Læsetid: 3 min.

Amerikanerne er også fra Venus

USA’s ledere kender ikke befolkningens sikkerhedspolitiske holdninger
2. oktober 2004

Analyse
Amerikanerne er imod, at internationale institutioner får mere magt!
Det ved enhver, ikke sandt? Amerikanske ledere ved det i hvert fald, og de er kede af det. I en helt frisk opinionsanalyse siger 78 procent af USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske elite, at USA skal gå med til, at flere beslutninger tages i FN, selv når det medfører, at man så må underkaste sig en politik, der ikke er den foretrukne. Men, ak, de samme ledere mener ikke, at befolkningen deler deres holdning.
Men det gør den. Hele 66 procent har samme syn på FN. Alligevel kan kun 16 procent af eliten gætte, at opbakningen er så stor. Ja, kun 26 procent aner, at der nok er et flertal.
Analysen er gennemført af Chicago Council on Foreign Relations – en fornem klub af folk med stor udenrigspolitisk interesse. Man har i årevis gennemført lignende undersøgelser, og den seneste er netop offentliggjort. Adskillige resultater vil overraske midt i en valgkamp, som angiveligt fokuserer på sikkerhedspolitik, og dog sjældent kommer frem til konkret politik.
Bush-regeringen er imod den internationale straffedomstol (ICC), imod et traktatfæstet stop for prøvesprængning af atomvåben (CTBT), imod Kyoto-aftalen om global opvarmning. Eliten antager, at befolkningen også er imod, men opinionen er faktisk ganske overvældende for disse traktater. Når det gælder ICC går 76 procent ind for amerikanske deltagelse, og 87 procent støtter CTBT. Kyoto-aftalen har opbakning fra 71 procent.
Det er vigtige tal for transatlantisk samarbejde. Kerry har lovet, at han vil genoprette et godt forhold til USA’s allierede. Løsningen på en lang række problemer er, ifølge Kerry, at de allierede vil komme til hjælp, hvis han beder dem. Men hvad vil de allierede få til gengæld? Jeg har i løbet af sommeren stillet det spørgsmål til cirka 50 medlemmer af demokraternes udenrigs- og sikkerhedspolitiske elite. Sædvanligvis virkede de overraskede; mange svarede blot ’dialog’.

Farlig politik
Hvis man mere konkret spurgte: Vil Kerry sørge for, at USA deltager fuldt ud i ICC, CTBT og Kyoto? Ja, så var svarene stort set afvisende. Kun strategen Zbigniew Brzezinski gav et klart: »Ja«. Mange sagde, at Senatet bestemt ikke ville godkende traktaterne. Nogle sagde direkte, at hvis Kerry under valgkampen gik ind for disse traktater, så var det ensbetydende med politisk selvmord.
Det indtryk bekræfter den del af opinionsanalysen, som har fokuseret på hele USA’s elite. Med undtagelse af republikanere, som arbejder i kongresmedlemmers stabe, går eliten massivt ind for den internationale straffedomstol ICC med en samlet opbakning på 70 procent – kun 15 procent af de nævnte republikanere er for. Desværre aner kun 30 procent af eliten, at befolkningen støtter ICC – ni procent af republikanerne har en anelse.
Når nogle såkaldte eksperter har hævdet, at der er en kløft mellem amerikanerne og europæerne, så er det en sandhed med så store nuancer, at pointen nærmest forsvinder. Amerikanerne kommer ikke fra Mars, hvorfra de har medbragt et krigerisk sind og had til FN. Meget store grupper, ofte flertal, går helt ind for de standpunkter, som nogle forbinder med europæernes import af værdier fra Venus.

FN er svaret
Amerikanerne vil gerne bruge militær magt, hvis de føler sig truet. Men flertallet mener, at USA i kampen mod terrorisme fremover bør lægge større vægt på diplomatiske og økonomiske redskaber. De foretrækker med store flertal, at USA skal handle via FN.
Den seneste undskyldning fra Bush og hans medløbere i udlandet er, at nok havde Irak ikke masseødelæggelsesvåben, men man fik da fjernet en diktator. Det er ikke en politik, som har befolkningens støtte. Generelt er amerikanerne imod brug af USA’s soldater til indsættelse af demokratiske styrer, hvor diktatorer ellers hersker. Kun 30 procent er for, 63 procent er imod.
Amerikanerne støtter heller ikke forebyggende krige. Udskiftning af diktatoriske regimer og bekæmpelse af stater, som måske udvikler masseødelæggelsesvåben, er sager, som FN skal klare.
Mellem de få undtagelser er brug af USA’s militære magt, hvis et folkemord skal stoppes. Da er 75 procent for. Kun 54 procent vil støtte, at USA bruger sine soldater til sikring af olieforsyninger; 42 procent er imod.
Efter læsning af rapportens 53 sider vil mange utvivlsomt undre sig over, at den samme befolkning tilsyneladende støtter Bush. En del forklaringer kan tilbydes. Den mest nærliggende er, at folk ikke lægger stor vægt på de konkrete holdning. En anden er, at valgkampen sjældent bliver så konkret, som de spørgsmål undersøgelsen har rejst. Republikanerne er særligt dygtige, når det gælder manøvrer, der kan aflede opmærksomheden fra politikkens detaljer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her