Læsetid: 5 min.

Danmark nyder godt af globalisering

En stribe rapporter viser, at dansk økonomi og beskæftigelse trives i den stadig mere internationaliserede produktion og handel
25. oktober 2004

Baggrund
I sidste uge fik sydjyderne et spark i haserne: LEGO’s direktion meddelte, at 1.000 af virksomhedens ansatte må regne med at få en fyreseddel i nærmeste fremtid.
Massefyringen skyldes især et svigtende salg på de amerikanske og japanske markeder. Samtidig går den kriseramte legetøjskoncern i dialog – som det hedder i pressemeddelelsen – med sine udenlandske medarbejdere med henblik på at flytte en del af sin produktion til Kina.
LEGO er et af mange eksempler på, at en enkelt virksomhed har haft vital betydning for et lokalområde i Danmark, dvs. for beskæftigelsen, skatteindtægterne, standarden for den kommunale service, vejene, skolerne, sportshallerne m.v. Derfor var alle, lige fra direktøren til borgmesteren, områdets handlende og de ansatte, tydeligt berørte af situationen, da de blev interviewet i diverse nyhedsudsendelser.
Samme morgen, som den triste nyhed om LEGO ramte Billund, meddelte den svenske Electrolux-koncern, at den overvejer at flytte produktionen af tørretumblere fra Danmark til Thailand, hvilket betyder, at 230 ansatte i Tommerup på Fyn sandsynligvis mister deres job. Lidt senere på dagen meddelte en af landets største producenter af fyrretræsmøbler, Licentia-koncernen, at den afskediger 65 medarbejdere i Thy. Det sker, fordi Licentia flytter sit pakke- og distributionscenter til Polen for at komme tættere på kunderne.
Den linde strøm af nyheder om fyringer, lukninger og udflytning af dansk produktion til lavtlønslande er baggrunden for, at så mange som to ud af tre danskere mener, at politikerne bør gøre mere for at stoppe udflytningen.
Men at skærme Danmark for produktionssamarbejde, arbejdsdeling og handel med omverden vil virke stik modsat hensigten, viser en stribe rapporter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialforskningsinstituttet og World Economic Forum.

Møntens to sider
En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser på, hvordan industriens produktion og samhandel med udlandet har udviklet sig siden midten af 1960’erne.
Konklusionen er, at Danmark foreløbig har vundet på globaliseringen: Industrivirksomhedernes eksport-andel er vokset betydeligt hurtigere end deres importandel. Det gjaldt også i 1990’erne, hvor importandelen, dvs. den del af underleverancerne, der kom udenlands fra, steg hurtigst.
»Udviklingen i industrien skal ses som resultat af en øget international arbejdsdeling,« siger Thomas Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han mener, at de dystre toner i globaliseringsdebatten i høj grad skyldes, at diskussionen føres på baggrund af generaliseringer ud fra enkeltstående tilfælde som ovenstående:
»Udflytningerne tages som udtryk for, at Danmark ikke længere er konkurrencedygtig. Man glemmer at se på de positive effekter af, at verdens lande handler mere sammen. Globalisering betyder ikke kun, at danske virksomheder nu køber møtrikker i Beijing i stedet for i Brande. Den betyder også, at kineserne køber danske varer, samt at udenlandske virksomheder bruger danskproducerede elementer i deres produktion.«
»Den gunstige økonomiske udvikling i Asien og Østeuropa betyder, at der opstår nye markeder. Vores analyse viser, at danske virksomheder hidtil har været i stand til at udnytte de nye muligheder og i højere grad afsætte deres produktion på eksportmarkederne.«
»Denne udvikling har været endnu kraftigere end samme periodes outsourcing, dvs. væksten af import af underleverancer til dansk industri og udflytningen af produktion fra Danmark,« siger Thomas Pedersen.
Konklusionerne i analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er helt i overensstemmelse med rapporten ’Dansk erhvervsstruktur’ som Økonomi- og Erhvervsministeriets tænketank udsendte i foråret, og med Dansk Industris undersøgelse ’Globale muligheder og vækst’, som viser, at udflytningen af arbejdsopgaver samlet set ikke fører til tab af arbejdspladser i Danmark. Tværtimod, viser undersøgelsen, tilkæmper mange virksomheder sig nye markedsandele og ansætter flere medarbejdere.
World Economic Forums seneste rating af 104 landes konkurrenceevne placerede da også Danmark på en flot femteplads.

