Læsetid: 7 min.

Forfatternes valg

29. oktober 2004


*Information har stillet et enkelt spørgsmål til to grupper af forfattere, dem fra USA og dem fra resten af verden: »Hvad betyder præsidentvalget for verden, og hvad betyder det for din verden?« Blandt verdensforfatterne var der ikke megen tvivl om, at tirsdagens valg også tilhørte dem. Fra flere af amerikanerne tegnede der sig en noget anden historie: »Vores skib synker; I skal ikke klynge jer til os.« Det var et blandet billede, der tegnede sig. Men en ting virkede gennemgående: Få valg har været i verdens bevidsthed som dette. Verdens forfattere sætte ord på spændingen

Udbredt offentlig forvirring
»Der er opstået en udbredt offentlig forvirring og en kognitiv dissonans mellem ’billedet’ (og vi er en nation, der er hypnotiseret af ’billeder’) af frihedens land, der prædiker frihed over hele verden, og så det reelle indhold – vores interne uligheder og ustabilitet og eksterne aggressioner, der får det billede til at smuldre i resten af verden.«

Adrienne Rich, USA

Mangel på talent
»Selv om USA har et overdådigt finansieret militær og en betydelig og opfindsom iværksætter-ånd, lider det også af en seriøs mangel på talent i den politiske klasse og en i stigende grad ustabil økonomi. Supermagten er tynget på mange fronter. Den konfronterer ikke sine virkelige problemer. Den er ved at synke i en Bresjnev-agtig stagnation, hvor gardinerne trækkes for vinduerne for at skjule det manglende fremskridt. Det er på tide, at danskerne indser, at Onkel Sam ikke er jeres far. Der bliver ikke fred, før der er en mere solid verdensorden, og USA kan ikke sikre den – USA kan ikke engang sikre sin egen hjemlige orden.«

Bruce Sterling, USA

Værste præsident nogensinde
»Som vi ved, er det at opdele individer og folk i gode og onde ofte et symptom på sindssyge. Når det er sagt, så hænger der et billboard ved Brooklyn-Queens Expressway med teksten ’Værste Præsident Nogensinde’. Jeg tror selv præsidentens egen far vil erkende, at dette udsagn gælder for George W. Bush.«

Jordan Davis, USA

Midt i en apokalypse
»Det er overraskende så mange mennesker, der siger, at de foretrækker Mr. K., men som vil stemme på Mr. B. De er skrækslagne ved tanken om at skifte hest midt i strømmen. Eller som en ven skrev til mig her i morges; ’Skift ikke rytter midt i en apokalypse’.«

Nathaniel Tarn, USA

En utilgivelig fiasko lurer
»Efterhånden som nyhederne fra Irak bliver værre og værre, vil Kerry blive fristet til at love en udgang fra sumpen og glemme sine forsæt om en demokratisk valgt regering i Irak. Men det er vitalt, at han holder fast på sin intention om at opretholde en valgproces. Krigsmodstanderne har god grund til at føle sig bekræftet af begivenhedernes forfærdelige udvikling i Irak. Deres problem er, at hvis Amerika opgiver sin forpligtelse på at hjælpe irakerne i kampen for et demokratisk resultat hele vejen gennem 2005 og ind i 2006, vil dette forræderi forandre besættelsens mange fiaskoer til en utilgivelig forbrydelse.«

Michael Ignatieff, USA

Præsidenten ved ikke, hvad døden er
»Jeg bebrejder denne præsident, at han ikke ved, hvad døden er. Han møder ikke den død, som mødes af vores 21-årige, der gerne ville være blevet til, hvad de kunne.
På dagen før D-dagen i 1944 bad General Eisenhower til Gud for de unge soldaters liv, som han vidste ville slutte. Han vidste, hvad døden var. Endda i en retfærdig krig, en ikke frivillig men nødvendig krig, en overlevelseskrig, og omkostningerne var næsten mere, end Eisenhower kunne bære.
Men denne præsident ved ikke, hvad døden er. Hans sind er ikke til det. Man ser ham joke med pressen, glane under bordet efter masseødelæggelsesvåben, som han ligesom ikke kan finde, man ser ham i skjorteærmer til valgmøder spankulere op på scenen, båret frem af velkomstbruset fra det omhyggeligt screenede publikum, smilende og vinkende, triumferende, en he-man. Han sørger ikke. Han forstår ikke, hvorfor han skulle sørge. Han er tilfreds med under en tale, nogen har skrevet for ham, at se højtidelig ud et øjeblik og nævne de modige unge amerikanere, som har bragt det ultimative offer for deres land.
Men man studerer ham; man ser ham ind i øjnene og ved, at han foregiver en følelse som han ikke mærker i sin værens dyb, fordi han ikke har kapaciteten. Han mærker intet personligt ansvar for de tusind døde unge mænd og kvinder, der gerne ville være blevet til, hvad de kunne. De ankommer til hans skrivebord, ikke som unge med mødre og fædre eller koner og børn, som til deres dages ende vil lide under et forfærdeligt ituflået væv af familierelationer og med den utrøstelige bevidsthed om aborteret liv... de ankommer til hans skrivebord som politisk besvær, hvilket er grunden til, at pressen ikke må fotografere deres kisters ankomst fra Irak. Hvordan skulle han så kunne sørge? At sørge er at udtrykke fortrydelse, og han fortryder intet.«

