Læsetid: 3 min.

Som at være der selv

Den amerikanske filmhistoriker Robert Gitt har rejst over det meste af verden med sit spændende filmforedrag om Charles Laughtons ’Kludedukken’. Nu besøger Gitt Danmark
10. september 2004

Har man aldrig set Charles Laughtons klassiske thriller Night of the Hunter (1955), der på dansk fik titlen Kludedukken – eller kun set den på tv – så bør man løse billet til forestillingen i morgen, lørdag, i Cinemateket i København.
Kludedukken, der blev den respekterede karakterskuespillers første og eneste film som instruktør, er en intens studie i psykopati personificeret af Robert Mitchums prædikant, der lever af at gifte sig med og så tage livet af velhavende enker.
Og når man har set den stilfulde film, bør man unde sig selv at opleve den amerikanske filmhistoriker Robert Gitts usædvanlige filmforedrag, Kludedukken – uklippet.
Da Charles Laughton døde i 1962 efterlod han en stabel filmdåser med fraklip, lydoptagelser, bag kameraet-optagelser og ubrugte takes, som hans enke, Esther Lancaster, siden donerede til UCLA’s filmarkiv. 20 år tog det arkivets leder, filmhistorikeren Robert Gitt, og hans assistenter at sortere i det righoldige materiale, otte timer i alt, og sammensætte et 158 minutter langt program, som med live speak af Gitt beretter om tilblivelsen af Kludedukken.
Filmforedraget, som jeg oplevede i Torino for et par år siden, vises nu for første gang i Danmark som en del af Cinematekets Restaureringsseminar 2004.

Gemte materialet
Det er en sjældent, at der er bevaret så meget materiale fra en film, der er så gammel, næsten 50 år, fortæller Robert Gitt, der onsdag ankom til København.
»I dag filmer man ofte bag kameraet og gemmer meget mere materiale af hensyn til ikke mindst dvd-udgivelsen. Men det gjorde man ikke dengang. Det var normalt, at man seks måneder efter premieren smed alt overflødigt materiale ud for at spare på lagerpladsen.«
Men Laughton selv gemte alt materialet fra optagelserne af Kludedukken.
»Han kunne ikke bære at smide det ud,« siger Gitt.
»Han tog det med hjem og gemte det i sin garage. Måske havde han tænkt sig at bruge noget af det til at lave en anden version af filmen. Eller måske ville han bruge det i sin undervisning af unge filminstruktører, vise dem, hvordan man laver film.«
Robert Gitt forklarer, at det var en glædelig overraskelse at åbne dåserne med de otte timers materiale. Det kunne have bestået af små, ubrugelige filmstumper, men viste sig blandt andet at være special effects-tests og lange, ubrudte klip, hvor Laughton har ladet kameraet køre, og man på lydsporet kan høre ham instruere sine skuespillere og se forskellige versioner af de samme scener.
»Det er næsten som at være til stede under optagelserne,« siger Gitt, der har konstrueret de 158 minutter, så de følger filmens kronologi, hvorfor man kan følge med i historien, selv om man ikke har set Kludedukken.
»Man får et godt indtryk af Laughton som personinstruktør. Desværre er der ingen optagelser med ham, mens han holder møder med filmens art director og fotograf. Det kunne have været interessant, for Laughton var meget tæt involveret i alle faser af filmens tilblivelse.«

Mod og dristighed
Kludedukken er en af Robert Gitts yndlingsfilm.
»Jeg har altid beundret dens frækhed og dristighed, siger han.
»Den er lavet af en teaterskuespiller, der holdt af stumfilm og har brugt elementer og teknikker fra både teatret og stumfilmen i sin første film – på et tidspunkt hvor man slet ikke gjorde den slags. Charles Laughton elskede D.W. Griffith og tidlig, tysk ekspressionisme, og mange skud i Kludedukken er hentet derfra.«
Selv om han har rejst meget med Kludedukken – uklippet – 15 gange har han vist showet – er Gitt endnu ikke blevet træt af det.
»Det kan være, at det kommerÇ« siger han med henvisning til, at han i hvert fald skal optræde med det yderligere seks-syv gange. Men indtil videre nyder han de meget forskellige reaktioner på fraklippene. Han ved, hvor de gode steder er og kan godt lide at holde øje med publikum.
Og så længe kun filmen og ikke det spændende ekstramateriale er tilgængelig på dvd, er Robert Gitt mere end glad for at kunne rejse rundt og præsentere det for andre mennesker med en interesse i filmhistorie.

*’Kludedukken’ vises lørdag kl. 19 i Cinemateket og Kludedukken – uklippet kl. 21.30
*www.cinemateket.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her