Læsetid: 4 min.

I den blå time

Elisabeth er efter en længere pause tilbage med et bossa nova-inspireret album, der demonstrerer både hendes stærke og svage sider, hvor samarbejdet mellem Laura Illeborg og Jan Lysdal udmønter sig i årets måske fineste visealbum
21. oktober 2004

Nye cd’er
Sangerinden m.m. Elisabeth fejrer i disse dage musikalsk 25 års jubiluæm, for i det Herrens år 1980 lancerede hun sig selv som festligt midtpunkt i den heftige nyrockgruppe Voxpop. Det var dog først med den vellykkede solodebut Elisabeth (1985), at hun for alvor gjorde sig bemærket som en intelligent og eksklusiv sangskriver, der omsatte en fortabt generations følelser og tanker til poetisk ladede ord, tilsat stemningsladet og mindeværdig musik, produceret med firserfinesse af Finn Verwohlt.
De følgende 10-11 år udsendte Elisabeth med ujævne mellemrum fem lp’er, der – deres kvaliteter ufortalte – aldrig helt formåede at indfri debutens løfter, omend hendes fortolkninger af diverse salmer på den underskønt bizarre Lær mig nattens stjerne (1996) er en vaskeægte kultklassiker. Generøst skænkede Elisabeth undervejs rask væk nogle af sine bedste sange til andre; således besidder f.eks. både »Jeg vil la’ lyset brænde« (Ray Dee Ohh) og »Tivoli i regnvejr« (Søs Fenger) evergreen-kvaliteter.

Lyriske snapshots
Derefter kastede Elisabeth sig i en årrække over andre gøremål, men er nu tilbage med det latin-inficerede Matiné, 10 intimt afdæmpede og stilrene Elisabeth-kompositioner, der lever op til albummets titel, med hvad det nu indebærer af løfter om afstresset underholdning til den blå time. Stilen er et throwback til 90’ernes easy-bølge – der igen var et ekko af 50’erne og 60’ernes cocktail-muzak – med vægten lagt på de tidlige 60’eres bossa nova, en cool importvare fra Brasilien. Akkompagneret af fire teknisk upåklagelige musikere leverer hun som tilforn fornemme tekster – nogle bedre end andre, jo vist og der bliver da også slået et par skæve, men som helhed taler vi klasse – hvor det musikalske lidt for ofte hælder mod det anonymt artige. Tekstligt er der tale om lyrisk præcise snapshots fra et enspændertemperament med skarpt blik for hverdagens skønhed ud fra devisen: »Lykken er ikke andet end små bitte glødende gyldne øjeblikke.«
Pladen er uhyggeligt helstøbt, forstået på den måde at numrene er så ens i klangen, at det enkeltvist kniber for dem at træde i karakter, hvorfor det ene nummer glider ubemærket over i det næste. Hvorved de to-tre rigtig gode melodier der faktisk findes, drukner lidt i anonymitetens hav. Projektet bæres dog delvist igennem af solistens personlighed; Elisabeth kompenserer for manglende vokal spændvidde og smidighed med sine karakteristiske fraseringer, sin sensuelle hæshed og upåklagelige formåen som tekstfortolker.
Så sætter Matiné ikke verden i brand, er den stadig et behageligt genhør med en af vores mest interessante sangskrivere, der desværre ikke selv er den bedste til at forløse sit skønhedsprægede og tekstligt prægnante materiale; hør til gengæld hvorledes duoen Juncker på deres nys udsendte Snork City får max ud af Elisabeths »Sotto Voce«.

Musikalske sparringpartnere
Det kunne sgu være interessant at høre f.eks. Laura Illeborg indspille et album med et skønsomt udvalg af Elisabeths sange … og der er mange gode at vælge imellem. Hvor Elisabeth som vokalist på godt og ondt er stilist, ja så er Illeborg simpelt hen sanger med stort S og hun synger som en drøm. Hendes stemme – varmt indefrakommende, kærligt nærværende, udemonstrativt smidig og fuld af undertoner af levet liv – rører mig som få, hvor hendes materiale til gengæld ofte lige har manglet et sidste nøk, også selv om der er funklende lysende øjeblikke på alle hendes til dato tre udgivelser. Illeborg har altid været afhængig af musikalske sparringpartnere; hun gik med held i tandem med Troels Skovgaard på sin fine debut Lyv mig natten lys (1996), mens partneren på de to efterfølgende cd’er var guitaristen Jens Hellemann. Hun har nu taget konsekvensen heraf og et frugtbart samarbejde med den skrappe multiinstrumentalist Jan Lysdal lanceres uden falbelader som: Illeborg og Lysdal.
Denne Lysdal er så heller ingen hr. Hvemsomhelst, men en herre med to soloplader samt et hav af gæsteoptrædender på andres udgivelser på samvittigheden. Hans guitarspil er af en anden verden, mens hans talent som sanger er mindre omkuldvæltende, men dog stadig et behageligt bekendtskab. Og så han han saftsuseme skrive melodier, kan han!

Diskret melankoli
Duoens debut hedder typisk Hjertekamre og det har da også altid været i intimssfæren, Illeborgs tekster udspiller sig – uden at blive hverken klaustrofobiske eller klistrede. Det er en sjældent fin og vindende udgivelse, der står godt til årstiden med sin diskrete melankoli, luftige produktion og uanmasende karakter. Udtrykket ligger et sted mellem nordisk visesang, fransk chanson, singer-songwriter, bossa og den der svenske jazztone, man kender fra trubadurer som Cornelis Vreeswijk og Lisa Ekdahl. Pladen indeholder såvel duetter som flerstemmige- og soloindsatser, men det skal ikke skjules, at jeg holder mest af de numre, hvor Illeborgs stemme enten dominerer eller står alene.
Men okay: Fraset det psedofunkede »Burde« (en tam pastiche på Bowies »Fame«), hvor parret ucharmerende synger unisont, er der ikke en dårlig sang i sigte på Hjertekamre. Det er dog også en bedrift. Uden at være helt så ordekvilibristisk som Elisabeth, er Illeborg en habil og jordbunden tekstforfatter, der kan ridse en stemning eller en situation op på ganske få linjer. Og som producer har Lysdal et genialt øre for hver enkelt sangs specifikke grundstemning; især går tingene op i den der famøse højere enhed på numrene »Den mærkelige måne«, »På må og få« og »Mens jeg kører ud«.
Holder De af gedign, men beåndet nordisk visesang, kommer De ikke til at høre bedre eksempler derpå i år end Illeborg og Lysdals hamrende musikalske, poetisk fortættede og underspillet swingende Hjertekamre. Sådan er det bare.

*Elisabeth: Matiné (Hotblood Records/Playground) Producere: Hilmer Hassig & Elisabeth. www.elisabeth.dk
*Illeborg og Lysdal: Hjertekamre (Art People) Producer: Jan Lysdal. www.illeborgoglysdal.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu