Læsetid: 3 min.

Fogh vil hjælpe mange:

’faglærte som ufaglærte,’ ’vore børn og unge,’ ’vore ældre og de syge,’ ’børnefamilierne,’ ’de syge, de handicappede og de svage grupper,’ ’alkohol-misbrugerne,’ ’mennesker, dyr og planter’. ’Og alle de andre’ Statsmininsteren talte til midtervælgerne i sin åbningstale til Folketinget i går. Sådan lyder analysen fra to forskere
6. oktober 2004

Statsmininsteren talte til midtervælgerne i sin åbningstale til Folketinget i går. Sådan lyder analysen fra to forskere

Talen
Fogh appellerer til bredden og forsøger at finde venner i alle lejre. I sin tale ved Folketingets åbning i går forsøgte Fogh at overbevise de mobile midtervælgere om, at VK-regeringen er det mest fremtidssikre bud på, hvem der bedst kan sikre velfærdsstaten.
Det vurderer to lektorer med ekspertviden inden for politik.
Lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitetscenter, Rasmus Jønsson, bemærker, at Fogh ikke nævnte meget om, hvad der skal kæmpes mod.
Derimod brugte statsministeren det meste af talen på at love forbedringer inden for centrale velfærdsydelser. Han lovede blandt andet forbedringer af voksenuddannelserne, forbedring af folkeskolerne, bedre kræftbehandling, en ekstra indsats over for ældre, medicinske patienter og hjælp til børnefamilierne.

Uden bid
»Det er en tale uden bid – hverken i form eller indhold. Det lugter lidt af, at Fogh forsøger at holde sig venner med alle,« siger han og noterer sig, at Fogh ikke sagde meget om, hvad der skal vælges fra.
»Politik går jo ellers netop ud på at vælge fra og til. Sidste år tog Fogh eksempelvis afstand fra rundbordspædagogikken,« siger Rasmus Jønsson.
Når statsministeren slår på centrale velfærdsydelser, skyldes det ifølge Rasmus Jønsson, at statsministeren er bevidst om, at næste valg bliver afgjort af, hvilken fløj i Folketinget, der bedst formår at tiltrække vælgere fra midten.
»Kommunikativt er alt, hvad Fogh gør, rettet mod midtervælgerne. Hvis talen skulle være skrevet til det liberale bagland, skulle den have været meget mere ideologisk,« siger Jønsson.
I talen lovede Fogh også, at de offentligt ansatte, som bliver berørt af strukturreformen ikke skal bekymre sig om deres job.
»Alle medarbejderne følger med opgaver over i den nye struktur,« lød det fra talerstolen. Det, sammenholdt med, at Fogh fremhævede, at 14.ooo flere er ansat i den offentlige sektor, finder Rasmus Jønsson næsten paradoksalt:
»Der er ikke meget liberal politik over 14.000 flere offentligt ansatte. Når Anders Fogh fremhæver det som noget positivt, er det udtryk for, at Venstre går efter potentielle vælgere i alle lejre,« siger han.
Med talen forsøgte Fogh, ifølge Rasmus Jønsson, at skabe et billede af, at det går godt.
»Regeringen står godt i meningmålingerne. Det positive billede Fogh sætter op, er et forsøg på at bibeholde, at regeringen er i fremdrift. Lige nu er det Socialdemokrterne, der er i defensiven. Regeringen har genvundet flertallet i meningsmålingerneog har fået sat deres egen dagsorden. Det bliver spændende at se, om regeringen formår at fastholde den position frem til næste valg,« siger han.
Lektor i Statskundskab ved Syddansk Universitet Peter Kurrild Klitgaard er enig i analysen af, at Foghs vigtigste budskab er, at alt går godt:
»Talen var en klassisk opsummering af alt det gode, man vil gøre. Der er et løfte om flere penge til efteruddannelser, flere penge til forskning og flere penge til de syge. Alle skulle gerne kunne finde noget i talen til dem selv. Dem, man tramper over tæerne, er dem uden stemmeret,« siger han med henvisning til, at statsministeren tog afstand fra kritikken af regeringens udlændingelov, herunder 24- årsreglen.
Selv om statsministeren ikke benyttede talen til at udskrive valg, mener Kurrild-Klitgaard, at talen sagtens kunne fungere som et valgoplæg: »I år er der ikke mange angreb mod venstrefløjen. Hvis man ved, at man kommer ind i et valgår, står man som statsminister sig bedst ved at ville samarbejde.«
Umiddelbart efter Folketingets åbning, bemærkede Mogens Lykketoft (S), at ligheden med traditionel Socialdemokratisk retorik var stor. Peter Kurrild-Klitgaard giver ham til dels ret og henviser til, at Fogh brugte solidaritet som argument for, at Danmark skal blive i Irak:
»Hvis den frie verden giver op i Irak nu, vil det give ekstremister og terrorister frit løb. Og de vil ikke stoppe ved Iraks grænser. Derfor skal vi hjælpe det irakiske folk med at bygge et frit og fredeligt moderne Irak,« sagde statsministeren. Kurrild Klitgaard ser statsministerens udtalelse som et svar på den seneste tids debat, om hvorvidt Danmark skal blive i Irak: »Det udtrykker en form for erkendelse af, at det ikke går så godt, men at det ville gå endnu værre, hvis man trak sig ud.«

Læs mere på:
*http://www.statsministeriet.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=2161&s=1

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her