Læsetid: 5 min.

Afghanistans valg ligner et teater

Forudsætningerne før valget på lørdag i det uroplagede Afghanistan er de værst tænkelige, og kritikere taler om ’iscenesat politisk teater’
7. oktober 2004

Alle fly med Kabul som destination letter uden passagerer ombord, men den modsatte vej, der går retur til Islamabad og Peshawar, er de helt booket op. På vejene ruller små karavaner af landrovers og hvide FN-jeeps mod Khyber-passet og den lille grænseby Torkham.
Det er nærliggende at bruge ordet masseevakuering, men hverken myndighederne eller organisationerne bruger betegnelsen. Udenlandske diplomater og hjælpearbejdere i Afghanistan har »fået det råd« at tage en lang ferie og rejse til Pakistan, fordi sikkerhedsforholdene i Afghanistan er for dårlige.
Præsidentvalget på lørdag afholdes i en sikkerhedssituation fyldt med trusselsbilleder, som højst tillader en symbolsk tilstedeværelse af udenlandske observatører. Trods det stærke behov for legitimering af den demokratiske proces, foretrækker både præsident Karzai og USA at give indtryk af, at valget bliver gennemført af afghanerne selv uden udenlandsk indblanding.
Men det er i højeste grad et valg, der er lagt til rette forud for det amerikanske valg, og kritikere i Kabul taler om et iscenesat politisk teater. Ikke en gang den nyligt påbegyndte kampagne for at lære byernes ludfattige, analfabetiske masser at stemme, kan skjule det faktum, at sejrherren allerede er kåret, og at det endelige resultat bliver anset for at være meget vigtigere end selve den famlende demokratiske proces. Målet siges at hellige midlerne.

Jordskredssejr forventes
Den 46-årige Hamid Karzai, som reelt set mere har fungeret som borgmester for Kabul end som præsident for Afghanistan, bliver formentlig genvalgt efter en jordskredssejr.
I ugevis har den statslige radio og tv hyldet ham, mens hans 17 rivaler er forblevet anonyme. Et stærkt mandat skal afspejle hans ’popularitet’, forankre hans politiske dagsorden og delvis befri ham for den spændetrøje og handlingslammelse, som koalitionen med den Nordlige Alliances tadsjiker og usbekere har medført.
Mange er kritiske før valget, men der er næppe nogen i Kabul, som vil indstille eller udskyde valget en tredje gang. Forudsætningerne er de værst tænkelige, men alligevel bliver valget betragtet som det første vigtige skridt i en meget lang politisk proces.
Det eneste tidligere afholdte valg – i 1969 til et magtesløst parlament – lokkede kun syv procent af vælgerne til stemmeurnerne. Trods mangler og åbenlys svindel allerede under vælgerregistreringen, bliver det en nyttig prøveballon før forårets parlamentsvalg.
»Man må jo begynde et eller andet sted,« siger Andrew Wilder, der er chef for den uafhængige Afghanske Research- og Evalueringsenhed i Kabul, der har rettet hård kritik mod både USA og FN.
FN’s tidligere erfaringer fra valg i såkaldt ’mislykkede stater’ som Cambodja og Østtimor kan næppe bruges til særlig meget: Valget i Afghanistan er meget større, både hvad angår vælgere og logistik, og det er langt mere kompliceret. De to første år efter invasionen skete der praktisk taget ingenting, og det var først her i foråret, at man kom i gang med bygningen af veje, skoler og klinikker ude i landsbyerne.
De stadig flere kynikere kalder det for valgflæsk.
Læg dertil oven i, at kun omkring 35 procent i byerne kan læse, og at uvidenheden og isolationen betyder, at de fleste vil stemme efter deres stammemæssige og etniske tilhørsforhold. Den kendte kulturantropolog Nancy Hatch Dupree mener, at vælgerne gør det, som de får besked på af deres ledere, jordejere eller slægten og at kvindernes stemmer udnyttes af mændene.
Entusiasmen synes begrænset til nogle få steder i landet.

Våben i omløb
Overvågning af valget og valgurnerne bliver i bedste fald rudimentær. Næsten halvdelen af de 5.000 valglokaler må nøjes med at have såkaldte politiske agenter fra forskellige ’partier’ – oftest repræsenteret af de lokale krigsherrer og jordejere – som ’observatører’.
I mange tilfælde har FN, på grund af mangel på mandskab, overdraget de frygtede krigsherrer opgaven med at sørge for sikkerheden, hvilket kun kan bidrage til at skræmme eller påvirke vælgerne til at stemme på dem, som de får besked på. Forsøg på at forklare, at der er tale om hemmelig afstemning, virker heller ikke til at have beroliget vælgerne i byerne, hvor 70 procent af befolkningen bor.
Valget koster milliarder af kroner, men der er kun investeret et meget lille beløb i de politiske ’partier’, og i de statslige, demokratifremmende institutioner. I stedet har al fokus været rettet imod selve stemmeproceduren og den lynhurtige indførelse af demokratiet i den hensigt at bruge Afghanistan i Bush’s valgkampagne, og få det til at fremstå, som om det er ham, der har givet det afghanske folk friheden tilbage.
Når det gælder sikkerheden, så taler man kun om truslen fra talebanerne, selv om det først og fremmest er krigsherrerne, som vælgerne frygter. En ny meningsmåling viser, at 88 procent af afghanerne ønsker, at regimet skal tage et opgør med de såkaldte ’jangsalaran’, mens 60 procent prioriterer beskyttelsen mod såvel de udenlandske som de afghanske tropper højest.
Afvæbningen af krigsherrernes styrker er taget til inden for de seneste uger. Men mange af de 18.000 våben, som hidtil er blevet indsamlet, er nærmest antikke våben og det er kun et fåtal af dem, som har været i krig de seneste 20-25 år, der er parat til at overdrage deres mere moderne og tungere våben.
Kampagnen truer med at blive et slag i luften.

USA tvinges til opgør
Når USA’s ambassadør i Kabul, Zalmay Khalilzad, hævder, at man er tæt på at »knække krigsherrernes rygrad«, så er det ren løgn. Både USA og Karzai er så stærkt afhængige af de gamle mujahedin-ledere, at de vil gå meget langt for ikke at lægge sig alvorligt ud med dem.
Dermed forsømmer de deres vigtigste opgave. Al skyld for lovløsheden lægges i stedet over på talebanernes skuldre, som har lovet, at de ikke alene vil sabotere valget, men også myrde kandidaterne, de valgtilforordnede og dem som stemmer.
Khalilzad, som er født i Kabul, er i dag Afghanistans vicekonge. Det er ham, som trækker i trådene og dirigerer Karzai og får ham til at fremstå som en ren marionetdukke.
I sidste ende kan valget gå hen og blive en vigtig milepæl. For første gang tvinges USA nu til at granske de krigsherrer, som hjalp dem med at styrte talebanerne, og som man har været så afhængige af i jagten på Osama bin Laden og talebanerne. Hvis man skal i gang med det næste skridt i genopbygningen af Afghanistan, kræver det, at supermagten tager et opgør med folkefjenden nr. 1 og neutraliserer tyrannerne.

*Oversat af Steen Lindorf Jensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu