Læsetid: 3 min.

’Tilbagetrækning vil få uhyggelige konsekvenser’

Der vil i Irak indfinde sig en uhyggelig humanitær katastrofe, hvis Danmark og koalitionen trækker sig ud, mener amerikansk Irak-ekspert
16. september 2004

Katastrofescenarie
Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkepari sætter spørgsmål ved hvor længe de danske styrker, bestående af 550 soldater, skal blive i Irak.
Anthony Cordesman, senioranalytiker ved Center for Strategic and International Studies i Washington skønner, at der vil udbryde borgerkrig, hvis hele koalitionen trækker sig ud af Irak.
»Kan du forestille dig hvad der sker, hvis ingen sætter bremseklodserne i overfor en borgerkrig mellem sunnimuslimer, shiamuslimer, arabere og kurdere. Hvis folk trækker sig fra et land hvor der ikke er nogen, der kan erstatte den nuværende sikkerhedssituation, som sørger for over halvdelen af landets mad,« siger Cordesman.
Han forklarer at konsekvenserne af en borgerkrig mellem de forskellige befolkningsgrupper vil blive værre end den humanitære katastrofe der for tiden indfinder sig i Sudans Darfur-provins, hvor FN skønner, at drabstallet indtil videre ligger mellem 30.000 og 50.000. Og 1,2 millioner er fordrevet fra deres hjem.
»Hver eneste tilbagetrækning i koalitionen har en politisk betydning, som har langt større effekt end antallet af soldater, det enkelte land stiller med. Hver eneste tilbagetrækning opmuntrer andre lande til at kalde sine styrker hjem. Det sender også et signal om en svækket koalitionen,« siger Anthony Cordesman.
Han mener, at den eneste måde Irak kan overleve på, er at hele koalitionen har tålmodighed nok til at blive dernede.
Cordesmans synspunkt bliver bakket op af chefpolitiinspektør i København, Kai Vittrup, som har været seniorrådgiver for det irakiske politi i Basra.
»Når man har sagt A må man også sige B og gøre arbejdet færdigt nede i Irak,« siger Kai Vittrup.
Han mener, at det også er nødvendigt at de danske tropper bliver i Irak, hvis landet skal reetableres og stabiliseres forud for det kommende valg.
»Det er essentielt, at Irak har nogle tropper, der kan, vil og tør styre det her. Og det er så her Danmark kommer ind,« siger Vittrup.
Han mener, at det er nødvendigt at sætte hårdt ind i Irak, fordi der er nogle, som ikke følger de demokratiske spilleregler.
»De har behov for støtten fra koalitionen. Hvis koalitionen trækker sine tropper ud – herunder hvis Danmark trækker sig, så tror jeg at man er med til at stagnere en positiv udvikling,« siger Vittrup.
Chefpolitiinspektøren mener, at man under alle omstændigheder
ikke skal forvente, at der kommer et vestligt demokrati. Det man kan satse på, ved at sætte ind over for på forskellige områder er, at opnå en eller anden form for arabisk demokrati.
»Det vil være forkert. Man skal ikke gå ned og proppe vores vestlige idealer ned i halsen på dem,« siger Vittrup.

Tålmodighed
Mikkel Vedby Rasmussen, forsker i krig, fred og sikkerhed ved Københavns Universitet mener, at amerikanerne virker til at have en ret succesfuld strategi for tiden, selv om bomberne sprænger om ørerne på dem. Han siger, at det virker som om, udviklingen går den rigtige vej.
»De har haft et vist held til at sluse folk ind i den politiske proces ved at sige, at de kan vælge mellem to ting. De kan blive bombet eller I kan indgå i de her nye strukturer koalitionen har opbygget, som det lykkedes med al-Sadr i det sydlige Irak. Og hvis de kan fortsætte denne linje i resten af landet, tror jeg, der er lys for enden af tunnelen for irakerne,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Han forklarer, at sagen i en guerillakrig er, hvem der har den største tålmodig. Den der vinder, er den der har mest tålmodighed. Og den der kan tåle de længste tab, hvor amerikanerne traditionelt set ikke er særlig tålmodige. Mikkel Vedby Rasmussen giver Vietnamkrigen som eksempel, hvor de tabte krigen, fordi de ikke kunne blive der.
»Der vil være en situation i Irak, hvor der vil blive ved med at sprænge bomber i ret lang tid endnu. Men det at klare det godt er ikke nødvendigvis antallet af dræbte, man skal fokusere på. Det handler om hvorvidt man er på rette kurs. Og der er stadig lang vej til målet. Men man er på rette vej,« slutter Mikkel Vedby Rasmussen.

FAKTA
De er med i Irak:
*England, Italien, Polen, Ukraine, Spanien, Holland, Australien, Sydkorea, Rumænien, Japan, Bulgarien, Danmark, Thailand, Honduras, El Salvador, Ungarn, Dominikanske Republik, Nicaragua, Singapore, Mongoliet, Aserbajdsjan, Norge, Letland, Portugal, Litauen, Slovakiet, Filippinerne, Tjekkiet, Albanien, Georgien, New Zealand, Estland, Kasakhstan, Makedonien, Moldova, Tonga og Armenien.

De er rejst hjem:
*Spanien, Dominikanske Republik, Norge, Honduras, Nicaragua, Filippinerne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her