Med lønmodtagerøjne
En ny rapport fra Socialforsk-ningsinstituttet om globaliseringens konsekvenser for industriens ansatte, punkterer ligeledes et par af debattens mange skræmmeballoner.
Sammen med to andre forskere har seniorforsker Jan Høgelund undersøgt, hvilke beskæftigelses- og indkomstmæssige konsekvenser konkurrencen fra lavtlønslande i Asien og Østeuropa har haft for ansatte i dansk industri.
Forskerne sammenligner industrigrene, der er meget udsat for konkurrence fra lavtlønslande, med indu-strigrene, som ikke er særlig udsat:
»Det ser ud til, at konsekvenserne af globaliseringen er ret begrænsede. Vi kan spore virkningerne af den udenlandske konkurrence i tekstil- og beklædningsindustrien samt i transportmiddelindustrien. Kun i disse to brancher har de ansatte en større risiko for at fratræde fra en virksomhed, der lukker eller indskrænker, end ansatte i andre konkurrenceudsatte brancher i industrien.«
Når SFI-forskerne samlet dømmer globaliseringens konsekvenser til at være »begrænsede«, skyldes det, at ansatte i tekstil-, beklædnings- og transportmiddelindustrien udgør mindre end otte procent af industriens samlede antal ansatte.
De fratrådte fra tekstil- og beklædningsindustrien har også en dårligere lønudvikling efter fratrædelsen og sværere ved at finde arbejde igen end andre:
»Fratrådte i den øvrige del af industrien, som producerer i stærk konkurrence med lavtlønslande, klarer sig lige så godt som fratrådte i de dele af industrien, som ikke er så udsat for global konkurrence,« siger Jan Høgelund.
Nogle opgørelser tyder på, at især de ufaglærte risikerer at blive tabere i globaliseringsspillet. Ifølge Dansk Industris rapport er antallet af ufaglærte job således faldet med knap 100.000 fra 1994 og frem, mens beskæftigelsen af faglærte og højtuddannede samlet set er steget med 160.000 i samme periode.

FAKTA
Globalisering gavner økonomi og beskæftigelse
*Hvis dansk økonomi havde fastholdt sin erhvervsstruktur fra 1966, ville bruttonationalproduktet have været cirka 13 procent mindre i 2000. Det svarer til omkring 200 milliarder kroner.

*Beskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark end fra 1999 og frem til i dag, hvor globaliseringen samtidig har været mest intens.

*Fra 1996 til 2001 voksede lønindkomsten i ekspanderende serviceerhverv mere end i de skrumpende fremstillingserhverv. Der er altså ikke tale om, at højtbetalte industrijobs erstattes af lavt betalte servicejob.

*Ifølge flere undersøgelser er der en nettogevinst for Danmark på 15 øre for hver krone, der bliver outsourcet. Resultatet kan blive endnu bedre, hvis alle fyrede medarbejdere får nyt arbejde.

*Oven i gevinsten ved selve outsourcingen kommer virkningen af, at Indien, Kina og Østeuropa bliver rigere i takt med at de udenlandske investeringer stiger. I dag er omkring 40.000 danskere beskæftiget med at producere varer til Indien, Kina og Østeuoropa m.fl.

*Omfanget af outsourcing har ligget på omkring 5.000 job årligt, vurderer Økonomiministeriets tænketank. Der skal altså skabes cirka 5.000 ekstra job om året for at fastholde beskæftigelsen. Holder omfanget af outsourcing, skal der frem til år 2020 skabes 75.000 nye ’erstatningsjob’. Hvis omfanget af outsourcing fordobles, skal der skabes 150.000 nye job i løbet af 15 år.

*Tallene skal sammenholdes med, at der årligt skabes omkring 270.000 job i den danske økonomi.

*Omkring hver femte, dvs. 20 procent, af de personer, der fyres på grund af udflytninger, nedskæringer eller omstruktureringer og ny teknologi mister fodfæstet på arbejdsmarkedet. Ti procent er meget arbejdsløse, andre ti procent ryger ud af arbejdsstyrken, dvs. for eksempel på efterløn.

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets tænketank Fremtidens vækst: Dansk erhvervsstruktur. 2004

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu