Læsetid: 4 min.

Et splittet land i en fjendtlig verden

Hellere stå alene men stærk, er mottoet for Bush-regeringen og Det Republikanske Parti. De blodige billeder af terror i Ossetien og Israel bekræfter kun opfattelsen af en total krig mellem terror og civilisation
6. september 2004

NEW YORK – Det værste, man kan gøre over for fjenden, er at vise svaghed. Putin siger det i sin tale til den russiske befolkning efter den blodige tragedie i Ossetien, og hvis der er nogen, der er enig med ham, er det de amerikanere, der støtter Bush.
Sidste uges republikanske partikongres i New York handlede i høj grad om at sende et budskab om USA’s styrke og ubøjelighed. Jo barskere og mere krigeriske udmeldinger fra talerstolen, jo højere begejstrede brøl og jublende klapsalver. Omvendt blev enhver omtale af FN eller ærkefjenden Frankrig mødt med buh-råb.
USA står alene, amerikanernes popularitet ude i verden er på et nulpunkt, men det berører ikke den nuværende regering og dens tilhængere det fjerneste. Præsident Bushs kaldte i går gidseltragedien i Ossetien for »endnu en påmindelse om, hvor langt terrorister vil gå for at true denne civiliserede verden«.
Det er dem mod os, i en total krig, lyder budskabet. Og USA fører hellere krigen mod terror alene end bøjer sig for europæiske allieredes blødsødne krav om forhandling og kompromis.

En farlig tid
Men uden for tv-kameraernes rækkevidde vokser bekymringen, selv blandt mange Bush-tilhængere, for om USA kan tåle at fortsætte sin enegang i en fjendtlig verden. Under en paneldebat arrangeret af American Jewish Comittee i sidste uge talte bl.a. den republikanske senator Arlen Specter fra Pennsylvania. Specter hører til de moderate, hvis udenrigspolitiske synspunkter slet ikke blev bevilget taletid under partikongressen.
»USA’s udenrigspolitik har brug for en multilateral indsprøjtning,« sagde han. »Ingen skal diktere os, men det ville være klogt at bringe flere lande med om bord. Og i Irak bør vi forsøge at være mindre dominerende og bruge mindre rå styrke. Som det er nu, tvinger vi nærmest irakerne til at vælge side mellem terroristerne og os.«
Havde han sagt det fra den republikanske kongres’ talerstol, var han formentlig blevet hylet ud.
Den højreorienterede tænketank American Enterprise Institute anses for at være tæt forbundet med USA’s neokonservative højrefløj. Men den politiske forsker Norman J. Ornstein, som er tilknyttet AEI, deler Arlen Specters bekymring.
»Når jeg rejser rundt i verden, er det slående, hvor ekstrem fjendtligheden er mod USA. Det er langt værre end nogensinde før. Og det gælder mennesker, vi har dyrket og plejet med studieophold og Fulbrightstipendier, og som nu vender sig imod os. Det er et alvorligt og langsigtet problem,« siger han, og kritiserer også de skrappe immigrationslove, som efter 11. september har betydet en ualmindeligt hårdhændet behandling af indvandrere og studerende fra især den arabiske og muslimske verden, som på den måde får bekræftet deres negative billede af USA.
»Vi er nødt til at udbygge vore alliancer. Vi har begået nogle meget alvorlige fejl,« siger han.

Et splittet land
Men faren kommer ikke kun fra en fjendtlig omverden. Også det kommende valg og amerikanernes indre splittelse over Irak-krigen er en trussel, mener Ornstein.
»Befolkningen er i sjælden grad polariseret og splittet i to næsten lige store halvdele, så ingen af kandidaterne vil kunne vinde med et solidt flertal bag sig. Samtidig slår begge lejre i valgkampen hårdt på, at hvis modparten vinder, er dommedag over os. Præsidentkampen er dermed blevet et spejlbillede af den kamp mellem godt og ondt, der foregår ude i verden, og den tabende side vil være bitter og hævngerrig bagefter. Det er ikke sundt for et land, som er i krig.«
Amerikanerne ved godt, at resten af verden ikke kan lide dem. Mange af dem reagerer ved at føle, at de er ofre for en slags antisemitisme i storskala. Ligesom Israel har USA været offer for terror og har slået igen, siger kongresmedlem Christopher Shays, republikaner fra Pennsylvania.
»11. september har bragt os nærmere til Israel end nogensinde. Vi har nu fået en smagsprøve på det, de har levet med i 25 år.«
Identifikationen med det isolerede Israel omgivet af en fjendtlig arabisk verden, men fast besluttet på at forsvare sig selv med alle midler, er klar – det er den samme rolle, USA nu har fået på globalt plan.

Ingen ændring på vej
Det ironiske er, at Bush-regeringens betingelsesløse støtte til Israels Ariel Sharon og hans politik i sig selv er som benzin på det flammende bål af had i den arabiske verden – men for den amerikanske højrefløj er det ikke en option at ændre politik i Mellemøsten, selv om det ville dæmme op for de antiamerikanske følelser.
»Israel er besluttet på at fastholde sin kurs. Vi skal ikke diktere Sharon, hvad han skal gøre – han vil i øvrigt heller ikke rette sig efter det,« siger Senator Arlen Specter.
Og forskellen på Bush og Kerry går mere på stil og tone end på substansen. Selv med et magtskifte i Washington vil de grundlæggende forudsætninger, der styrer USA’s udenrigspolitik, ikke ændre sig meget, siger Norman Ornstein:
»Der vil ikke være den store afgørende forskel mellem de to præsidenters udenrigspolitik. De første seks måneder vil være en fantastisk lejlighed for Kerry til at række hånden ud til forsoning. Men vil det betyde at Danmark sender flere soldater til Irak, eller at andre lande vil begynde at sende tropper? Grunden til, at de europæiske lande ikke har hjulpet mere er ikke kun fordi, de ikke kan lide Bush. Det er også fordi, de mangler de militære ressourcer.«
Og hvis Bush vinder valget?
»Tjah, det kan se ud som om det vil være meget svært at reparere på forholdene med Bush som præsident. Men hvis Schröder og Chirac ikke har andet valg, vil de nok alligevel søge at få det bedste ud af det. Så forskellen er ikke så stor,« siger Ornstein.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu