Performance
Børsen er blevet et håndfast overraskelseseksempel på en kompetenceudviklet teatersucces. Denne kropskløgtige feinschmecker-forestilling er rejst omkring med Aaben Dans kulturkærre den sidste måneds tid fra København til Randers og Oure, Greve, Århus, Lyngby
Rygterne er gået, billetterne er revet væk, og pludselig er en smal, kulturpolitisk kommentarforestilling blevet til mainstream teater med erhvervsråd og bestyrelser som definerede tilskuersegmenter. For som der står på reklamepostkortet: 1 times kunst for kun 99,95 kr.
Men hvad sker der egentlig, når koreograferne Ann Crosset, Thomas
Eisenhardt og Erik Pold sammen med musikerperformeren Thomas Sandberg og videokunstneren Helle Lyshøj stiller sig i positurer foran publikum?
Disse begavede performere gestalter tidens herskende kulturpolitik. De hylder kulturministerens credo Art & Erhverv, hvisket med ærefrygt eller stønnet med begejstring: Her får kunsten præcis den respekt, som erhvervslivet kan trække fra i skat.
Tidens kulturideologi serveres simpelthen med komplet kursusdagsorden og overheadhelvede, så tilskuerforskellen mellem at være indlagt til konsulentcorrectness og teatertomhed bliver usynlig, i hvert fald for det blotte sponsorøje.
Og naturligvis placeres tilskuerne ved forskellige borde alt efter deres kulturforbrugerstatus: VIP eller VIP Gold?
Striptease
Børsen får tilskuernes forventningsindex til at stige exponentielt med indfrielseskurser, der overhaler inden om. Performernes stewardesse-service brillerer mellem bordene, efterhånden som sarkasmen pendler mellem cabaret og revy eller reality-tv. Eller tragedie. For faktisk ligger forestillingens kunstneriske højdepunkt i en scene, hvor en kunstner taler om kunstnerens sårbarhed og afklædthed i mødet med publikum og i mødet med kulturpolitikkens hånende kunstnersyn. Hvorefter der udspilles en gribende grotesk stripteasescene, der absolut må være dansk teaterhistories mest omstillingsparate
(Næ, næ, ikke flere detaljer her.)
Forestillingen lever med andre ord perfekt op til sine egne idealer fra management-verdenen: Profileringen er klar, paradigmeskiftene foregår lige for øjnene af tilskuerne, og empatien vælter ud af performerne
Men jo, Børsen kommer til at tage sig nogle ressourcekrævende omveje undervejs. Midt i gennemgangen af Den danske kulturmodel lokker performerne hele tilskuerskaren med ud på landet for at se på gyllespredningens værdi for nationalarven og videre med helikopter ud over havet ved en Mærsk-olietankers forsvinding fra historieskrivningen.
Men det er samtidig netop her, at forestillingens selvtilfredse dotcom-boble så velgørende punkteres. Og det er her, at overlevelse og undergang tolkes i kopierbare tillidsøvelser. Duk-dig-når-knytnæven-kommer-øvelsen træner tydeligvis også de kulturpolitiske lattermuskler. Hvilken fornemmere gave kunne Brian ønske sig?
*Børsen Roadshow. Koreografi, tekst, sang, video og performance: Ann Crosset, Thomas Eisenhardt, Helle Lyshøj, Erik Pold og Thomas Sandberg
*Copenhagen Jazzhouse, 1-.2. nov., Teaterhuset i Odense 3. nov., Jomfru Ane Teatret i Ålborg 4-5. nov.
*www.aabendans.dk
