Læsetid: 4 min.

Et stort illusionsnummer

Den grønne trold og hans anstrengende, firbenede makker, Æsel, er tilbage i den morsomme og vellykkede ’Shrek 2’
3. september 2004

Ny film
Det kan godt være, at Pixar laver de mest hjertevarme og børnevenlige, computeranimerede film – f.eks. Monsters Inc. og Find Nemo – der tilmed sagtens kan ses af voksne. Men konkurrenten Dreamworks kan noget andet og lige så vigtigt. Deres computeranimerede film, tre styk indtil videre, Antz og Shrek 1+2, har mere kant og er lige så meget henvendt til et voksent publikum, som de er henvendt til børnene.
Hvor Pixar er de gode, opbyggelige historiefortællere, er Dreamworks anarkisterne, der piller historien fra hinanden.
Det er naturligvis en forenklet fremstilling af de to selskabers kvaliteter, men den kan bruges til at illustrere, hvad der adskiller de to selskaber, og forklare, hvorfor Shrek 2 er så god en film.
Efterfølgeren til en af Dreamworks’ største succeser er nemlig ikke blot en bleg kopi af den første film, men en næsten lige så sjov og opfindsom komedie, hvor vi igen følger den grønne trold Shrek, hans elskede Fiona og parrets trofaste, omend noget anstrengende følgesvend, Æsel.

Parodi på Hollywood
Shrek og prinsesse Fiona er blevet gift, og hvedebrødsdagene, der naturligvis blev tilbragt i Hans’ pandekagehus, er knap forbi, før de bliver inviteret til Langt, Langt Borte, hvor Fionas forældre bor og spændt venter på at se hendes nye mand. Hvad de ikke ved er, at deres smukke datter, der blev fortryllet som barn, nu har taget skikkelse af en grøn og ikke så køn trold.
Det første møde mellem de nygifte og svigermekanikken bliver alt andet end harmonisk, og ikke mindst Fionas far, kongen, har ambitioner på sin datters vegne, hvorfor han prøver at skaffe Shrek af vejen, blandt andet med hjælp af Den gode fe, der slet ikke er så god endda. Men så er det jo godt, at Shrek har alle sine gamle venner, Pinocchio, de tre blinde mus, ulven, der spiste Rødhætte, Æsel – naturligvis, og så en enkelt ny, en kæphøj lille fyr ved navn Den bestøvlede kat.
De helt store overraskelser udebliver, fordi vi allerede i den første film blev præsenteret for Shreks forunderlige, anakronistiske verden, hvor alle de kendte og mindre kendte eventyr – fra brødrene Grimm til H.C. Andersen – blev blandet sammen til én stor, fornøjelig, postmoderne pærevælling.
Men Shrek 2 byder på en masse nye ting, man ikke kan lade være med at more sig over: Fionas hjemland, Langt, Langt Borte, er en skæg parodi på et selvbevidst Hollywood, hvor Askepot og Rapunzel bor i store, velbevogtede huse, og Fionas bryllypsfest ligner en Oscaruddeling med Joan Rivers placeret midt på den røde løber.
Kaptajn Klo er reduceret til nedtrykt klaverbokser på et skummelt værtshus. Den gode fe er en kynisk forretningskvinde, der sælger kærlighed og lykke på flaske. Og Den lille havfrue, som vi kender fra Disneys tegnefilm, kastes uden blusel for hajerne.
Man kan godt mærke, at lederen af Dreamworks’ animationsafdeling, Jeffrey Katzenberg, stadig har et horn i siden på Disney, hvor han var succesrig chef for 10 år siden og blandt andet producerede Den lille havfrue.

Hyldest til forskelligheden
Men Shrek 2 er meget mere end blot en række vellykkede gags. Der er konstant gang i filmen, der snor sig gennem eventyrland som et løbsk eksprestog, mens de vittige replikker fyger om ørerne på både publikum og de medvirkende.
Ligesom den første film handler Shrek 2 om vigtigheden af venskaber og er en løssluppen hyldest til livsglæden og modet til at være sig selv i en verden, hvor så meget ligner hinanden. Det har Dreamworks også turdet med de fleste af deres animationsfilm, og derfor er de et vigtigt alternativ til Pixar, der på mange områder ellers er uovertrufne, ingen tvivl om det.
Teknisk set er drengene hos Dreamworks blevet bedre, og detaljerigdommen i Shrek 2, er enestående. Tøj, hår, pels, hud, ansigter, vand, ild, alle de ting, som traditionelt giver computeranimatorer vanskeligheder, og som sagtens kunne blive bedre i den første film, ser så meget mere overbevisende og elegante ud i Shrek 2, at det er en ren og skær fornøjelse. Og har man mulighed for at se filmen digitalt – enten i Imperial og sal 9 i Palads i København eller sal 1 i BioCity i Århus – bør man ikke snyde sig for en enestående oplevelse.
De danske stemmer, blandt andet af Jan Gintberg og Amin Jensen er udmærkede, ikke mindst af hensyn til børnene, men alle voksne Shrek-fans opfordres til at se den originale version og opleve Eddie Murphy (Æsel) og Mike Myers (Shrek) for fuld udblæsning. De to roller er som skabt til dem, og de løfter filmen.
Mit eneste forbehold over for filmen, er, at animatorerne, manuskriptforfatterne og Katzenberg næsten er blevet for dygtige, og at de godt selv er klar over det. Indimellem bliver Shrek 2 en smule hjerteløs, og man føler, at filmskaberne sidder og studerer ens reaktion, mens de trækker den ene kanin efter den anden op af hatten.
Men selv om det hele blot skulle være et stort illusionsnummer, så morer man sig storartet, mens det står på, og mere kan man vel ikke forlange.

*Shrek 2. Instruktion: Andrew Adamson, Kelly Asbury, Conrad Vernon. Manuskript: Andrew Adamson, Joe Stillman, J. David Stem, David N. Weiss. Amerikansk (En shrekkens masse biografer i hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu