Læsetid: 4 min.

Smerteramte helbredes med succes på ’hypokonderklinik’

Kroniske smertepatienter roterer ofte i systemet i fem-seks år, før en erstatning eller førtidspension afslutter sagen, evt. ved domstolen. ’Hypokonderklinikken’ på Bispebjerg Hospital har dog gode erfaringer med at behandle dem
3. september 2004

Kroniske smertepatienter plages ofte af en blanding af fysiske og psykiske lidelser. Ofte trækker patienterne rundt med smerter og f.eks. dårlig hukommelse, hovedpine o.lign. i fem-seks år, før en erstatning eller førtidspension endelig afslutter sagen, evt. ved domstolen. Denne typiske ’karriere’ for en smertepatient genkendes af mange involverede, både i patientforeninger og blandt smerteforskere og privatpraktiserende psykologer:
»Mange med piskesmæld overser, at de også fik et chok, fordi de kunne være døde ved påkørslen og reelt lider af posttraumatisk stress,« påpeger Per Bernt Jensen, der som privatpraktiserende neuropsykolog og ekspert i post-traumatiske reaktioner anbefales af Piskesmældsforeningen.
Henved to tredjedele af de piskesmældsramte, han selv møder, lider ikke kun af fysiske eftervirkninger, men også af f.eks. en dødsangst, de ikke har bearbejdet.

Krop og sjæl under et
For den enkelte patient kan det være underordnet, om det ’i virkeligheden’ er kroppen eller psyken, der har taget skade, mener overlæge Morten Birket-Smith, leder af den såkaldte Liaison-klinik på Bispebjerg Hospital – i folkemunde kaldet Hypokonderklinikken.
»Klinisk kan man næsten ikke se forskel på fysiske og psykiske smerter, når folk har levet med betydelig stress i en periode. Man har ikke fysiske smerter uden psykiske, og også nervesystemet har reelt svært ved at adskille dem,« siger han.
Også Troels Staehelin Jensen, der er smerteforsker og professor ved Århus Kommunehospital, understreger den psykiske komponent, når f.eks. en nakkeforstuvning (piskesmæld) udvikler sig til kroniske smerter.
»Ofte handler det om mennesker, der fanges ind af symptomer, som det så er svært at komme til livs. Når man har været syg et år, er det svært at komme ud igen,« siger Troels Staehelin Jensen, der lægeligt set forklarer smerterne således:
»Nervesystemet er blevet overfølsomt, der er for megen aktivitet i nervecellerne, som man ser ved kroniske smerter.«

Dyre plager
Smertepatienter med svært definerbare lidelser koster samfundet mange penge. Ifølge Ugeskrift for Læger skyldtes 10 procent af alle nye førtidspensionsbevillinger i 2003 de såkaldte ’syndromdiagnoser’, bl.a. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld.
Ifølge et skøn har Den sociale Ankestyrelse konstant omkring 200 sager af denne type under behandling, og årligt udbetaler forsikringsselskaberne en milliard alene i erstatning til piskesmældsramte.
For den enkelte kan erstatningen for tabt erhvervsevne let udgøre at par millioner kr. Myndighederne er opmærksomme på den usikre diagnostik og prøver i højere grad end tidligere at afgrænse området. Retslægerådet, som både Morten Birket-Smith og Troels Staehelin Jensen rådgiver i denne type sager, indskærper eksempelvis nu over for domstolene, at der skal være nøje tidsmæssig sammenhæng mellem skade og symptomer, hvis der skal kunne udbetales erstatning efter et trafikuheld. Symptomerne skal oftest have optrådt inden for 48 timer efter den trafikulykke, som patienten ser som årsag til sine symptomer. Modsat virkede visse domstolsafgørelser fra for få år siden ’overraskende’ på Troels Staehelin Jensen, der dog stadig anser piskesmæld for et overdimensioneret problem, blandt andet fremkaldt af megen offentlighed og store erstatninger.

Kunsten at komme sig
Troels Staehelin Jensen understreger dog også, at mange patienter gerne vil være raske, og at prognosen er god, specielt sammen med motion og andet, der kan aflede fokus fra smerterne.
Fra sin synsvinkel taler Per Bernt direkte om ’modediagnose’:
»For få år siden hed modediagnosen malersyndrom, hvis man f.eks. ikke huskede så godt mere. Nu mener folk selv, de har piskesmæld,« siger Per Bernt Jensen.
Han peger på, at når især kvinder udvikler kroniske smerter og andre symptomer, har det at gøre med dobbeltarbejde: Kvinder giver ganske enkelt ikke sig selv lov til komme sig eller passer på sig selv, hvis kroppen siger fra.
»Mændene er artige patienter, som holder pauser, når jeg siger, de skal. Desuden får de spontan omsorg fra deres kone, så de kan hvile sig på divaneseren efter arbejde. Kvinderne går også på arbejde, men skal også lige ordne hjem, børn og kartofler. Og uden deres indsats går bunden også tit reelt ud af ’reden’, som ikke fungerer. Sådan er det bare,« påpeger Per Bernt Jensen.
På Bispebjerg har Morten Birket-Smith gode erfaringer med at behandle patienterne, specielt tidligt i lidelsesforløbet. Målet kan være f.eks. et fleksjob, eller også at man i hvert fald kan få afsluttet sagen f.eks. med de sociale myndigheder.
Behandlingen er både psykofarmaka og såkaldt kognitiv terapi. Man spørger til patienternes tanker og søger at få dem til at se symptomerne på en anden måde:
»Om det virker, har at gøre med begavelse, fantasi, indlevelsesevne, med hvor gode folk er til at sætte ord og symboler på deres følelser. Men også med deres erfaringer i det hele taget. Der er ingen determinisme i det her, men en dårlig barndom og Matadors Maude til mor ved vi i hvert fald kan medvirke.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu