Læsetid: 2 min.

Shake, baby, shake

Med forfatterrefugium på udflugt til Shaker-museum
15. september 2004

Refugium 2
Efter den amerikanske revolution, hvor amerikanerne befriede sig fra englændernes overherredømme, følte mange af Nantuckets beboere sig usikre. Kunne man nu også være helt sikker på, at krigen var forbi? Nantucket ligger 80 kilometer fra den amerikanske østkyst, og hvis englænderne virkelig kom igen, ville Nantucket givetvis være udsat.
I 1783 besluttede en del af Nantuckets beboere sig derfor for at sende to mænd ind på fastlandet for at finde et sted, hvor man kunne leve og arbejde i fred. Året efter, i 1784, flyttede 30 familier fra Nantucket til det sted, hvor Hudson by i dag er anlagt. Hovedparten af familierne var kvækere. Kvækerne anlagde vejnettet i Hudson, og Hudson voksede i over 100 år, indtil slutningen af sidste århundrede, hvor det begyndte at gå ned ad bakke.
I dag er hovedgaden i Hudson en søvnig affære. Warren Street, som engang var en driftig forretningsgade, er nu helt spøgelsesagtig på en lørdag formiddag. Det eneste, der er, er antikforretninger. Antikviteterne er ikke så gamle, at det gør noget, men det er heller ikke afgørende. Det afgørende er, at de falder i weekendpublikummets smag. Weekendpublikummet er rige newyorkere, der kommer kørende i deres firhjulstrækkere med GPS. Lokalbefolkningen lever af socialhjælp og køber ind i store butikscentre uden for byen. Hvis de ellers har råd. Store modsætninger, men tilsyneladende ingen gnister.

Religiøs ekstase
Jeg er på udflugt med et par af de andre fra det forfatterrefugium, jeg opholder mig på. Efter at vi har gået en tur i Hudson by, skal vi på Shaker-museum. Hudson-dalen er kendt for at være hjemsted for denne særlige religiøse bevægelse, der i starten gik under navnet: Shaker-kvækere. Shakerne kom oprindeligt fra Manchester i England og hed sådan, fordi de rystede kroppen på en særlig måde under religiøs ekstase. Shake, baby, shake. I dag er der ikke så mange af dem tilbage, blandt andet fordi de alle sammen levede i cølibat. Bevægelsen optog personer udefra. Hjemløse børn, enlige mødre, hele familier. Shakerne boede i storfamilier på mellem 30 og 90, havde fælleseje og bekendte deres synder offentligt. De arbejdede og marcherede, de dansede og sang. De levede enkelt og efter princippet: »Giv dine hænder til arbejdet, dit hjerte til Gud.«
Desuden gik de ind for ligestilling mellem kønnene og producerede nogle meget smukke møbler, der meget vel kunne gå for at være dansk design. De opfandt og udviklede redskaber til landbrug. ’Shakers’ var lidt af et varemærke, præcis ligesom ’Quakers’ er det i dag.
Hvis man blev træt af at være shaker, kunne man altid bare tage sit gode tøj og gå. Desværre blev bevægelsen med tiden mere og mere mistænkeliggjort af omverdenen, og shakerne reagerede med at isolere sig. I dag er der kun fem shakere tilbage. De befinder sig efter sigende et sted i Maine.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her