Læsetid: 4 min.

Tvekamp i mediernes søgelys

Når Bush og Kerry i aften mødes i den første af tre planlagte tv-debatter kan blot én forkert grimasse afgøre udfaldet
30. september 2004

Amerikas valg
MIAMI – Det er ikke til at komme udenom. Mediernes dom – og ikke vælgernes – vil få størst indflydelse på, hvem der udråbes til vinderen af de tre planlagte tv-debatter mellem George W. Bush og John F. Kerry over de næste to uger.
Den første starter her i aften på University of Miami i Coral Gables og vil efter alt at dømme blive den vigtigste. Emnet er nemlig udenrigspolitik – hvilket primært vil sige Irak. Og det er et område, hvor den demokratiske kandidat for nylig har konkluderet, at præsidenten er mest sårbar.
Men vil vinderen – i enhver episk dyst skal der være en vinder – score på substans eller på stil? Hvis man skal tage tidligere tv-debatter som retningspil, er der ingen tvivl om, at den hurtige afvæbnende republik eller et knock-out – ja, måske blot en forkert/smart grimasse eller klodset/elegant kropsbevægelse – kan afgøre udfaldet.
Det er, hvad tv-værterne – og næste dag aviserne – normalt bider mærke i. Om en af kandidaterne har sagt noget ukorrekt eller direkte ulogisk, tja – det er førhen blevet bemærket, men sjældent været historien i dagene efter en tv-debat. En af undtagelserne er Gerald Ford i 1976. Han kom af vanvare til at sige: »Sovjetunionen behersker ikke Østeuropa«.
Efter sigende tabte Richard Ni-xon den første tv-transmitterede præsidentvalgdebat til John F. Kennedy i 1960, fordi han svedte på panden – et sindbillede på, at han var nervøs og ikke havde fuld kontrol med sine sanser. Ronald Reagan satte Jimmy Carter på plads i 1980 med følgende bebrejdelse: »There you go again!«
Demokraten Michael Dukakis lå 15-18 procent foran i meningsmålingerne efter sin partikongres i sommeren 1988. Så udsatte Bush Sr. og hans politiske rådgiver Lee Atwater ham for samme behandling, som Kerry har været genstand for i de sidste to måneder – hårde angreb på hans personlige troværdighed.
I en tv-debat begik Dukakis politisk selvmord, da han blev stillet følgende spørgsmål: »Hvis Deres kone blev voldtaget og myrdet, ville de så støtte dødsstraffen?« Uden at vise det mindst tegn på sindsbevægelse svarede Dukakis nej og gentog blot sine velkendte argumenter mod dødsstraffen. Det gav indtrykket af, at demokraten var en følelseskold politiker.

Gores fodfejl
I 2000 gik langt de fleste kommentatorer ud fra, at Al Gore ville besejre George W. Bush i tre tv-debatter. Det gjorde Bill Clintons vicepræsident på sin vis også, hvis man målte hans præstation på substansen. Men Bush var blevet beskrevet som undermåleren og klarede sig bedre end ventet. Det var historien i medierne dagen efter.
Al Gores kropssprog hjalp ham ikke. På et tidspunkt i den anden tv-debat bevægede han sig faretruende nær sin modstander, som om han ville intimidere Bush, mens republikaneren svarede på et spørgsmål. Bush vendte sig om og nidstirrede Gore, der ydmyget måtte vende tilbage til sin talerstol.
I en kronik i går i The New York Times advarede Gore John Kerry: »Dette bliver den sværeste valgdebat i din politiske karriere. Bushs rådgivere gør alt for at sænke forventningerne til hans præstation inden debatten, men sagen er klar: Han er en fremragende debattør, som kan benytte arrangementet til sin egen fordel,« skriver Gore.
Gore opfordrer Kerry til at gå til angreb på præsident Bushs »elendige resultater« og holde ham ansvarlig for indsatsen.
»Husk, hvad Bush lovede i tv-debatten med mig! Han ville lade amerikanerne købe billigere lægemidler i Canada (det er ikke sket, red.), skattelettelser skulle skabe millioner af nye stillinger og fremfor alt opstillede han følgende betingelser for at sende amerikanske soldater i krig: ‘Styrkerne skal være store nok til at fuldføre opgaven og en exit strategi bør være klart defineret.’«

Bush i ny favoritrolle
Trods Bushs eminente kommunikationstalent og talsmænds nedspilning af forventningerne til hans præstation stiller præsidenten op til dagens debat her i Miami som klar favorit. Meningsmålinger i denne uge viser, at han bevarer føringen over John Kerry, omend med en smallere margin end de første par uger efter republikanernes partikongres i New York.
Det er et udgangspunkt, som Bush aldrig har været i i tidligere tv-debatter. Han plejer at være outsideren. Nu er han insideren, og John Kerry er udfordrer og i høj grad ‘underdog’. Det betyder formentlig, at amerikanske medier vil vurdere Bushs præstation efter strammere kriterier end i 2000. Tv-debatten vil handle mere om hans resultater end Kerrys lederevner.
Fejludtalelser vil straks blive straffet af medierne. På et valgmøde tirsdag påstod Bush f.eks., at amerikanske styrker i Afghanistan har nedkæmpet Taleban. I går sammenlignede Kerry-kampagnen denne udtalelse med Gerald Fords ovennævnte brøler i hans tv-debat mod Jimmy Carter i 1976.
Men inden tv-kommentatorer og avisjournalister i aften får en chance til at give de to debattører karakter vil spindoktorer fra de to lejre gøre deres yderste for at påvirke tolkningen. Det sker i et nærliggende pressecenter, hvor mediefolk følger debatten på tv-skærme. Kun en pulje med få journalister får adgang til selve salen på University of Miami, hvor de to gladiatorer mødes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu