Læsetid: 2 min.

24-års regel bremser danskere

Regeringens omstridte 24-års regel rammer markant flere danskere end udlændinge, viser første opgørelse
2. oktober 2004

Danske statsborgere bliver langt oftere ramt af regeringens 24-års regel end udlændinge.
Det viser den første detaljerede opgørelse om regeringens omstridte stramninger på udlændingeområdet – 24-års reglen og kravet om tilknytning.
Det er Udlændingestyrelsen, som står bag den ny opgørelse, der omfatter afslag på familiesammenføring siden 2002 og frem til juli i år.
For hver eneste gang en indvandrer får afslag på at få ægtefællen hertil, så får to danske statsborgere samtidig afslag, viser opgørelsen.
Siden 2002 har i alt 90 flygtninge og 187 indvandrere fået afslag på at få familie til Danmark på grund af 24-års reglen. I samme periode har reglen bremset 384 danskere i at få ægtefællen hertil, viser opgørelsen.
I gruppen af danske statsborgere kan dog også være etniske minoriteter, der har boet i Danmark i en længere årrække og dermed opnået dansk pas.
Integrationsminister Bertel Haarder (V) og Socialdemokraterne, som støtter 24-års reglen, har lagt vægt på, at den bremser tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter. Men opgørelsen antyder, at reglen oftere er stopklods for danske statsborgere, der vil have en ægtefælle til landet.
Partileder Marianne Jelved (R) siger: »Jeg må bare konstatere, at der ingen indikatorer er på, at tvangsægteskaber bliver forhindret ved den regel. Undersøgelsen fortæller, at der er mange flere danske og nordiske statsborgere, der får afslag end indvandrere, der får afslag«.
Dansk Folkepartis næstformand og udlændingeordfører, Peter Skaarup, er uenig:
»Jeg mener nok, at undersøgelsen til en vis grad dokumenterer, at 24-års reglen er med til at bremse tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Dem, der søger familiesammenføring, er fra mellemøstlige områder, hvor det er skik at hente ægtefællen fra det oprindelige land,« siger han.
Dansk Folkeparti er dog ikke tilfreds med, at undersøgelsen ikke skelner mellem danskere og statsborgere af udenlandsk herkomst. Partiet går nu til integrationsminister Bertel Haarder med krav om en mere detaljeret undersøgelse, oplyser Peter Skaarup. Undersøgelsen fra Udlændingestyrelsen viser også, at kravet om størst tilknytning til Danmark afholder markant flere fra en familiesammenføring end 24-års reglen.
Sidste år bremsede tilknytningskravet 681 sammenføringer, mens 24-års reglen til sammenligning bremsede 335 sager.
I år har tilknytningskravet indtil juli måned bremset 346 ansøgninger, hvor 24-års reglen har udløst afslag til 144 personer. Alligevel har 24-års reglen været langt mere i fokus, selv om den er mindre effektiv som bremseklods, viser altså undersøgelsen.
Derfor er det problematisk kun at fokusere på 24-års reglen, mener Marianne Jelved:
»Tilknytningskravet er langt sværere at honerere. Men 24-års reglen er blevet symbolet på hele komplekset af problemer,« siger hun.
24-års reglen fungerer som en første screening af alle ansøgere. Hvis ansøgeren eller ægtefællen er under 24 år giver Udlændingestyrelsen afslag. Og først derefter bliver der taget stilling til, om de to personers samlede tilknytning er større til Danmark end til et andet land. Desuden skal ansøgeren opfylde en række andre krav om bopæl og depositum lige som ægteskabet ikke må være pro forma. Disse øvrige krav udgjorde ca. halvdelen af de 2.038 afslag på familiesammenføringer i 2003.
Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra integrationsminister Bertel Haarder til undersøgelsen. Bertel Haarder oplyser på sin telefonsvarer, at han måske er i bad eller sover.
Mandag udgiver Institut for Menneskerettigheder en rapport om lovligheden af regeringens 24-års regel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her