Læsetid: 3 min.

Varm Luft A/S

30. september 2004

»Det vil altså være tydeligt, hvilke områder der genererer overskud.«
(Bilag til dagsordenens punkt 12 for Borgerrepræsentationens møde i aften)

Den danske befolkning er under hastig forvandling fra at være borgere til at være forbrugere. Tydeligst ses denne snigende udvikling, når service og tjenesteydelser privatiseres eller omlægges i privat, markedsorienteret regi i stedet for som hidtil at blive varetaget af det offentlige, hvor det har fungeret til langt de flestes tilfredshed. I flæng kan nævnes ’tunge’ områder som post, busser, tog, færger, metro, broer og ’lette’ områder som rengøring, omsorg, pasning. De seneste skud på stammen er en nyorganisering af kommunale ydelser som vand, varme, kloakker, elektricitet og gas, således som f.eks. det københavnske bystyre bevidst arbejder hen imod.
Konsekvensen for borgerne er et generelt tab af indflydelse, som den traditionelt udøves gennem stemmesedlen til fordel for den noget mere vage indflydelse, man som forbruger måske kan nå via indkøbskurven. Muligheden for offentlig indsigt, regulering og borgernes medeje erstattes af benhård bundlinje-tænkning med millioner af kroner brændt af på firmabranding, sponsorering samt påtrængende reklamekampagner for en lind strøm af kundedesignede produkter, nøje afpasset efter test i udvalgte fokusgrupper.
Tænk blot på DSB: Hvorfor bruges koncernens millionoverskud ikke på at nedsætte taksterne eller for-bedre servicen – frem for de idelige reklamebrøl om at gøre som folkekære Bahnsen og køre mere i tog?

I aften vil et flertal i den københavnske Borgerrepræsentation vedtage, at senest til nytår skal Københavns Energi, KE, udskille et antal uafhængige aktieselskaber – Gas A/S, Afløb A/S, Varme A/S, El A/S og Vand A/S. Foreløbig vil alle selskaberne fortsat være kommunalt ejet. Modellen indebærer, at de nye aktieselskaber så godt som intet personale skal have, men udelukkende optræde som ’bestiller’ på kundernes vegne af så og så meget gas, varme osv. , som så købes fra det tilbageblevne KE A/S, hvor et antal rødklædte kloak- og belysningsarbejdere stadig vil være ansat.
Til brug for overvejelserne forud for den principielle beslutning har medlemmerne af Borgerrepræsentationen haft mulighed for at nærlæse et 45 sider langt notat om forskellige mulige organiseringsformer samt en 10 sider lang sagsfremstilling. Og her begynder det så at blive rigtigt forstemmende.
For nærlæser man sagsfremstillingen, er det mest slående nok, hvad BR-medlemmerne – og borgerne – ikke kan læse sig til. Kun ganske svagt indikeres det således, at det endelige formål med hele omlægningsøvelsen kun kan være at stå bedst muligt rustet den dag, EU åbner op for et 100 procent frit og liberaliseret marked for vand, varme, gas osv. Det sker med antydningsvise formuleringer i stil med »Så længe KE er 100 procent kommunalt ejet…« I stedet kan BR-medlemmerne læse side op og side ned om behovet for benchmarking, gennemsigtighed, optimering og økonomistyring og alle mulige andre buzz-words fra markedstankegangens sproglige penalhus.
Men hvorfor? Hvorfor er det overhovedet nødvendigt med den slags øvelser? Det traditionelle svar er i kort form, at uden markedets effektive piskeris – konkurrencen – stagnerer bestræbelserne på at altid at spare mest muligt og effektivisere alle processer. Men det er efterhånden rigtig mange år siden, at forestillingen om kommunalarbejdere som mænd uden behov for svederem i kasketterne og til gengæld forsynet med en fast monteret hvilepind på skovlene stemte overens med virkeligheden.
Hvorfor så?

BR-medlemmerne kan i det udleverede materiale læse sig frem til to spinkle forsøg på begrundelse for selskabsomlægningen:
»For eksempel kunne Københavns Kommune på generalforsamlingen stille krav om, at vandet i Svanemøllebugten ikke må være forurenet som konsekvens af af KE’s håndtering af spildevand. Alternativt kunne kommunen beslutte, at KE ikke må have mere end maksimalt to overløb om året fra overløbskanalen i Svanemøllehavnen.«
Aha, her har vi nok årsagen bag den påtrængende omlægning. Men nej, for det simple modspørgsmål er selvfølgelig: Hvad forhindrer kommunalpolitikerne i dag om at stille den slags krav til KE? Svaret er enkelt og kort: intet.
Hvorfor så? De eneste, der synes at få klare fordele af omlægningen, er det lag af embedsmænd, der pludselig i stedet skal være direktører med mærkbare konsekvenser for deres løn og pensionsforhold. Samt, selvfølgelig, rækken af ’eksterne konsulenter’, der øjner stadig nye markeder. Pudsigt nok er det også præcis her, at alle rapporterne med lovord om den selskabelige fremtid bestilles og produceres.

ud

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her