Læsetid: 3 min.

Stykker af virkeligheden

Dansk fotografi som kollektiv visuel hukommelse
8. september 2004

Dette første samlede værk om dansk fotografis historie, fører os rundt i fotografiets tekniske og kunstneriske udvikling i Danmark lige fra daguerreotypiet så dagens lys i 1839 og frem til vores digitale tidsalder.
Med Mette Sandbye som rorgænger, fortæller bogens 17 forfattere med stor indlevelse, engagement og autoritet om det fantastiske kulturhistoriske fænomen, fotografiet med rette er.
Bogen er opdelt i kapitler, der enkelt og levende beskriver de mange fotografiske former, lige fra portrætfotografi, kunstfotografi, reportagefotografi, pressefotografi, mode, reklamefotografi til genrer i den mere videnskabelige/forskningsmæssige ende, som kriminalfotografi, mikrofotografi, røntgenbilleder, luftfotos m.v.
Den fotografiske historie er fyldt med kontraster, kontroverser og diskussioner om mediets anvendelighed. Modstrid mellem det konstruerede billede, som det ses i pictorialismens romantiske og formskønne gengivelse på den ene side og det realistiske billede, som stræber mod at indfange øjebliksbilledet og dokumentere virkeligheden, på den anden.
Der bliver redegjort for, hvorledes fotografiets vilkår ændrede sig i takt med den industrielle udvikling og mellemkrigstidens teknologiske fremskridt. Fremskridt, som gjorde kameraet til et antropologisk redskab og som gjorde det muligt at udbrede fotografiet til den trykte presse.
Der fødtes nye måder at fotografere på, der blev eksperimenteret med lyssætning, billedvinkler og perspektiver. Fotomontagen opstod også bl.a. som et politisk virkemiddel.

Øjeblikkets fascination
Efterkrigstiden og det spirende velfærdsamfund bød på helt nye muligheder. Dels blev teknikken markant forbedret og dels blev selve kameraproduktionen væsentligt billigere, hvilket hurtigt betød at kameraet ikke længere kun var forbeholdt de professionelle fotografer, men også blev hver mands eje. Det blev muligt at dokumentere sit eget og familiens liv.
Blandt mange af de professionelle fotografer kom det fortællende aspekt i centrum. Der blev lagt vægt på, at fotografiet skulle udtrykke følelser, sigende hverdagssituationer og dokumentere betydningsmættede øjeblikke. Magnum og Henri Cartier-Bressons billedsyn fik således stor betydning for en lang række af efterkrigstidens danske fotografer, som f.eks. Viggo Rivad og Jesper Høm.
Man kan sige at udviklingen af det moderne humanistiske reportagefotografi for alvor tog fart og desuden blev anerkendt som en æstetisk udtryksform.

Æstetisering af mediet
Netop det æstetiske og formmæssige udtryk har siden været styrende for den billedmæssige udvikling, hvilket ikke mindst ses blandt den nye og prisvindende generation af fotografer, som eksempelvis Nicolai Fuglsig, Joachim Ladefoged og Jan Grarup, der siden slutningen af 1990’erne har skabt nye rammer for dokumentarfotografiet.
Æstetiseringen avlede hurtigt en modreaktion, som manifesterede sig i en radikal anderledes måde at fotografere på. Snapshot-æstetikken, som det ses hos eksempelvis Nicolai Howalt og Trine Søndergaard, der med stærke farver, grimhed og brutalitet skabte nærvær og sympati for de afbilledede, var et nyt og stærkt udtryk. Et udtryk inspireret af blandt andet engelske fotografer som Richard Billingham, der også vandt indpas i det danske kunstmiljø.

Det kunstneriske udtryk
Det beskrives indgående, hvorledes den etablerede danske kunstverden langsomt fik øjnene op for fotografiets muligheder og hvor centralt kunstfotografiet i dag har placeret sig. En understregning af dette ses tydeligt i det stigende antal fotografer, der modtager legater fra eksempelvis Statens Kunstfond ligesom antallet af udstillingssteder er vokset markant. Museet for Fotokunst i Odense, Fotografisk Center i København, Det nationale Fotomuseum er blot nogle, men dog ret så centrale, steder for formidling af det fotografiske billede i Danmark.
Interessen for fotografiet er i vækst, det digitale billede har ændret folks tilgang til mediet og danske fotografer præmieres internationelt mere end nogensinde før. Det er derfor yderst velkomment med en samlet fremstilling af det danske fotografis historie og dets placering i mediebilledet.
Værket et velillustreret med masser af godbidder for øjnene og man lever med de små overlap og gentagelser, der forekommer i enkelte afsnit. Landets fremtrædende fotografer indenfor de enkelte genrer beskrives nøgternt og præcist med vægten lagt på de enkeltes betydning, som fornyere og inspiratorer i den fotografiske verden.
Man fornemmer at skribenterne har haft rimelig frie tøjler indenfor hver deres vidensområde, og små kuriøse fortællinger gør historiefortællingen flydende og fængende.

*Dansk Fotografihistorie, redigeret af Mette Sandbye, 440 sider, ill. Indb. 499, Gyldendal. ISBN: 87-0039586-2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu