Læsetid: 2 min.

Dvd

8. oktober 2004


Den fyrstelige sicilianer
*Den italienske instruktør Luchino Visconti (1906-76) var aristokrat til fingerspidserne (og kommunist!) og i den henseende velegnet til at filmatisere Lampedusas roman Leoparden med dens indforståede portræt af en siciliansk fyrste fanget mellem gamle adelstraditioner og nye revolutionstider i de politiske brydningsår omkring 1860.
Aristokratisk var også Viscontis foragt for bekvemme spilletider: da han præsenterede Leoparden i Rom i 1963 var den 205 minutter lang. Det blev til 161 minutter i København og USA. Så den dvd på 178, der nu udsendes af BFI, er nok en forbedring, men stadig et kompromis i forhold til Viscontis oprindelige maraton-version.
Også Viscontis negligering af tilskuervenlig dramaturgi er ægte aristokratisk. Vi må i starten selv prøve at trænge ind i både fyrste-familiens forgreninger og datidens højst specielle politiske forhold. Og man bliver ikke ligefrem hjulpet af dvd-versionen, der er taget direkte fra det oprindelige 70-mm-negativ og utrolig farve-flot, men i meget høj grad lider af Viscontis (aristokratiske!) smag for ekstreme totalbilleder, hvor forgrund og bagrund spiller sammen og vigtige personer ender som små prikker langt ude i det fjerne. Hvad der var filmens styrke, bliver uhjælpeligt dvd’ens svaghed.
Dvd-versionen vil altså næppe vinde filmen nye fans, men Leoparden kan også sagtens klare sig med de gamle, for Viscontis mesterstykke er blevet en af de tænkende menneskers kultfilm, og dvd’en kan kurere de værste Leopard-abstinenser. Man er i eminent godt selskab med Burt Lancasters kloge, karakterfulde livsnyder og Salina-fyrste, som Visconti i høj grad identificerer sig med, måske ikke mindst når fyrsten falder hen i faderlig beundring over unge Alain Delons letfodede, kviksølvs-livlige Tancredi – fyrstens til sidst så sørgeligt opportunistiske arvtager. Også Claudia Cardinale brillerer, især i den tre kvarter lange tour de force-balscene til slut.
Som historisk tidsskildring og overdådigt udpenslet miljøbillede er Leoparden i en klasse helt for sig, holdt i de gamle tiders rolige livsrytme og besjælet af en skønhedssans, nutidige film sjældent når i nærheden af. Desværre er ekstra-materialet lidt tyndt: et interview med Claudia Cardinale, der mest er genert latter; en trailer; og en biografisk tekst. Pim.

*Leoparden. Instruktion: Luchino Visconti. Italiensk. BFI (Lånt af Cinematekets boghandel)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her