Læsetid: 5 min.

Barsebäcks lukning gør ikke atomkraft irrelevant

I et åbent og demokratisk samfund er der ingen grund til at være bange for atomkraft, mener civilingeniør og eks-EU-parlaments-medlem Christian Rovsing (K)
6. oktober 2004

Efter oliefesten
At den svenske regering nu har besluttet at lukke den anden og sidste Barsebäck-
reaktor og starte afviklingen af det svenske atomkraftprogram, ændrer ikke holdnin-gen til atomkraft hos De konservatives forhenværende medlem af Europaparlamentet, civilingeniør Christian Rovsing.
Af hensyn til verdens klima og det voksende behov for energi, skal der bygges mange flere atomkraftværker. Moderne atomkraft er en sikker, miljøvenlig og nødvendig energikilde, mener Rovsing fortsat.
»Den svenske beslutning ændrer ikke noget for mig,« siger han.
– Heller ikke at den svenske regering siger, at den faktisk kan klare sin energiforsyning uden denne energikilde?
»Lad os nu se. Svenskerne må selv finde ud af, hvordan de vil gøre, men det bliver dyrere uden atomkraft.«
– Er du også kritisk over for selve beslutningen om at lukke Barsebäck-værket med dets placering så tæt på København?
»Det er ikke et teknisk spørgsmål. Det er et politisk spørgsmål, så det overlader jeg til de svenske politikere at tage stilling til,« siger Chri-stian Rovsing
Hans efterfølger i EU-Parlamentet, Gitte Seeberg, er uenig i synet på atomkraft:.
»Jeg er klart imod – ligesom hele den konservative gruppe i det danske Folketing,« siger hun.
»Vi må prøve at leve op til de forpligtelser, vi har påtaget os, med den vedvarende energi. Jeg mener ikke, det er den rigtige vej at gå. Ikke så længe der ikke findes sikre deponeringsmetoder. Det er for usikkert.«
Som energiordfører for Det Konservative Folkeparti var Gitte Seeberg selv med til at formulere partiets holdning. Den skal ikke ændres under indtryk af en stigende oliepris og global opvarmning, mener hun.

Forældet frygt
Efter Rovsings mening er den holdning 30 år forældet. Teknisk set er moderne atomkraftværker sikre, også mod terrorangreb, siger han.
»Her i Danmark har vi en bygning på Datacentralen, der kan tåle, at en Boeing 747 fra Kastrup, fuldt lastet med brændstof, styrter ned i den – uden at computerne går i stykker. På samme måde kan en atomreaktor sikres ved tilstrækkelig indkapsling i armeret beton. Så sker der ikke andet, end at reaktoren stopper.«
– Og hvis gidseltagere vil trænge ind i kontrolrummet?
»Så trykker man på SCRAM-knappen, så reaktoren lukker. Hvis den først er lukket ned, kan terrorister ikke få den i gang igen.«
Rovsing peger desuden på dobbelt indeslutning af reaktorerne og på de mange tekniske forberinger, der hen ad vejen er sket på et værk som Barsebäck.
»Statens Kernekraftinspektion i Sverige mener, at Barsebäck i dag er 100 gange så sikkert, som da det blev bygget.«
– Og det radioaktive affald, der skal sikres i 125.000 år eller mere?
»Man tager affaldet og gør det til en glasmasse og stopper det ned i et fjeld, der ikke har bevæget sig de sidste 150.000 år. Så er det væk. Det forurener aldrig atmosfæren. Jeg anser deponering for at være en endelig, fuldstændig sikker og uproblematisk metode.«
»Et grimt modeksempel er de decentrale kraftvarmeværker i Danmark. Da de blev startet, var der mange af dem, der sendte fire procent uforbrændt gas ud i atmosfæren. Det var et frygteligt svineri. Du og jeg lider under følgerne af det den dag i dag. Det har forværret klimaforholdene, hvis man tror på den. Og det kan ikke gøres om.«

Kræver demokrati
»Men du kan ikke indføre kernekraft i et diktatur,« fortsætter Christian Rovsing. »Man må fortælle de lande, der vil have mere atomkraft, at de er nødt til at have en fri presse, en opposition, åbenhed og demokratiske beslutningsprocesser. Ellers vil de ansvarlige jo ikke indrømme, hvis der siver noget ud.«
»Men mange lande er jo også på vej mod mere demokrati. Og det tager jo 10 år, fra man beslutter et atomkraftværk, til det er færdigt.«
– Hvorfor ikke satse på at bruge mindre energi og få den fra vedvarende energikilder?
»Den danske økonomiske vækst i de sidste 15 år er sket uden, at energiforbruget er øget. Men hvis du skriver verdens energiforbrug frem til år 2020, så siger World Energy Council: Kernekraften kan højst dække 15 procent, selv om vi udbygger den så meget, vi kan. Vedvarende energi kan dække andre 15 procent og vandkraft højst
10. Resten, 60 procent, skal stadig dækkes af fossile brændsler.«

Varmt vand og kølig luft
»Til den tid vil de 60 procent være dobbelt så meget som nu,« fortsætter Rovsing. »Kina og Indien vil have 2,5 milliarder indbyggere. Det er fem gange så mange som EU i dag. Nu bruger kineserne og inderne kun en tiendel af os pr. indbygger. Og vi bruger kun det halve af, hvad man gør i USA.«
»Selvfølgelig vil Kina og Indien gøre, hvad de kan, for at spare på energien. Men jeg kan ikke forestille mig, hvordan man med energisparelser kan reducere et niveau, der er så lavt som deres udgangspunkt. De vil vel også have varmt vand i husene, aircondition og biler og en voksende industri.«
»De 15 procent kernekraft kan ikke løse problemet. Men det vil bidrage til en større uafhængighed og en mindre udledning af CO2.«

Der er ikke uran nok
Professor Bent Sørensen, Roskilde Universitet, er ikke enig.
»Det er ved at gå op for folk, at vi har brugt cirka halvdelen af olien og gassen. Om nogle få årtier er det slut. Men reserverne af uran til vandbaserede atomkraftværker er ikke større. Ud fra et ressourcesynspunkt, er der ingen pointe i at lave en omstilling, der kun kan vare i få årtier,« siger Bent Sørensen.
»De fleste er enige om, at vi skal undgå luftforurening, drivhuseffekt og teknologier med stor sikkerhedsrisiko. Det hjælper jo ikke at tage en af de tre ting ud, hvis de andre så stiger,« fortsætter han.
»Det virker absurd at lave en energiforsyning, der kan redde os i et par årtier, men til gengæld skaber miljøproblemer i 10.000’er og 100.000’er af år.«
– Er problemerne med radioaktivt affald løst?
»Ingen har leveret bevis for en løsning, der kan modstå radiaktiv stråling og varme i så mange årtusinder som kræves. Heller ikke indstøbning i glas. Det er grunden til, at man i USA har vedtaget, at man vil deponere affaldet ved overfladen under opsyn – indtil man har fundet en løsning, man tør stole på.«
»En deponering i grundfjeld, som man planlægger i Finland, er muligvis den bedste løsning, vi har. Men risikofri er den ikke.«
»De oprindelige beregninger af sandsynligheden for uheld på atomkraftværker har vist sig ikke at holde stik. Ved enhver kompliceret teknik må man regne med, at der sker uheld. Og nogle af dem er alvorlige. At gøre teknologien lidt mere indviklet er ikke nødvendigvis en garanti for, at sandsynligheden for uheld bliver mindre,« siger Bent Sørensen.
– Hvad med terrorisme?
»Den mulighed er selvfølgelig blevet væsentlig større i dag, hvor man har mere selvmordsterror. I 1970’erne og 80’erne blev der lavet mange undersøgelser om risikoen ved terrorister, der ville forsøge at trænge ind i atomkraftværker eller lade fly styrte ned i dem. Konklusionen var, at man ikke kunne sætte tal på, men at man kan konstruere tingene, så de kan klare i hvert fald mindre fly.«
»I dag, hvor man har mere terrorisme baseret på selvmord, er det jo sværere. Terroristerne har klart flere muligheder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her