Læsetid: 3 min.

Broderskab vil have magten i Ukraine

Ukrainsk broderskab går efter magten – ikke ved at vinde præsidentvalget, men ved at udnytte en kaotisk tilstand med uro, borgerkrig og kaos
28. oktober 2004

Kiev – Han ved godt, at han ikke kan vinde det ukrainske præsidentvalg, hvis det går bare nogenlunde demokratisk for sig. Han hedder Dmitrij Kortjinskij, er leder af partiet Bratstvo, som betyder »Broderskabet« og altså kandidat til præsidentvalget den 31. oktober. Og han tror ikke på demokrati.
»Jeg har nul chancer for at vinde på demokratisk vis, når alle medier er imod mig,« siger han, mens hans lange kosakagtige moustache vipper under de rolige blå øjne. »Men det er heller ikke vores plan. Vi vil gøre ligesom bolsjevikkerne gjorde i sin tid – udnytte en kaotisk tilstand med uro, borgerkrig og kaos til at tage magten og redde Ukraine.«
Det siger manden. Og han mener det. Og det gør den lille hær af unge mænd i kamuflageuniformer, der vimser rundt i Broderskabets hovedkvarter også. Her i mødesalen, hvor Kortjinskij har sat Information stævne, er hele den ene ende domineret af nationale symboler og ikoner med kærter foran, som skal beskytte brødrene. Det kan der også være god grund til, for Kortjinskij har ved flere lejligheder sendt sine undersåtter i kamp som frivillige. Bl.a. under konflikten mellem Moldova og Pridnestrovje, på Pridnestrovjes side. Og i konflikten mellem Georgien og Abkhasien på georgiernes side.
Broderskabet har dog ikke fået kirkens velsignelse til sine aktiviteter og det er Dmitrij Kortjinskij godt sur over.
»Kirken sover«, siger han, »blander sig ikke i politik, fordi den er fuld af regeringstro pampere. Men det er vi ved at rette op på, vi gør et stort arbejde for at sætte gang i kirken og vi har mange unge præster som medlemmer«.
Til gengæld er der mange, der mener, at Kortjinskij og hans Broderskab i virkeligheden er opfundet og finansieret af det nuværende ukrainske regime som et instrument i valgkampen. Det benægter han naturligvis, men siger:
»Den såkaldte liberale demokratiske opposition er for en stor dels vedkommende finansieret af Vesten med USA i spidsen. Viktor Jusjshenko, som er modkandidat til regimets mand Viktor Janukovitj, er i lommen på USA. Han og USA er i færd med at forsøge en gentagelse af magtovertagelserne i Serbien og Georgien. Hvis de forsøger det efter valget, så vil det være en fordel for os, og så slår vi til«.
Kortjinskij siger, at USA har gang i over 1,500 projekter, fonde, medier osv. i Ukraine, og at de alle er et led i en plan om at gøre landet til en vestlig vasalstat, hvis ressourcer Vesten så har tænkt sig at udnytte.
»De er ved at planlægge en magtovertagelse som i Georgien. Først vil de hævde, at valget var udemokratisk og unfair, så vil de sende befolkningen på gaderne for at gennemtvinge et regimeskifte på en forfatningsstridig måde. Det vil vi deltage i sammen med resten af oppositionen, og så vil vi have magten«.
Ifølge Kortjinskij er demokrati noget vrøvl, som kun er til for at hindre »stærke personligheders vej til magten«.
Han og hans ’brødre’ vil i stedet udnytte situationen til at placere en »stærk personlighed« i præsidentstolen i Kiev – Dmitrij Kortjinskij.
Og så skal der, siger han, ske ting og sager. Først skal den sovjetiske og det postsovjetiske bureaukrati nedkæmpes og arbejdernes rettigheder genoprettes.
»Bureaukraterne, som har misbrugt og udpint befolkningen har god grund til at være panisk angste,« siger han.
Dernæst vil det ukrainske atomvåbenberedskab blive genoprettet med bomber og raketter, »for et land uden atomvåben kan ikke føre en selvstændig politik i verden i dag«.
For det tredje vil han have oprettet en union med den gode slaviske ven i nabolandet Hviderusland, diktatoren Aleksandr Lukasjenko, formentlig en af »de stærke personligheder«, for at kunne kontrollere strømmen af ressourcer fra Øst mod Vest.
Det er sværere med Rusland, for Moskva har arvet magten efter Sovjetunionen, og det »burde have været Ukraine, som gjorde det, for det var her grundlaget for den slaviske stormagt blev lagt i sin tid«.
Og det sidste punkt på programmet er at genoprette Ukraine som et kristent land, »vække kirken«, så den ikke længere sover, men kæmper for befolkningen. Kirken bør, siger Brødrenes fører og »stærke personlighed«, kæmpe for kristendommen og ikke følge Vestens leflen for islam, som den kommer til udtryk i Kosovo og Tyrkiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her