Læsetid: 5 min.

Erik Merlung: Udsigterne forblændede os’

Sidste år havde Erik Merlung kun ’en dunkel spontan-erindring’ om eks-rockeren Dan Lynges samarbejde med politiet. I går var den blevet så meget bedre, at statsadvokaten opførte lange forsvarstaler – og anklagede sit eget system for dilettanteri
27. oktober 2004

Klokken har netop passeret 9.00, landsdommer Lis Sejr har budt velkommen til Østre Landsret og advokat Gunnar Homann har smidt sit første spørgsmål på bordet, da alting bliver brat afbrudt. Sjællands statsadvokat, Erik Merlung, der sidder i vidneskranken i Dan Lynge-kommissionen denne dag, vil gerne sige noget.
»De begivenheder, der vedrører året 1991, ligger 13 år tilbage; hvert år har 200 arbejdsdage, og på hver eneste arbejdsdag i de 31 år, jeg har virket, har jeg truffet beslutninger, holdt møder, og disponeret over det ene og det andet….,« begynder Erik Merlung.
Merlung er indkaldt til afhøring i kommissionen som et af Dan Lynge-sagens absolutte kronvidner. For mange af de andre topfolk fra justitsvæsenet har i deres forklaringer peget på Merlung, som en af sagens hovedpersoner. Hans navn optræder i utallige mødereferater og notater. Og så er han i sin position som statsadvokat for Sjælland én af justitssystemets ansvarlige. Derfor er hans vidneudsagn ventet med spænding, og bænkene i lokalet i Østre Landsret er fyldt med pressefolk.
Tidligere har Merlung næsten intet kunne erindre om Dan Lynge. Til Københavns statsadvokat, Karsten Hjorth, har han oplyst, at han kun havde ’en dunkel spontanerindring’. Men siden har Merlung været i gang med at granske en papkasse med dokumenter, som har frisket hukommelsen lidt op. Han møder velforberedt op i Østre Landsret med notater – og tanker, der nu skal luftes i offentligheden. Derfor starter formiddagens afhøring med en ti minutter lang tale, hvor Merlung filosoferer over sit ’erindringsstof’ – »det er blevet min ulyksalige skæbne at drages tilbage i glemslens hav« – og minder om, at man i Lynge-dagene så på tingene på en anderledes måde end i dag:
»Kun den, der vil være i stand til at huske, hvordan situationen omkring rockerkriminaliteten egentlig var i slutningen af 1980’erne og 1990’erne, vil helt nøgternt, ordentligt og redeligt kunne vurdere de oplysninger, der kommer frem i kommissionens arbejde.«

Hvad vidste Merlung?
Der mangler ikke kontroversielle sager i topjuristen Erik Merlungs 25-årige karriere som statsadvokat: Nynazister, krigsforbrydere og den tredobbelte morder, Peter Lundin, har alle været over Merlungs bord. Sidstnævnte blev så provokeret af Merlungs drevne og dygtige spørgsmål som anklager i sagen, at han pure nægtede at svare på spørgsmål – hvis de kom fra Merlung.
Lige så drevent og dygtig optræder den velklædte jurist nu i Østre Landsret, hvor især tre forhold involverer ham:
*Lynge indrømmelser af grov kriminalitet – men politiets fortsatte samarbejde med ham
*Politiets studehandel med Lynge i en våbensag
*En 10.000 kroners dusør til Lynge
Det underliggende spørgsmål er: Hvad vidste Merlung? Og gik han for langt for at få flest mulige oplysninger om det danske rockermiljø?

Kendte til mordplaner
Sagen om Merlungs viden starter allerede i 1986, hvor man har travlt i Hells Angels South. To mord på højtstående embedsmænd i det danske justitsvæsen skal planlægges i detaljer: Landsdommer Bent Otken, som kort forinden har idømt to Hells Angels rockere 16 års fængsel hver for drabet på Bullshit-lederen Høvding samt en christianit, skal sprænges i luften, og anklageren i sagen, statsadvokat H. C. Abildtrup, skal skydes med en lyddæmpet, britisk pistol på et værtshus.
Merlung bekræfter i Østre Landsret, at han har været vidende om attentatplanerne.
»Men de gik mange år tilbage og var ikke bragt ud over tankestadiet. Det gjaldt om at holde kontakten, så man kunne gribe ind, hvis der på ny blev planlagt hævnaktioner på højtstående embedsmænd. Hvis man ikke forstår det, så har man ikke fattet en kæft af vigtigheden af meddelere,« siger han.
Merlung erkender også, at han har været med til at udbetale en dusør på 10.000 til Lynge. Andre politifolk har hævdet, at dusøren var for rejseomkostninger. Det samme siger Merlung – og tilføjer, at det ikke en dusør for Lynges oplysninger.
»Hans beretninger om mordet på Christiania var ikke af synderlig interesse. Så det handlede mere om hvad, man kunne få end hvad han hidtil havde oplyst, på grund af hans position.«

Dilettanteri
Alligevel får beløbsstørrelsen juraprofessor Eva Smith til at spørge, om politiet overhovedet har overvejet den mulighed, at det var Lynge, der malkede systemet – og ikke omvendt.
»Jeg er bange for, man bliver nødt til at tænke, at systemet har ikke båret sig fornuftigt ad. Jeg tænker på, hvordan det kan være, at Lynge i dag er i live, når stikkeri er utilgiveligt i rockerverdenen. Man håndterede ikke sagen professionelt, det var dilettanteri. Det burde vi have gjort, men udsigterne forblændede os,« siger Merlung.
Ifølge Merlung var Lynge den første ’access’, politiet fik til rockermiljøet. Også derfor blev han kaldt Guldfuglen.
»Men det er ligesom i H.C. Andersens eventyr om Nattergalen, hvor den ene fugl er så kedelig, og den anden er attråværdig: Den synger så dejligt – men til sidst går den jo i stykker, som du ved…«.
Også Merlung blev træt af Guldfuglen. For de manglende manualer i meddelerhåndtering, forskellige politienheders interesse i Lynge og våbensagen i Greve gjorde, at politiets samarbejde med Lynge blev uholdbart, fortæller han. Så selvom nutiden må forstå, hvordan datiden så ud, er Merlung efter fire timers afhøring i Østre Landsret ikke i tvivl:
»Det er det system, jeg også repræsenterer, der har fejlet.«

FAKTA
Lynge-kommissionen
Dan Lynge kommissionen skal undersøge fem spørgsmål i forbindelse med eksrockeren Dan Lynges samarbejde med politi og justitsvæsen:
*Var politiets samarbejde med Dan Lynge i strid med retsplejelovens regler om agentvirksomhed?
*Har politiet udbetalt dusører til Dan Lynge?
*Har anklagemyndigheden undladt at retsforfølge Dan Lynge?
*Har justitsministeriet løjet i besvarelsen af et spørgsmål fra Folketinget om kontakter mellem Dan Lynge og politiet?
*Har politiet undladt at handle på informationer fra Dan Lynge om forestående attentater i rockermiljøet?

Kilde: Justitsministeriet

Bag om Erik Merlung
*68-årige Erik Merlung blev uddannet cand.jur i 1961
*Siden 1979 har han været statsadvokat for Sjælland
*Merlung har igennem årene haft en del opsigtsvækkende sager på sit bord: Drabet på den 10-årige Susan Rasch Ipsen i Brøndby Strand; retssagen mod Peter Lundin, som han personligt kørte med en sådan ildhu, at Peter Lundin nægtede at svarede på spørgsmål fra Merlung; sagen om en dommer, der købte børneporno på nettet; spørgsmålet om strafansvar for dødsulykken på Roskilde Festival i 2002; sagen om danske nynazisters dødstrusler på en video mod fire fremtrædende anti-nazister; og sager om formodede krigsforbrydere i Danmark, herunder den irakiske hærchef.
*Erik Merlung er derudover en alsidig jurist. Man finder ham som aktiv deltager i såvel internationale konferencer om best practice i sager om forbrydelser mod børn, som i DR-programmer, hvor han sammen med Piet van Deurs diskuterer justitsmord i den gamle retssag om Maren Splids der blev brændt på bålet for hekseri.
*Han er også kendt som en principfast og kontroversiel debattør i forbindelse med narkopolitik. Han har været medunderskriver af et brev til FN’s generalsekretær, Kofi Annan, der talte for indførelsen af en mere human narkopolitik, ligesom han offentlig har støttet både spørgsmålet om statsheroin til narkomaner som forslag om fri hash.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her