Læsetid: 3 min.

Slut med sladder

Menneskerettigheds-domstolen har forbudt paparazzi-fotos. Tyske redaktører frygter censur, men kansleren afviser en appel – han har jo sine egne, dårlige erfaringer
3. september 2004

Paparazzi
Historien begynder hjemme hos prinsesse Caroline af Monaco i 1993. Udenfor havde paparazzi-fotograferne slået lejr for at følge hendes mindste skridt. Hun kunne ikke tage til stranden eller gå på det lokale marked, før fotograferne sendte de eksklusive billeder hjem til redaktionerne og de mange millioner sladderbegærlige læsere.
Caroline følte sig beluret, som et dyr i bur. Selvom hun voksede op i en kamerabevidst fyrsteslægt, havde hun fået nok. Hun lagde sag an mod tre af de flittigste tyske ugeblade og tabte ved flere retsinstanser.
I 1999 afgjorde Forfatningsdomstolen, at Caroline ligefrem må finde sig i billederne, fordi hun »som fremtrædende personlighed i samtidshistorien hjælper almindelige mennesker i udformningen af deres liv.«

Redaktører alarmeret
Caroline gik videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg, og i juni i år forelå afgørelsen: Beskyttelsen af privatlivet har forrang for offentlighedens interesse og bladenes omsætning, afgjorde de syv dommere. Billeder af Caroline taget ved officielle lejligheder er i orden, men billeder af prinsessen på indkøb, ved stranden eller til hest er »intet bidrag til en debat af offentlig interesse«.
Så sandt, så sandt. Dommen gælder ikke kun Caroline – alle kendte skuespillere, sportsfolk, forretningsfolk og royale har ret til et privatliv, når de ikke udfører deres officielle pligter på scenen, i stadion, på kontoret eller ved broindvielser.
Hvordan de ser ud i badetøj, og hvem de kyssede i går, angår ikke længere en bred offentlighed. For fremtiden skal de kendte give tilladelse, hvis der skal laves billeder under private former.
Ugebladene er bekymrede. Fremover vil det formentlig være ulovligt at bringe billeder af f.eks. landsholdsmanden Oliver Kahn, der ved nattetide turtler med en 20-årig barpige, mens konen går højgravid derhjemme: Ved første øjekast blot en almindelig sladderhistorie, men den nød bred interesse, fordi den dels kunne fortælle noget om Kahns sjælelige balance og sportslige præstationer, dels kradsede i hans image som pletfri familiemenneske i de reklamer, han lagde ansigt til for gode penge.
Også den seriøse presse er alarmeret efter dommen. I et åbent brev til kansler Schröder forsøgte 43 chefredaktører fra bl.a. nyhedsmagasinerne Der Spiegel og Stern i denne uge at bevæge ham til at appellere dommen:
»Næsten ubemærket af
offentligheden er en udvikling i gang, som truer et af vort demokratis grundpiller – pressefriheden,« forudså chefredaktørerne.
»Efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol må der kun berettes om kendte personer, når det handler om deres officielle funktioner. Hvad disse personer ellers laver, hvem de mødes med, hvem de har forretningsmæssige kontakter til eller hvem, der betaler deres ferie, må ikke skrives længere.«

Tak for sidst
Chefredaktørerne forudser, at det for fremtiden også bliver svært at afsløre politiske skandaler. I det åbne brev udmalede de, at eksempelvis Rudolf Scharping (SPD) stadig kunne være forsvarsminister, hvis ikke pressen i 2002 havde haft ret til at beskrive, hvordan han lod en anløben industrilobbyist betale hans absurd dyre sokker og benklæder.
»Om alt dette skal der for fremtiden kun berettes, hvis de berørte accepterer. Dermed bliver den frie presses vigtigste opgave – at kigge magthaverne efter i sømmene – gjort væsentligt sværere,« advarede chefredaktørerne.
Advarslen lyder for døve øren. Onsdag besluttede den tyske regering, at den ikke vil appellere den såkaldte Caroline-dom.
Politikerne og flere juridiske eksperter mener, at chefredaktørerne ser syner, for dommen undtager politikerne fra den omfattende beskyttelse, mens chefredaktørerne og deres eksperter fortsat frygter det værste.
Måske er kansler Schröder og udenrigsminister Fischer slet ikke kede af dommen som mulighed for et ’tak for sidst’, da det handlede om Schröders mulige hårfarve eller interessen for Fischers unge kæreste Minu.
Det skal tilføjes, at dommen også gælder for dansk ugepresse, hvis læsere snart risikerer at kede sig ihjel. Men mon ikke Joachim og Alexandra, Casper og Iben og alle de andre lærer at leve med det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu