Folk
Leonardo de Caprio
*Titanic-skuespilleren deltager i en reklame, der skal få unge amerikanere til at stemme til det kommende præsidentvalg. Det vil han selv gøre. På John Kerry.
Ritt Bjerregaard
*Denne socialdemokrat får i dag at vide af de andre socialdemokratiske københavnere, om hun skal forlade kommunalpolitik, inden hun rigtig er kommet i gang. Resultatet af urafstemningen om partiets overborgmesterkandidat offentliggøres.
Manfred Kanther
*Retssagen mod den tidligere tyske indenrigsminister forsætter. Han står anklaget
for at have deltaget i partiet CDUs overførsel af partibidrag til en hemmelig konto i udlandet. Pengene blev senere ført tilbage til partiet under dække af at være bidrag fra personer fra Lichtenstein, der var både anonyme og døde.
Palle Weis
*I dag tiltræder Dagbladet Informations nye chefredaktør. Han kommer fra et job som redaktør på Kristeligt Dagblad. Om han så er From, må tiden vise.
Kronprinseparret
*De lykkeligt gifte højheder modtager i dag overskuddet fra Red Barnets koncert
Rocknroyal i Parken i København den 7. maj. Derudover modtager de
Folkegaven og en gave fra Tommerup Kommune.
Karen Jespersen
*Til dem, der endnu ikke har fået fat i, hvorfor socialdemokraten forlader politik, så udgiver hun i dag en bog, Karen, hvor hun forklarer det hele.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »