Læsetid 2.6171428571429 min.

Abort-imperialisme

Som de eneste i det danske rigsfællesskab nægtes færøske kvinder retten til fri abort. Hvor længe vil justitsminister Lene Espersen se passivt til, mens respekten for menneskerettigheder gradbøjes for at undgå problemer med en lille gruppe mænd, der blander religion og politik sammen
16. oktober 2004

Tintrommen
I det danske rigsfællesskab nægtes en bestemt gruppe kvinder stadig adgang til fri abort. Færøske kvinder har ikke adgang til fri abort. Den abortlovgivning, der blev afskaffet i Danmark i 1970 forhindrer stadig færøske kvinder i at få abort, med mindre de har været udsat for voldtægt, deres helbred er truet, eller der er stor risiko for alvorlige arvelige sygdomme for barnet. Mens der er fri abort både på Grønland og i Danmark, bestemmer færøske kvinder ikke over deres egne kroppe. Kristne mænd på Færøerne ved bedst, hvad der er godt for kvinder. Disse mænd står
ikke alene i deres kamp mod kvinders rettigheder.
USA’s kristne højre med præsident Bush i spidsen, støttet af Vatikanet og konservative islamiske lande, forsøger at forhindre kvinders ret til at bestemme over deres egen krop i hele verden inklusive på Færøerne. Den kristne antiabort-organisation Pro Vita har siden 1992 modtaget støtte over den færøske finanslov. Organisationen – der er en gren af den kontroversielle amerikanske ProLife-organisation, som også har en afdeling i Danmark – mener, at abort skal forbydes, selv hvis en kvinde er blevet gravid efter en voldtægt.
Jóannes Eidesgaard, Færøernes lagmand, har i et åbenhjertigt interview med bladet Fregnir i april i år bl.a. udtalt at »isolation og religion gør os træge. Færinger er meget religiøst engageret og tager mere deres værdier fra et religiøst princip end fra et humanistisk og politisk princip. Alle politiske partier i Færøerne bygger deres visioner på et kristent grundlag. Det kan ikke være negativt. Abort er et talende eksempel. Loven skal være restriktiv… At vi her står vi muttersalene i nordisk sammenhæng, har jeg ikke noget problem med.«
Den færøske ’sundhedsminister’ Bill Justinussen fra regeringspartiet Centerpartiet har sagt til Politiken: »Jeg anser abort som drab på et andet menneske. Det er Gud, som skaber, giver liv, og som giver mennesket åndedræt. Det er ham, der må bestemme, hvem der skal leve, og hvem der skal dø.« Bill Justinussen har bedt de færøske læger om at holde sig inden for lovens restriktive rammer – han vil gerne undgå »danske tilstande« og have aborttallet bragt ned fra 50 om året til 10.
Torsdag i denne uge var det international kvindelivsdag og i den anledning har Dansk Kvindeligt Selskab startet en yderst kontroversiel indsamling til fordel for færøske kvinders ret til abort. I Danmark får 12,5 ud af 1.000 kvinder legale aborter. I Færøerne er tallet 3,3 årligt, og landsstyret har yderligere sat som mål, at antallet af aborter skal nedbringes til noget, der svarer til 0,67 pr. 1.000 kvinder, dvs. 10 aborter om året på Færøerne. Igennem årtier har færøske kvinder – dem, der har haft råd og kontakter i Danmark – rejst til Danmark for at få fri abort. Hvor mange, der er tale om, ved ingen, da der ikke føres statistik. De indsamlede penge skal støtte færøske kvinder, der ønsker at rejse til Danmark for at få foretaget en abort. Det rører både ved religionen og isolationen.

De 50.000 færinger er en del af det danske rigsfællesskab, og det giver danskere adgang til at støtte færøske kvinder. En opinionsundersøgelse har vist, at hver fjerde færing går ind for retten til abort. De kan bruge støtte. Men ingen kvindegrupper på Færøerne har endnu offentligt stået frem og ønsket Kvindeligt Selskabs kampagne velkommen. Uofficielt er der støtte til initiativet, men nationalismen og kristendommen, isolationen og religionen, kvæler fuldstændig kampen for ligestilling og i sidste ende demokratiske, universelle rettigheder.
Høgni Høydal, det færøske folketingsmedlem, kender Danmark godt nok til at vide, at de religiøse argumenter, man bruger imod fri abort på Færøerne, aldrig ville sælge billetter i Danmark. Han afviser at debattere de urimelige abortregler på Færøerne med argumentet. »Jeg synes ikke, det er smart at eksportere Færøernes problemer til Danmark«.
I rigsfællesskabet har den danske justitsminister det sidste ord at skulle have sagt om abort på Færøerne. Men Lene Espersen ønsker ikke at bruge denne magt. Hun siger, at man skal træde varsomt, når det gælder »følsomme og kulturbestemte spørgsmål«. Naser Khader har spurgt, hvorfor retten til abort er et kulturbestemt spørgsmål. Er kvinders fundamentale rettigheder et kulturbestemt spørgsmål? Som svar blev han af færøske politikere beskyldt for et islamistisk omvendelsestogt mod den sidste kristne højborg i rigsfællesskabet.
Færøske kvinder som Hanna Joensen har i mange år kæmpet en sej kamp for retten til at bestemme over deres egen krop. De stemmer, vi hører fra Færøerne, er mænd som Høgni Høydal, patriarker, der nidkært vogter over deres magt. Og deres skinnende sværd er anklagen om dansk imperialisme.
Folketinget kan godt vedtage, at kvindelig omskæring er uacceptabel og gøre det strafbart. Her har ingen kulturelle eller religiøse argumenter kunnet forhindre, at menneskerettighederne også gælder for afrikanske piger og kvinder.
Der er omkostninger ved at gå imod religiøs fundamentalisme på Færøerne, mens det er gratis i de fleste u-lande. Færøerne er økonomisk afhængige af dansk støtte, men alligevel viger den danske regering tilbage fra at så meget som at diskutere spørgsmålet om retten til fri abort på Færøerne.

Lene Espersens svaghed, når det gælder om at bruge den mulighed, hun har til at sikre de færøske kvinders ret til abort ved lov, må undre, når man hører hendes ministerkollegaer frejdigt tale om at sikre afrikanske kvinders ’reproduktive rettigheder’. Regeringen har standset u-landshjælp til flere afrikanske lande for at straffe deres manglende respekt for menneskerettigheder. Danmark betaler i år 615 millioner kroner i bloktilskud til Færøerne. Hvor er konsekvensen? Betyder rigsfællesskabet, at respekten for menneskerettigheder kan gradbøjes for at undgå problemer med en lille gruppe mænd, der blander religion og politik sammen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu