Læsetid: 3 min.

Stærke og uafhængige

27. september 2004

I DAG begynder Europa-Parlamentets høringer af de nye EU-Kommissærer. Parlamentet har tradition for en særdeles grundig grillning af de nye kommissærer, før godkendelsen af dem. Til gavn for EU’s borgere, som hermed får lejlighed til at høre mere om de enkelte kommissærers standpunkter og visioner i Europa-Politikken samt deres faglige viden inden for eget sagsområde. Til gavn fordi alle kommissærer vil være nøglepersoner i EU i den næste fem-års periode
I sagen om den konstituerede danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, og de problemer, hun har haft med sit gods, sin mand, sin revisor og sit forhold til statsministeriets hjælpende hænder, har formand Barroso allerede forlods erklæret sin fulde tillid til hende. Det gør naturligvis ikke habilitetsdiskussionen uvedkommende, men det må alligevel siges, at Fischer Boels problemer først og fremmest er opstået på grund af rodede og uklare forklaringer, og ikke blot grundet hendes families gods og modtager af landbrugsstøtte. Havde hele sagen – inklusive ægtemandens investeringer i Rusland, som nu indstilles – været lagt åbent frem fra starten, havde der næppe været nok at komme efter. I stedet beviste Fischer Boel den ældgamle regel i politik om, at synden som regel blegner i forhold til det rod, den anklagede selv vader ud i, når han eller hun forsøger at rede sig i land.
Fischer Boel, som skal i ilden på næste mandag, vil naturligvis få spørgsmål i habilitetssagen, ligesom hun vil blive sat på anklagebænken af parlamentsmedlemmer, som har lyttet til klager fra Sammenslutningen af Europæiske landmænd (CPE), der er en paraplyorganisation for 25 landbrugsorganisationer i Europa.
CPE har med rasende franske bønder i spidsen i utvetydige vendinger anmodet EU-Parlamentet om at vise Boel vintervejen med den sikkert for de fleste danskere overraskende anklage, at hun er alt for markedsorienteret og liberal.

FISCHER BOEL vil efter alt at dømme overleve mødet med parlamentarikerne.
Der er imidlertid en anden indkommende kommissær, derhar haft langt mere substantielle problemer, når det gælder habiliteten: Den nye hollandske konkurrencekommissær, Nellie Kroes, som forlods har modtaget en advarsel fra Europa-Kommissionens egen juridiske tjeneste om at hun er inhabil i eventuelle kommende kommissionssager, der retter sig mod virksomheder, hvor den tidligere minister og fremtrædende erhvervskvinde har beklædt ledende stillinger.
Hendes forgænger på posten, italienske Mario Monti, har været en forrygende kommissær, der uforfærdet siden sin udnævnelse i 1999 har gået i clinch med nogen af EU’s og verdens største virksomheder.
Monti – der i Bruxelles anerkendende har fået tildelt kælenavnet Super Mario – har pålagt adskillige euro-pæiske erhvervsledere straffe, bøder og lagt sag an mod flere af dem for monopolvirksomhed og karteldannelser. Virksomheder som Coca-Cola, Mærsk og Microsoft har alle følt kommissærens vrede, og det siges, at de tunge multinationale koncerners chefer dårligt kunne få armene ned igen af bar glæde, da de fandt ud af, at erhvervskvinden Kroes skulle overtage biksen efter Monti.
Det er problematisk. Det er klart, at Kroes, som har siddet i bestyrelsen for f.eks. svenske Volvo og franske Thales, som producerer militær teknologi, ikke kan stemme i eventuelle afgørelser i Kommissionen, hvis en sag vedrører en tidligere arbejdsplads.
Kroes har nu trukket sig fra alle bestyrelsesposter som forberedelse til sit nye arbejde, og lovet at hun også efter perioden som kommissær er færdig som aktiv i erhvervslivet. Men er det en tilstrækkelig betingelse for at kunne tiltræde posten? Hvad med f.eks. sager hvor konkurrenter til hendes tidligere arbejdspladser er involveret? Socialisterne i Parlamentet har på forhånd bedt om at få udarbejdet en uafhængig redegørelse om sagen.

EN AFKLARING er vigtig. Tyskland og Frankrig har en lang og lidet glorværdig tradition for at modarbejde den frie konkurrence og i stedet virke gennem af og til slet skjult statsstøtte i stedet. Det er i modstrid med forbrugernes interesser, hvis der dannes monopoler og karteller. Nøjagtigt ligesom miljøkommissæren skal tale miljøets sag og kunne virke uden pres fra lande eller industrier, som ønsker at sætte konkurrencehensyn over folkesundheden, skal konkurrencekommissæren sikre, at EU’s økonomiske politik ikke skævvrides af særinteresser.
Kommissærerne skal i deres virke ifølge traktaten være ’uomtvistelig’ uafhængige. Det er ikke en ligegyldig formulering. Det er borgernes garanti for, at der findes en institution i EU, som kerer sig om den europæiske fællesinteresse. Ikke de store landes, virksomheders eller enkeltpersoners projekter. Det har ikke været en dansk tradition at elske Europa-Kommissionen. Det er der heller ingen grund til. Det er tilstrækkeligt at
respektere dens faglighed og kompetence. Derfor er høringerne vigtige og nødvendige for udviklingen af den europæiske union i de kommende fem år.

AG

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her