).
Det ofte cementerede macho-image bliver således endnu en gang pudset af, mens det retfærdigvis skal siges, at hovedpersonen selv holder klædeligt lav profil. Den Ellegaard, man møder i filmen, er ganske enkelt en mand på arbejde. Og en mand, som – trods snart fire årtier i branchen – ikke synes at have mistet hverken tæften eller det instinkt, der skal til for dag efter dag at være på jagt efter, ikke bare den gode historie, men også den gode tekst, som kan løfte historien op over det rent informativt rapporterende og til et niveau, hvor den bliver en oplevelse for læseren, måske ligefrem et stykke musik.

*Korrespondenten. Instr: Katrine Borre. 2004. 59 min. Distr.: DFI.
Vises i Cinemateket, København, i dag kl. 16:45 og 28.9. kl. 22

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu