Der er ingen nemme løsninger i kampen mod overvægt og fedme, slet ikke når målgruppen er skolebørn. Det viser undersøgelser med erfaringer med skolemad bl.a. i Øresundsregionen, som seniorforsker Bent Mikkelsen fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning har været med til at lave. I dag præsenterer han resultaterne på en konference i Malmø om Skolemad nytænkning på tværs af grænser, arrangeret af Øresund Food Network.
»En af konklusionerne er, at skolemad ikke må reduceres til et spørgsmål om at fremskaffe rigelige mængder af sund og nærende mad. I stedet skal eleverne inddrages, og de skal opdage, at mad også har en kulinarisk, en social, en konsument og en miljøvinkel,« siger Bent Mikkelsen.
I dag torsdag vil 113.140 skoleelever på den svenske side af Øresund få tilbudt dagens varme skoleret: Lasagnette Paprigano med kyckling. På den danske side af sundet vil endnu flere elever åbne deres madpakker, når klokken ringer til spisefrikvarteret.
Selv om der er mange forskelle på skolemadserfaringerne tværs over Øresund, er der også én skræmmende lighed. Og den nødvendiggør ifølge fedmeforskerne såvel nytænkning som øjeblikkelig handling: Både i Sverige og Danmark betegnes ca. 18 procent af de 10-årige som overvægtige: Hver femte vejer for meget.
Samtidig tyder en undersøgelse på, at de unge, der i dag flytter hjemmefra, bruger mindre tid på madlavning:
Madpakke eller ej
»Den største forskel på København og Malmø er hvem, der har ansvaret for børnenes skolemad. Sund og varm skolemad er en rodfæstet tradition i Sverige, hvor den gratis mad endda er lovpligtig. Hver dag serverer kommunerne derfor ca. en million måltider i landets ca. 5.000 grundskoler, mens det i Danmark derimod er madpakken, som har været dominerende, altså maden er hjemmets ansvar,« siger Bent Mikkelsen.
Men
såvel den gratis svenske skolemad som den flade danske madpakke er under beskydning: »Mange svenske elever opfatter ikke den gratis skolemad som tilstrækkelig spændende. De vil i stedet have indflydelse og valgmuligheder, og når det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, opleves skolemaden som tung, gammeldags og vanskelig at forny, med andre ord ikke noget, der fanger interessen, slet ikke hos de lidt større elever,« siger Bent Mikkelsen.
Med bekymring oplever mange svenske skolekantiner derfor, at eleverne på eget initiativ opretter boder, der sælger alle de usunde varer som sodavand, slik og kager i konkurrence med den kommunale mad.
Eleverne skal selv betale
Danmark har ingen ensartet, landsdækkende tradition. Erfaringerne spænder derfor fra mange års skolemad (f.eks. i Århus) over alle mulige lokale variationer til et stort antal af skoler, som er helt uden faste tilbud. Fælles er dog, at langt de fleste ordninger indebærer betaling for maden. Og i en del kommuner oplever man også, at færre og færre elever har madpakke med hjemmefra.
På konferencen i Malmø vil erfaringerne med den københavnske skolebod, som Information tidligere har omtalt, blive præsenteret. Ifølge Bent Mikkelsen er der stor svensk interesse for den nytænkning, modellen indeholder, bl.a. i forhold til at inddrage mad og ernæring i undervisningen og overlade en meget stor del af ansvaret for bl.a. servering til eleverne. I Sverige har det hidtil været overladt til kantinedamer og økonomaer:
»Svenskerne har altså erfaringer oppefra og ned, mens danskerne har erfaringer nedefra og op. Hvis vi er smarte, kan vi få de to forskellige sæt erfaringer til at befrugte hinanden.«
Kan vi så lære noget om gratis mad?
»Gratis mad eller ej er en politisk beslutning, og det er ikke rigtigt på dagsordenen i øjeblikket. I Danmark er opfattelsen, at selv om skolemaden skal være med til at fremme sunde kostvaner, skal den den også være en slags aflastning for forældrene, og at den derfor skal løbe rundt i sig selv.«
Hvad ville gratis skolemad koste i Danmark?
»Et slag på tasken: Der er ca. 600.000 elever, som skal have mad i folkeskolen ca. 200 dage om året, og hvert måltid koster en 20er så er udgiften ca. 2,4 milliarder kr.«
»Der er voksende enighed om, at det ikke er nok kun at fokusere på det ernæringsmæssige, altså om maden er rigelig, sund og nærende. Mine svenske kolleger taler således meget om added values, altså at man skal lægge mere vægt på madens andre kvaliteter, hvis skoleeleverne skal fravælge den usunde mad,« siger Bent Mikkelsen.
Og hvad er så det?
»Det er det med den sociale, den sanselige, den kulinariske samt forbruger og den miljømæssige vinkel. Tag f.eks. madens sociale funktion i familien, hvor måltidet kan være det sted, hvor forældre og børn mødes og samtaler. Hvis det skal fungere, må eleverne opleve det samme i skolen. Derfor er det vigtigt, at f.eks. skolens fysiske omgivelser er i orden, så der er ro, når der spises. At der er plads nok, at der er tid nok, at der måske er stille musik osv. Skolerne må kort sagt gennemtænke mange af deres rutiner, hvis elevernes sundhed skal forbedres gennem maden.«
Kan det lade sig gøre?
»Skolen er er en slags arena, hvor mange forskellige interesser næsten kappes om at få fat i elevernes opmærksomhed. Samfundet vil jo gerne bruge skolen til at fortælle eleverne om et hav af forskellige ting, f.eks. trafiksikkerhed, narkotika, seksualundervisning, tolerance og nu altså også sunde madvaner og maddannelse.«
