Læsetid: 3 min.

Energiagentur rådvild om CO2-problem

Selv en alternativ, mere miljøvenlig global energistrategi er ikke nok til at bremse vækst i CO2-udledninger, siger energiagentur
26. oktober 2004

Hvis verden går sin hidtidige, skæve gang, vil de globale udledninger af CO2 fra energi- og transportsektoren i 2030 blive mere end 60 procent højere end i dag.
En konsekvens af de markante stigninger i forbruget af både olie, kul og naturgas, som det internationale energiagentur IEA forudsiger i rapporten World Energy Outlook 2004.
Sådanne voldsomme stigninger i de klimaforstyrrende CO2-udledninger er på kollisionskurs med klodens bæreevne og med den internationale Kyoto-aftale om at bremse udledningerne. Kyoto-aftalen, der nu er på vej til ikrafttræden, siger, at industrilandene skal reducere deres CO2-udledninger med mindst fem procent i forhold til 1990-niveauet i løbet af de kommende fire-otte år.
Derfor præsenterer IEA i sin rapport et alternativt, mere miljøorienteret scenario.
Scenariet viser, »hvordan de globale energimarkeder kunne udvikle sig, hvis lande verden over vedtog en række strategier og forholdsregler, som de for tiden overvejer, eller som de med rimelighed kan forventes at sætte i værk inden for fremskrivningsperioden,« skriver IEA.
Strategierne omfatter mere effektiv brug af energien i biler, elektriske installationer og industrien samt større anvendelse af vedvarende energi og atomkraft i elsektoren. Det vil f.eks. kunne reducere det ellers forventede olieforbrug i 2030 med, hvad der svarer til dagens olieproduktion i Saudi-Arabien, Emiraterne og Nigeria tilsammen, mens kulforbruget kan mindskes med en mængde svarende til Kinas og Indiens sammenlagte kulforbrug i dag.
I de kommende årtier vil væksten i energiforbrug og CO2-udledninger blive stærkest i u-landene, og IEA udtrykker tvivl, om disse lande vil have råd til at foretage de investeringer, der er nødvendige for at realisere det alternative scenario.
Lykkes det at realisere de beskrevne indgreb, vil det mindske den ellers ventede globale CO2-udledning med så meget som USA’s og Canadas sammenlagte udledninger i dag.
Trods det vil udledningerne i 2030 være 37 procent større end de er i dag.

Ikke godt nok
Ifølge miljøorganisationen Greenpeace er det langt mere, end det globale klima kan tåle.
»Dette scenario kommer ikke engang i nærheden af, hvad der er nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning til to grader Celsius eller mindre,« siger Bill Hare, klimadirektør i Greenpeace International, med henvisning til mange fagfolks fælles bedømmelse af, hvor den kritiske grænse for temperaturstigninger går.
»Hvis udledningerne skulle blive så høje i 2030, vil vi formentlig være dømt til meget voldsomme klimaforstyrrelser. Men scenariet er ej heller tæt på at afspejle, hvad det ifølge adskillige undersøgelser faktisker teknisk og økonomisk muligt at gennemføre for at nedbringe forbruget af olie og øvrige fossile brændsler,« mener Bill Hare.
IEA skriver selv i sin konklusion:
»Skønt CO2-udledningerne er lavere i det alternative scenario, falder de ikke nær nok til at sikre, at koncentrationen af kulstof (CO2, red.) i atmosfæren stabiliseres – det endelige mål for FN’s klimakonvention.«
»Det fremgår klart af vores analyse, at realiseringen af et egentlig bæredygtigt energisystem fordrer teknologiske gennembrud, som radikalt ændrer måden, vi producerer og bruger energi på.«
IEA nævner både vedvarende energi, avanceret atomkraft samt lagring af CO2 i undergrunden som områder for teknologiske gennembrud.
»Men forbrugerne må blive villige til at betale den fulde pris for energien – inklusive de miljømæssige omkostninger – før disse teknologier kan blive konkurrencedygtige,« konkluderer energiagenturet.
Dansk direktør i det internationale konsulentfirma ECON Analysis, Jørgen Abildgaard, siger, at IEA’s påpegning af udfordringens store omfang er rigtig.
»Men dermed spiller de jo bolden over til regeringerne med et budskab om, at de må sætte meget mere turbo på forskning og udvikling af alternativer til de fossile energikilder og af mere effektive energiforbrugsmønstre. Men også, at der nu sættes fokus på, hvad der skal ske efter 2012, som er det år, Kyoto-protokollen rækker frem til,« siger Jørgen Abildgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu