Læsetid: 3 min.

Guldfuglen glemt

9. oktober 2004

SMITTER hukommelsestab? Det skulle man tro, for en epidemi har bredt sig i toppen af det danske justitsvæsen. Den kollektive fordunkling af erindring har nået et sådant omfang, at de berørte selv begynder at lyde bekymrede. Da den tidligere leder af politiets rejsehold, Per Kanding, i sidste uge var til afhøring, indledte han sit vidneudsagn med ordene: »Jeg er foruroliget over, hvor lidt jeg kan huske.«
Meget bedre er det ikke fat med tidligere rigspolitichef Ivar Boye. Han har været ramt af et totalt erindringssvigt, men – forklarede han i samme retslokale – så skete der noget, der svagt stimulerede hans hukommelse:
»Jeg læste i Ekstra Bladet, at en vicekriminalkommissær fra Rejseholdet ifølge sin dagbog gav mig et notat, og at jeg lagde det i mit pengeskab. Og pludselig kunne jeg godt huske, at jeg fik en sådan orientering, som jeg givet har ekspederet videre til Justitsministeriet.«
Nej, nej, selvfølgelig, det er jo ikke alt, man husker. Men det var nu et ganske mindeværdigt notat. Det fortalte blandt andet, at rockergruppen Hells Angels planlagde at myrde landsdommer Bent Otken og statsadvokat H.C. Abildtrup.
Tænk, at rigspolitichefen havde nødigt at læse Ekstra Bladet for at huske blot det mindste herom.

DAN LYNGE er den, justitsvæsenet har så svært ved at mindes. Lynge var aktiv i Hells Angels, men begyndte omkring 1990 at blive bange for sine rockerkammerater. Han gik til politiet og bad om beskyttelse af sig selv og sin familie. Det førte ham i årene 1991-95 til rollen som politiets spion i rockermiljøet. Så fortryllende kunne Lynge pippe, at justitstoppen kærligt omtalte ham som ’Guldfuglen’ og overøste ham med opmærksomhed og i 1992 med 10.000 kr. fra en højhemmelig dusørfond, hvorfra der kun kan udbetales med Justitsministeriets godkendelse. De penge brugte Lynge til at indfri narkogæld og købe skydevåben.
At Lynge ikke har hørt til Guds bedste børn, gjorde han fra begyndelsen klart for sine politibeskyttere. Han tilstod grov våben- og narkokriminalitet. Og en lille yderligere bagatel: Han indrømmede, at han i 1985 havde været med til at skyde to mennesker i et rockeropgør på værtshuset Nemo på Christiania. Men det var de andre, dem fra Bullshit, der trak skyderne først, sagde Lynge. Og politiet må have troet ham i, at der var tale om lovligt nødværge, for politiet rejste aldrig straffesag mod ham. Tænkeligt en rimelig beslutning. Til gengæld knapt så rimeligt, at politiet ikke gjorde noget for at lempe straffen for de to andre – ’Ludvig’ og ’Ost’ – der var blevet idømt hver 16 års fængsel for mordene.
Den gamle mordsag – med to måske uskyldigt dømte – er forbindelsen til dommer Otken og statsadvokat Abildtrup, der i deres embeders medfør udløste dommen.
Det lyder lidt broget, ikke sandt? Ikke som noget, man hurtigt ville glemme.

MORDENE – altså dem, der var planlagt på justitsvæsenets egne, Otken & Abildtrup – kunne daværende leder af PET, Politiets Efterretningstjeneste, Hanne Bech Hansen, nu politidirektør i København, godt huske noget om, da hun for tre uger siden blev afhørt i den dommerledede undersøgelseskommission, der er nedsat om Lynge-sagen. Hun forklarede, at hun holdt Justitsministeriets departementschef, Michael Lunn, orienteret:
»Jeg havde en løbende snak med departementschef Michael Lunn. Der er ingen tvivl om, at Guldfuglens oplysninger om attentatplaner indgik i beslutningen om, at PET skulle indgå i politiets rockerefterforskning.«
Hanne Bech Hansen tilføjede:
»Jeg ville ikke kaste mig ud i sådan en overvågning uden Justitsministeriets velsignelse. Og den fik jeg.«
Man skulle jo tro, at ministeriet havde skrevet noget ned om udvidelsen af PET’s beføjelser og om de 10.000 kr. i dusør til Guldfuglen. Men nej. Ministeriet har meddelt, at det slet ingen sagsakter har om Dan Lynge. Rent ud utroligt.

LIGE SÅ UTROLIGT er det, at ministeriets departementschef Lunn, der i 1991 netop var udnævnt, efter at Tamil-sagen havde fældet hans forgænger, ikke skulle have søgt rygdækning hos sin minister, som 1989-93 var Hans Engell.
Men selvsamme Engell har i maj sidste år bedyret til det Ekstra Blad, som han nu er chefredaktør for:
»Jeg er aldrig blevet orienteret om Dan Lynge. Og jeg har intet hørt om Dan Lynge i min tid som justitsminister.«
Hvis Engells udsagn er sandt, må Michael Lunn hældes af departementschefstolen. Hvis ikke udsagnet er sandt, er der samtalestof – for en interesseret offentlighed, selvsagt. Men navnlig for bestyrelsen i mediekonglomeratet Jyllands-Politiken og for medarbejderforeningen på Ekstra Bladet.
Med betydelig spænding kan imødeses kommissionens kommende afhøringer. Hvis ikke både departementschef Lunn og fhv. minister Engell bliver kaldt i skranken, vil – også – det være en skandale.

hbn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her