E.L. Doctorow, USA

Skaden er uoverskuelig
»Det er blevet overvældende klart, at George W. Bush lider af storhedsvanvid og vrangforestillinger om, at Gud har udnævnt ham til at skabe en ny verdensorden funderet på amerikansk militær magt og imperielle ambitioner. Gennem sin arrogance, bevidste uvidenhed og løgnagtighed har han gjort tidligere europæiske og latinamerikanske allierede til fjender og opflammet lidenskaberne i den muslimske verden. Han er ansvarlig for 12.000 uskyldige irakeres og 1.200 amerikanske soldater og andres død i en unødvendig og ulovlig krig, som er blevet retfærdiggjort af konstruerede beviser og åbenlyse løgne. Herhjemme har hans politik bragt fundamentale rettigheder i fare og til tider også overtrådt dem for både amerikanske statsborgere og herboende udlændinge. Han har plyndret finanserne for at berige sine kammerater i det private erhvervsliv og drevet staten ud i en gæld så stor, at den udelukker al økonomisk fremgang og social retfærdighed i den overskuelige fremtid. Han har undermineret den grundlovssikrede adskillelse af kirke og stat og drømmer om et evangelisk teokrati, og han har rettet sig udtrykkeligt mod fornuft og videnskab i den fundamentalistiske religions navn. Han har aktivt fremmet en hjemlig kultur af uvidenhed, snæversyn og fremmedhad. Skaden ved at genvælge ham, både for USA og for verdens lande, synes uoverskuelig.

Michael Palmer, USA

En skyldig nation
»[I 1983] forstod Reagan, hvad amerikanerne ville have, og det var spin. Det var vigtigere at få at vide, at man var sund, end at være sund.
Bush-og-Rove udvidede denne indsigt til gigantisk skala. De handlede på den præmis, at Amerika led af en kolossal usikkerhed. Som imperium er vi nouveaux riches. Vi søger at overkomme ubehaget ved denne tilstand gennem ophobningen af megapenge. Det sørgeligste, man kan sige om USA, som vi lusker os mod fascismen (som kan blive vores skæbne, hvis vi kastes ud i en stor depression eller rammes af en serie dirtybomb-katastrofer), er, at vi forventer katastrofer. Vi venter dem. Vi er blevet en skyldig nation. Et eller andet sted i den nationale bevidstheds mudder ligger bevidstheden om, at vi er fanget i den lille modsigelse mellem at elske Jesus om søndagen og begære megapenge resten af ugen. Hvordan skulle vi ikke have behov for en, der kan fortælle os at vi er gode og rene, og at han vil prøve at gøre os sikre? For Bush-og-Rove var 9/11 jackpot.«

Norman Mailer, USA

Stolt uvidenhed
»Gennem tiden har jeg bemærket to dominerende typer af uvidenhed. Den første er grundlaget for al eksisterende vækst og viden, idet at vi alle må indrømme vores uvidenhed, før vi kan blive uddannet. Trods alt fødes ingen med kendskab til jazz eller filosofi eller andre kulturer – disse ting opsøger vi ud af en opmærksomhed på vores egen uvidenhed. Vores ønsker er at ændre det, og at denne ændring vil berige os (som i os ALLE, som en menneskelig verden).
Den anden type er en uvidenhed, der er stolt over at forblive uvidende og ikke har noget ønske om at ændre sig. Det er denne type, som jeg er overbevist om har slået meget dybe rødder i den generation, der nu er ved magten i USA. George W. Bush havde ikke været uden for USA, før han blev præsident. Er der mere at sige?
Han kom fra penge, så det skyldtes ikke manglende midler, men manglende interesse. Denne stolte uvidenhed er næsten umulig at stoppe, for jo mere uvidende folk er, jo sværere er det at påvirke, røre eller ændre dem. De kan bogstaveligt talt ikke mærke andres smerte – den forbliver fjern og uvirkelig for dem.
Jeg får det dårligt af at se på politikere, for det virker som en del af politik, at ens værdighed og integritet formindskes undervejs. Når det er sagt: Hvis George W. Bush forbliver vores præsident, har vi som folk valgt at ødelægge endnu mere af denne verden, end vi allerede har gjort på fire korte år.«

Alice Sebold, USA

Verden er gidsel
»Verden er gidsel for ’Det Nye Amerikanske Århundredes imperiebygning, som forhåbentlig smuldrer, mens jeg skriver. Det er som en papirtiger (ingen hjemme), selv om dets karma er dødelig. Det rækker også langt ud over landegrænser: Det er en gråzone af beskidte aftaler.
Sand medfølelse kunne afværge den nye mørke tid. Yderligere fragmentering vil kunne sætte mere gang i De Krigende Guders Sfære (et begreb fra tibetansk buddhisme), som trives på paranoia og fordrer mere nid og begær.«

Anne Waldman, USA

Skræmt af Bush
»George W. Bushs første fire år har været en katastrofe for de civile frihedsrettigheder, for den religiøse tolerance, den retslige upartiskhed, økonomisk ansvarlighed og for miljøet. For ikke at nævne fornuften og velgørenheden! Jeg ryster ved tanken om, hvad yderligere fire år vil bringe. Jeg var aldrig bange for Richard Nixon og kun svagt bange for Ronald Reagan, men jeg må tilstå, at jeg er virkelig skræmt af George W. Bush.«

Ron Padgett, USA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her