Det er ikke aldersgrænsen, der er noget problem. Det er derimod proportionaliteten. 24-års reglen rammer langt uden for målgruppen.
Sådan lød meldingen fra den Radikale leder, Marianne Jelved på torsdagens pressemøde i forbindelse med regeringens redegørelse om Europarådets kritik af den danske udlændingelov.
Små, næsten usynlige indholdsmæssige ændringer, men en politisk retorisk kovending
Lige siden den europæiske menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles den 8. juli offentliggjorde sin kritik af den danske udlændingelov og i et interview med Politiken anklagede Danmark for »ubetinget at overtræde en række menneskerettigheder« har de radikale uden slinger i valsen stillet som ultimativt krav til et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne, at 24-års reglen skulle fjernes.
Men i tæt koordination med den socialdemokratiske ledelse forsøger de radikale nu at kæmpe sig ud af det »ultimative« hjørne, partiet har manet sig op i.
Det første skridt i den proces blev taget torsdag, og var at ændre signalet uden at ændre indholdet.
Marianne Jelved fastslog, at partiet ikke kan acceptere reglen i sin nuværende form, men at hun da ikke ville afvise, at man kunne ændre indholdet, så det bliver spiseligt for de radikale. En kattelem, jovist. Men som de fleste af den slags, en meget betydningsfuld kattelem.
Med den er vejen nemlig genåbnet for et kompromis mellem S og R på udlændingeområdet og dermed for regeringssamarbejde. Og vel at mærke åbnet på en måde, der muliggør, at begge parter kan rode sig ud af miséren med stoltheden og politikken nogenlunde i behold.
Kompromiset, der skal redde muligheden for en kommende SR-regering, består af mindst fire etaper, hvor alt er nøje koordineret mellem de to partier.
1) Etablering af kattelemmen, hvor retorikken signalerer åbning frem for afvisning. »Det handler ikke om reglen, men om dele af indholdet i reglen.« Modparten (her socialdemokraterne) skal så i offentligheden virke imødekommende over for åbningen, men hverken hoverende eller for offentligt begejstret over åbningen. »Jeg opfatter det som et positivt signal. Det tager jeg som en opfordring til, at vi prøver at sætte os sammen for at blive enige om en udlændingepolitik,« lød det fra Socialdemokraternes integrationsordfører.
2) Partiernes ledelse, flankeret af ordførerne på området, mødes til lukkede brainstorming-møder, hvor intet forslag, der pejler mod kompromis, skydes ned. Den politiske uenighed diskuteres og udfoldes, men med det formål kun at klippe så mange hæle og tæer, at ingen invalideres.
Vurderinger og forslag fra det politiske bagland, ansatte i partiernes organisation og anden politisk rådgivning kan anvendes som input og eye-opener.
3) Ledelsen forsøger i store linjer at nedfælde kompromiset. Derefter skal baglandet tages i ed. Det er meget vigtigt i denne etape, at internt vrøvl, tvivl eller modstand ikke når uden for partiernes folketingsgruppe, (stadig en stor udfordring for den S-ledelsen) fordi selv små bølgeskulp på det tidspunkt kan true med at vælte båden.
4) Når det politiske kompromis i store træk ligger klar, er der kun den juridiske dimension tilbage. Her skal det gennemtjekkes, at den nye aftale ikke kommer på kant med hverken internationale konventioner eller god lovgivningsskik.
Det endelige resultat kan meget vel blive, at 24 års reglen opretholdes, men som en mere eller mindre indholdsløs skal. Den målrettede indsats mod både tvangs- og arrangerede ægteskaber skrives ind i en ny regel, der ikke diskriminerer danske statsborgere.
De radikale vil altså kunne argumentere for, at de holdt hvad de lovede. 24-års reglen, som vi kender den nu, bliver afskaffet.
Socialdemokratiet vil på den anden side kunne holde fast i, at stramningerne og indsatsen mod middelalderlige og patriarkalske familietraditioner opretholdes. Og at 24-års reglen fortsat eksisterer.
