Læsetid: 4 min.

Ugerevy

Et potpourri over en begivenhedsrig uge
25. september 2004

København
Set gennem københavnerens røgfarvede brilleglas har den forgangne uge været umanerligt rig på sær- og begivenheder. Hvis man troede, at alting ligesom toppede med sidste uges skånselsløse blotlæggelse af kongehusets gøren og laden i nattetimerne på diskotek Chaplin i Silkeborg, tog man så grueligt fejl. Man var nærmest til grin; alting fortsatte.
Således trumfede denne uge (uge 39) sidste uge (uge 38) med en perlerække af lokalt forankrede events, som det stod enhver borger frit at deltage i. Vi taler om dramaer, glædesstunder, opstandelser, holmgange og nedture. De husker måske Bilfri Dag forleden, den femte af slagsen. Men den stærkt opreklamerede bilfrihed begrænsede sig til middelalderbyen. Mens Jyllands-Posten beskrev, hvordan den grimme storbystøj forsvandt »til fordel for samtaler og latter«, stemplede B.T. dagen som et regelret »flop«.
Eller tag den lille eksklusive demonstration mod nye beboelsesejendomme på Krøyers Plads ud til havnen. En lobbygrupppe, der kalder sig Foreningen af Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse, havde spinket 15.000 kroner sammen til opstilling af en kran og et banner, som skulle vise, hvor rædselsvækkende højt 55 meter er. Færre end 100 mennesker var mødt op.
Og sådan havde næsten hver dag i ugen sin lille, interessante historie. Næsten alt sammen var højt prioriteret forsideguf i dagbladene. I går bragte Jyllands-Posten en penibel strid vedrørende Henning Larsens bastante operahus (i folkemunde: Operaen – København) til torvs: Direktøren for Det Kongelige Teater, Michael Christiansen mener, at operahuset sagtens kan bære opsætninger af klassiske musicals som West Side Story og Les Misérables. Men det er slet ikke meningen, mener kulturminister Brian Mikkelsen (K). Ifølge artiklen var parterne på »kollisionskurs«. Der er lagt i kakkelovnen til en føljeton, som kan løbe hen over weekenden.
Når begivenhederne står på nakken af hinanden, er der nogle, som drukner i mængden. De bliver glemt og forsvinder.
Hvem husker for eksempel mandag morgen klokken 7.19? Hvis man ikke følte sig rigtig vågen på det tidspunkt, blev man det, hvis man havde indstillet sit fjernsyn på DR 1’s morgennyheder, som havde Mogens Camre fra Dansk Folkeparti og imam Fatih Alev i studiet til en gang direkte transmitteret mundhuggeri om islam.
Den unge imam, som har fået afrundet sit image efter at have gjort en god og folkelig figur indtil flere gange i Clement Behrendt Kjersgaards DR 2-udsendelse Tal med gud, forsøgte at forklare, at han »i islams navn« tager afstand fra muslimske terrorister, der dræber uskyldige. Camre svarede, at Alev »selvfølgelig gerne« ville bortforklare sammenfaldet og frikende islam, »men det er jo altså en kendsgerning, at de fleste terrorister er islamiske.«
Camre syntes gradvist at hæve stemmen, jo mere han talte. Fatih Alev bad ham dæmpe sit toneleje med et »Mogens, Mogens, Mogens«. Alev kaldte det en undvigemanøvre fra folkepartisternes side, når de sidestiller islam med nazisme.
»Hvis der skal tales om nazisme i dag,« fortsatte Alev, »så er det Dansk Folkepartis retorik, som er dybt nazistisk...«
Her blev Fatih Alev afbrudt af rødglødende Camre, der nærmest råbte tilbage: »Du er kommet ind i vores land og beskylder os for at være [uklart, drukner i råberi]. Hvad bilder du dig ind?«
Alev forklarede, at han er født her. »Jeg er ikke indvandret til Danmark, så du kan ikke stå og sige, at jeg skal holde min kæft.«
Men Camre hørte ikke efter. »Hvorfor bliver du ikke i dit eget land og reformerer det? Det har meget mere brug for det, end vi har,« sagde han.
Her greb ordstyreren ind: »Det er mig, der er ordstyrer, det er mig, der er ordstyrer...«
Den lille episode var overstået lige så hurtigt, som det tager at læse replikkerne her. Og klokken var vel ikke mere end halv otte. Ugen var sat behørigt på skinner.

I går kunne man øverst på forsiden af MetroXpress læse en artikel, der bar overskriften: ’Bliv begravet i en skov’. Mange danskere, stod der, fravælger ikke længere kun folkekirken – kirkegården vil de heller ikke have. Folk higer efter gravsteder, der ikke kompromitterer deres ikke-religiøsitet.
Der lå et eksemplar af avisen og flød på et sæde i metroen i går morges, da en mand stod på ved Lindevang Station. Han bar gråt fuldskæg og var iført kasket og mørkt træningstøj. Han var ikke helt ved sine fulde fem, skulle det vise sig. Da han satte sig, fik han øje på overskriften og indledte nu en længere enetale over or en yngre kvinde, der sad over for ham.
»Det er for galt,« sagde han, mens han stirrede stift på hende, »nu vil de til at begrave folk, der ikke er medlem af Folkekirken, i skovene«.
Kvinden forsøgte at smile så afvisende som muligt og undlod at fange hans blik. Manden viftede med avisen og mumlede noget om at være ateist. Han havde en vigtig pointe, syntes han: »Men hvad er bare en begravelse i skoven, og hvad er mord?« spurgte han retorisk og gentog spørgsmålet for ligesom at sætte sagen på spidsen.
Da toget stoppede ved Solbjerg, skulle han af.
»De skulle hellere tage at lave nogle flere kirkegårde, så alle kan blive begravet ordentligt,« sagde han, idet han forsvandt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her