Læsetid: 3 min.

Stamceller skal være for alle

Ingen ved, hvad man en dag kan bruge stamceller fra navlestrengsblodet til. Men hvis cellerne skal bruges optimalt, skal de deponeres i offentligt tilgængelige banker, i stedet for hos de kommercielle, mener eksperter
15. september 2004

Ingen ved, hvad man en dag kan bruge stamceller fra navlestrengsblodet til. Men hvis cellerne skal bruges optimalt, skal de deponeres i offentligt tilgængelige banker,
i stedet for hos de kommercielle, mener eksperter

Hvis man i fremtiden skal have det optimale udbytte ud af stamceller fra navlestrengsblodet, skal man oprette offentligt tilgængelige banker, i stedet for blot at gemme de dyrebare stamceller til eget brug i private stamcellebanker.
Det mener flere eksperter på området, og de kritiserer dermed det stadig stigende antal private stamcellebanker der tjener penge på opbevaring af cellerne. Blandt dem Klaus Riskær Petersens CopyGene, der har lanceret tv-reklamer for deres forretning.
»De private firmaer, der allerede findes på det danske marked, sælger deres ydelser på det grundlag, at forældre kan sikre deres børn, ved at deponere stamcellerne, som så vil være til rådighed hvis de en dag får brug for dem. Men på den måde kommer man ikke langt,« siger Niels Borregaard, der er klinikchef på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling, hvor man beskæftiger sig med blodsygdomme.
»Sandsynligheden for, at man en dag skulle få brug for sine egne stamceller er forsvindende lille. Hvis man en dag skulle få brug for dem, kan man sagens hente cellerne andre steder fra«, siger Niels Borregaard.
»Jeg har anbefalet, at man skulle stille stamceller fra navlesnorsblod til rådighed gennem en stamcellebank, fordi de ville kunne bruges til transplantationer af patienter, som har brug for en ny knoglemarv. Stamceller fra navlesnoren er nemlig anvendelige til at transplantere til andre også selv om der ikke er fuldt vævstypeforlig«, siger han.
Borregaard bakkes op af sin kollega Henning Sørensen, der for nyligt gik på pension som chef for Rigshospitalets blodbank.
»Der er ikke noget galt i, at lave stamcellebanker, hvis bare man gør det for alle. For meningen med en blodbank er, at alle skal have lige rettigheder, og at ingen skal profitere på det. Når de private firmaer gemmer blod til personligt brug, er det en meget egoistisk holdning, som kun gælder for dem, der har penge. Men det er ikke den måde, Rigshospitalet fungerer på«, siger han.

For alle
Tidligere folketingsmedlem Niels Ahlmann-Ohlsen fik i foråret afslag på at få lokaler på Rigshospitalet stillet til rådighed for sin virksomhed, Stamcellecentret, med den begrundelse, at man ikke vidste nok om teknikken og etikken bag.
Men han har ikke givet op. Over sommeren har han barslet med nye forretningsplaner, som i første omgang skal tage kampen op med bl.a. Klaus Riskær-Petersens CopyGene, men som på sigt stræber efter et samarbejde med det offentlige sygehusvæsen.
»Hvis det her skal være seriøst, skal vi arbejde sammen med det offentlige. Også selvom der er nogle negative kræfter på Rigshospitalet. Vi vil ikke lave en profitmaskine, men med 62.000 fødende om året, er der et stort marked. Inden for nogle år vil dette være en naturlig del af det at føde, og folk vil få det gjort nærmest automatisk. Det har fremtiden for sig«, siger Niels Ahlmann-Ohlsen.

Håber på bro
Han mener dog ikke, at det ene udelukker det andet. Han ser gerne, at der bliver bygget bro mellem det fælles og det individuelle, så alle kan få glæde af det.
»I dag ser man jo et succesrigt samarbejde mellem eksempelvis det offentlige og Falck, og vi ser os selv i et samarbejde, hvor vi støtter forskningen. Vi sigter efter at arbejde sammen med de nordiske lande, så folk ikke behøver at tage til udlandet for at få udtaget deres børns stamceller. Jeg har en samfundsrelateret interesse i at få det her op at stå«, siger han.
En betænkningsgruppe under EU-Kommissionen har for nyligt konkluderet, at stamcellebanker ikke bør overlades til kommercielle firmaer, men derimod være et offentligt anliggende. Hvis stamcellebanker tillades, skal der bl.a. informeres om, at sandsynligheden for, at man i fremtiden kan anvende stamceller fra navlestrengsblod til syg-domshelbredelse er meget lille. Gruppen anbefaler desuden, at hvis man skal have det bedste ud af den nye viden, skal man have mulighed for at udveksle celler på tværs af landegrænser. Derfor bør bankerne indgå i netværk på tværs af EU-landene. I Italien er det forbudt at drive private stamcellebanker.
indland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu