Læsetid: 4 min.

Spionsag får store konsekvenser

Koblingen mellem Israel og den kontroversielle iraker, Ahmed Chalabi, vil skræmme mange fra at tage politiske initiativer
4. september 2004

TEL AVIV – Ikke overraskende har der hersket israelsk tavshed i sagen omkring Lawrence Franklin, Pentagon-analytikeren, der via en jødisk-amerikansk lobbygruppe skal have kanaliseret fortrolige oplysninger om USA’s Iran-politik og iranske atomprogrammer videre til Israel.
»Det er en meget underlig sag, for der er efter min bedste overbevisning ingen substans i den, men alligevel vil den ikke gå væk og har nu anrettet stor skade på forholdet mellem USA og Israel,« siger journalisten Yossi Melman, der på det israelske dagblad Haaretz har spionage og efterretningsvirksomhed som sit særlige stofområde.
Lawrence Franklin beskrives som analytiker på mellemniveau. Han nærmer sig pensionsalderen efter at have tilbragt hele karrieren i det amerikanske efterretningssystem. Hans arbejde har ikke tidligere ført til avisoverskrifter, og selv om han for tre år siden kom til forsvarsministeriets afdeling for iranske anliggender og muligvis ad den vej også har en vis indsigt i Irak, fastholder alle iagttagere, at han ikke på noget tidspunkt har været i nærheden af vægtige oplysninger af virkelig efterretningsværdi.
»Der er ikke meget spionstof i manden,« siger Yossi Melman videre til Information. »Derfor stoler jeg på de israelske efterretningskilders afvisning af at han er blevet hvervet, for han har ikke været risikoen værd. Han er ingen ny Pollard, men hele sagen vækker gamle dæmoner til live, og derfor er den så prekær.«
Melman sigter til Jonathan Pollard, der som Franklin er amerikansk statsborger, men blev hvervet af israelerne og havde held til at sende store mængder militærtekniske informationer til Jerusalem inden han blev afsløret i november 1985. Pollard sidder fortsat fængslet og betragtes den dag i dag som en belastning for det amerikansk-israelske forhold.

Passiv modtager
I modsætning til Pollard er Franklin ikke jødisk, men han vides at have nære jødiske kolleger i Pentagon, hvilket menes at være forbindelsen til American Israel Public Affairs Committee (AIPAC). Det er en af de absolut mest betydningsfulde lobbyorganisationer i Washington, og det er to personer herfra, som skal have indhentet oplysninger om den amerikanske Iran-politik og muligvis også om forberedelserne til Irak-krigen fra Franklin.
»Det er jo ingen hemmelighed at AIPAC har et nært samarbejde med Israel, og udenrigsministeriet i Jerusalem undersøger i disse dage om dokumenter i sagen skal være blevet sendt videre hertil. Men skulle det være sket, kan Israel ikke betragtes som andet end passiv modtager,« forklarer Melman. »AIPAC beskriver sig selv som 100 procent amerikansk, men fordi organisationen samarbejder med en fremmed regering skal den efter amerikansk lov være registreret i justitsministeriet som udenlandsk agentur, og det er efter min mening hele det israelske indhold i sagen.«
Han afviser flere forskellige konspirationsteorier som ’spekulativt nonsens’. En af dem går på at demokraterne skal have iscenesat det hele for at kompromittere den republikanske Bush-administration i ugen hvor partiet holder sit konvent i New York, mens en anden hævder at israelerne skal have brugt oplysningerne fra Franklin til at trække USA ind i en Irak-krig, som man på forhånd viste var dømt til at mislykkes.
Midt i en valgkamp
»Der sidder bunker af mænd som Franklin rundt omkring i det store amerikanske system, og AIPAC og andre får hele tiden fat på små stykker information. Det meste bliver brugt i det daglige lobbyarbejde, men naturligvis bliver en betragtelig del af det også sendt videre til Israel,« fortsætter Yossi Melman. »Det sker hele tiden uden at nogen bemærker noget.«
Den mærkværdige sag er ifølge Melman så sejlivet og derfor også skadelig fordi USA befinder sig midt i en præsidentvalgkamp. Under normale omstændigheder ville nogen i den amerikanske administration have lagt låg på Franklin-affæren, have taget luften ud af spekulationerne, men lige nu har alle blikket rettet mod valget senere på året.
»Hvis det overhovedet giver mening af tale om konspirationer kunne det være, at nogen udnytter situationen og holder sagen i live ved at fodre pressen med nye teorier,« tilføjer Yossi Melman. »For skaden i forholdet mellem USA og Israel er sket og den er ganske betydelig.«
Skaden er ikke mindst til at føle på fordi FBI, der har efterforsket sagen gennem de sidste to år, antyder at dens omfang er betydeligt større. Således skal den irakiske politiker Ahmed Chalabi, som administrationen i Washington i en periode betragtede som nært allieret men nu har sendt ud i kulden, have modtaget fortrolige oplysninger på lige for med AIPAC.

Farlig kobling
Denne kobling er farlig. Repræsentanter for den amerikanske administration vil fremover være meget forsigtige i deres henvendelser til israelske kolleger, idet de vil frygte for at blive sat i forbindelse med sagen. Politikere vil i lignende grad være tilbageholdende med at markere sig i Israel-relaterede spørgsmål, for ikke at vække mistanke om at være for tæt på AIPAC og alt dette vil dette vil sætte sig på fremtidige amerikanske initiativer i Mellemøsten.
»Dette er ingen sag om spionage, og jeg ved at den israelske efterretningstjeneste efter Pollard har været meget forsigtig med at holde fingrene fra USA,« siger Yossi Melman. »Men de mange antydninger i sagen betyder at den gensidige berøringsangst vil blive dybere, hvilket vil kunne stille sig i vejen for mange, vigtige politiske initiativer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her