Læsetid: 4 min.

Spansk oprør med katolicismen

Spaniens socialistiske regering har indledt et frontalt opgør med den katolske kirke. Flere kirkefolk truer med demonstrationer, men kirken har mistet autoritet
29. september 2004

»De vil påtvinge samfundet en virus, og det vil få alvorlige konsekvenser.« Det sagde talsmanden for de katolske biskopper i Spanien, Juan Antonio Martínez, da han mandag i spansk tv bebudede, at kirken vil lave en kampagne for at forsvare ’den katolske vision’ i det spanske samfund.
Ordene er rettet imod en ny lov om legalisering af ægteskaber mellem homoseksuelle i Spanien, som den socialistiske regering under ledelse af José Luis Rodríguez Zapatero vil give grønt lys for her fredag. Homoseksuelle par vil også få ret til at adoptere børn, så de opnår fuld ligestilling med heteroseksuelle.
Den katolske kirke i Spanien er i oprør. »Loven er ikke bare imod den katolske tro, men også imod fornuften,« rasede biskoppernes talsmand.
Zapateros regering har dog ikke tænkt sig at lytte til kirkens talsmænd, for 61 procent af den spanske befolkning siger ja til forslaget, viser en nylig meningsmåling.
Et stort flertal af spanierne støtter også ny lov, der skal gøre det lettere at få skilsmisse. Fremover skal det blive muligt at få en hurtig skilsmisse på 10 dage, mener regeringen. Det har fået ærkebiskoppen i Navarra, Fernando Sebastián, til at sige, at det bliver lettere at blive skilt end at komme fri af en lejekontrakt.

Åben konfrontation
Lovene om homoseksuelle ægteskaber og skilsmisser er toppen af isbjerget. Konfrontationen mellem den socialistiske regering og den katolske kirke er ved at blive optrappet. Regeringen er fast besluttet på at blive bannerfører, for det Zapatero har kaldt for ’et verdsligt og pluralt Spanien’. Mandag kom undervisningsminister, María Jesús San Segundo, med et forslag til en ny skolelov, der skal fjerne den indtil nu obligatoriske undervisning i katolicisme – og gøre den til et valgfag.
Spanske børn skal fremover have undervisning i alle trosretninger som led i historie- og filosofitimerne, og der indføres samtidig et nyt fag i civilt medborgerskab, som skal oplære børnene i demokratiske værdier, konfliktløsning, ligestilling og accept af immigranter.
Den katolske kirke er ikke imod undervisning i medborgerskab, men en række kirkefolk har taget afstand fra det, de oplever som en marginalisering af den katolske tro.
»Den verdslige stat bør ikke forfølge religionen,« tordner kardinalen i Sevilla, Carlos Amigo. Han og flere biskopper har åbent advaret mod det de kalder for en ny ’verdslig fundamentalisme’. Nogle af dem, som bl.a. biskoppen i Mondoñedo og forkvinden for foreningen Katolsk Aktion, har truet med at gå i demonstration mod regeringens lovpakker.
Flere ledende socialister har givet kirkens kleresi besked om at holde troen ude af den politiske debat og acceptere, at den spanske stat, i følge forfatningen, er verdslig. Viceministerpræsident i den spanske regering, María Fernández de la Vega, sagde fredag, at Spanien har »en verdslig stat.« Hun er ved at forberede en bred handlingsplan, der gradvist skal ’modificere’ den katolske kirkes nuværende privilegier. Det handler ikke bare et opgør med den katolske religionsundervisning i skolerne, men også at reformere den økonomiske støtte, som kirken har nydt godt af. Den hidtidige samarbejdsaftale mellem kirke og stat, der har virket siden 1979, vil regeringen have revideret næste år.
Den katolske kirke modtager hvert år over en milliard kroner direkte fra den spanske stat, og to tredjedele af disse penge hidrører fra frivillig kirkeskat indbetalt af borgerne. Men derudover betaler staten for de katolske præsters undervisning i skolerne, og hjælpeorganisationer med tilknytning til den katolske kirke er fritaget fra at betale moms. Regeringen ønsker at ændre vilkårene, så andre trosretninger – herunder den muslimske – bliver ligestillet.
Biskoppernes råd har ifølge avisen ABC sagt ja til at gøre op med statsstøtten, hvis folks frivillige kirkeskat sættes op fra 0,5 procent til 0,8 procent. Men formanden for katolske familier og forældre, Luis Carbonell, har i avisen El Mundo taget afstand fra socialisternes plan om trosmæssig ligestilling: »Regeringen ønsker at finansiere andre trosretninger som den muslimske, men man er fast besluttet på at fjerne den økonomiske støtte til flertallets religion, den katolske,« siger Carbonell. »Det virker som om, man forfølger flertallet og beskytter mindretallet. Dette angreb fører os tilbage til den republikanske epoke.«

Kirken er trængt
Nogle socialister har dog advaret regeringen mod at gå for hårdt til værks. En af dem er forsvarsminister José Bono, der er kendt som praktiserende katolik. På et offentligt møde mandag sagde han, at »hvis der erklæres krig imod kirken, så vil PSOE (socialistpartiet, red.) og kirken tabe, men PP (de konservative, red.) vinde.«
Internt i den katolske kirke er der folk, der advarer mod en åben konfrontation: »Den katolske kirke i Spanien er splittet op og delt,« udtalte teologen José Maria Castillo for et par uger siden på et møde for teologforeningen Johannes d. XXIII. Han mener, at biskopperne ved at lægge sig tæt op af konservative og traditionalistiske grupper som bl.a. Opus Dei »har opnået, at de ikke mere anerkendes som vejledere og mestre for de mange borgere, der ærligt søger Jesus.«
Han kan støtte sig til statistikkerne. Antallet af praktiserende katolikker i Spanien, der går fast i kirke, er siden overgangen til demokratiet i 1978 faldet fra 61 procent af befolkningen til 28 procent. Og folks værdier er skiftet på dramatisk vis, så Spanien i dag regnes som et af verdens mest tolerante og sekulariserede lande. Det afslørede i hvert fald en global værdianalyse af 81 lande, som den amerikanske forsker, Ronald Inglehart præsenterede i sommer med disse ord: »Jeg troede, at den katolske kirke i Spanien havde meget magt, men det viser sig, at den kun har lidt magt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her