Læsetid: 5 min.

Himmelfart eller helvede?

Mens danskerne tilsyneladende sukker efter mere etik, tro og eksistentiel viden er partiet, der rummer det hele – Kristendemokraterne, ved at rive sig selv til blods i søgen efter politisk identitet
16. oktober 2004

En forblæst boligkarré i Århus med udsigt til ringgaden. En kold og grå februar måned for snart seks år siden.
Her begynder på sin vis den nyere politiske fortælling om Kristeligt Folkeparti.
Oppe i ungdomsboligen på tredje sal sidder en ung, barnløs kvinde midt i 20’erne, og skriver et harmdirrende læserbrev rettet mod statsministeren.
Hun sætter ustandseligt udråbstegn i teksten.
Politikerne må tage initiativ til, at der sker noget nu!
Læserbrevet kritiserer Poul Nyrup Rasmussen for at have forringet den forældreorlov, som regeringen vedtog sammen med bl.a. Kristeligt Folkeparti i 1993.
Den unge kvinde er kandidat til Folketinget for partiet. Marianne Karlsmose Nielsen, Jens Baggesensvej 82, 3., Århus V, skriver hun under læserbrevet, som hun sender til Jyllands-Posten.
I dag, seks år og to børn senere, har både kvinden og partiet skiftet navn. Budskabet fra læserbrevet er stadig det samme. Er Kristendemokraternes æra endelig kommet? Eller styrer partiet lige lukt mod Helvede og undergang efter næste valg?
For nu at tage paradis-versionen af Kristeligt Folkeparti først.
Tiden er moden til et moderne, kristent parti i Danmark. Tidsånden skriger tro, eksistens og identitet. Kirken og troen på Gud er til debat i offentligheden i en grad, som sjældent er set.
Kristeligt Folkeparti gennemgår en modig fornyelse. Skifter navn til Kristendemokraterne sidste år, og partibogstavet rykker op ad listen, fra Q til K. Partiet professionaliserer sin ledelse og ansætter formanden på fuld tid. Og fornyer partiets budskaber og indhold. Læs for eksempel partiets seneste forslag til finansloven – det er stort uden ordene kirke, Gud og kristendom.
Og minsandten om ikke det politiske verdensbillede på Christiansborg tegner rosenrødt: Kristendemokraterne er tungen på vægtskålen, når der efter næste valg skal dannes regering, lyder en meningsmåling fra Greens tidligere denne måned.
Og som en personlig triumf er den nyvalgte, kvindelige partiformand på vej direkte mod en plads i Folketinget efter valget. Hun har partiets sikreste kreds.
Kunne fremtiden overhovedet være lysere?
Ja, for i Kristendemokraternes optik eksisterer både Himmel og Helvede. Og flere i partiet opfatter sidstnævnte beliggenhed som absolut mere sandsynlig efter valget.

Medlemmerne dør simpelt hen i Kristendemokraterne. Det er, groft skitseret, én af forklaringerne på, hvorfor partiet har mistet rundt regnet 400 ud af 6.000 medlemmer. Partiets aktive er en aldrende skare, og fornyelsen er fuldstændig gået hen over hovedet på resten af befolkningen, mener partiets egne kritikere.
Vælgerne mener stadig, at de kristelige er en samling gamle bibel-svingere fra Vestjylland, der kun taler om flere salmer i folkeskolen og nej til abort. De traditionelle partisoldater, de delegerede, dominerer som i andre partier det årlige landsmøde og dermed den kurs, partiet vælger. Det er svært for nye kræfter at komme til.
»Der er en tilgang af få, unge medlemmer, som ikke er striktrøjer og hinkestens-briller fra Vestjylland. Men de delegerede er reaktionære,« siger en kilde fra partiet.
Sandt er det også, at når partiets landsmøde i Middelfart slutter næste weekend, så vil de fleste starte bilen og køre vestpå over Lillebæltsbroen.
Marianne Karlsmose vil gerne have by-Danmark til at opdage Kristen-
demokraterne uden at give slip på den traditionelle vælgerkerne. En slags kopiering af Uffe Ellemann-Jensens forandring af Venstre fra land til by.
Men foreløbig tyder intet på, at strategien giver pote. Stort set samme flok af vælgere stemmer på partiet valg efter valg. Partiets kanonvalg, hvis man ser bort fra de første år i 1970’erne, kom i 1984. Partiet fik 2,7 procent at stemmerne. Katastrofeåret indtraf 10 år senere, hvor partiet fik 1,9 procent af stemmerne og røg helt ud af Folketinget.
Derfor kan Marianne Karlsmose ikke kritiseres for at ville forandre, mens tid er. Mens kritikerne mener, at forandringen er for lidt og for langsom, så er mange andre i partiet lodret imod de nye vinde, der blæser. Tag partiets mangeårige stemmesluger og landsformand, Jann Sjursen. Han tabte magtkampen om partiets navn og kurs og forlader Folketinget ved næste valg efter at have surmulet i snart to år.
Men Sjursen er langt fra ene om at være utilfreds med Marianne Karlsmose. Hvis det ikke lige drejede sig om Kristendemokraterne, ville man sige, at oprøret ulmede.

Kristendemokraterne har nu formanden placeret uden for Folketinget. Marianne Karlsmose er flyttet fra Jens Baggesensvej til Nr. Nebel mellem Varde og Tarm.
»Der er dårlig kommunikation og dårlig kemi i forhold til folketingsgruppen,« siger en kilde. Karlsmose forstår simpelt hen ikke den realpolitik, der føres på Christiansborg, lyder det. Karlsmose vil gerne føre sig frem og give interviews i tv og aviser, men det går altid galt, mener kilder i partiet.
Et eksempel støtter kritikken: Da Karlsmose skulle tiltræde som landsformand i 2002 gav hun interview til Jyllands-Posten, hvor hun udtalte sig om skabelsesberetningen og Darwins traditionelle lære om arternes evolution. Det blev udlagt som om, at Karlsmose gerne så Darwin afløst af guds lære i folkeskolen. Hun blev lagt ord i munden, sagde hun senere.
Karlsmose led dog sit hidtil mest synlige nederlag på partiets møde i september, hvor de delegerede skulle afgøre partiets holdning til den kommende afstemning om EU-traktaten. Det blev til et nej fra partiets hovedbestyrelse med stemmerne 24-23.
Tilhængere af Jann Sjursen og tilhængere af det gamle partinavn har stadig magt i partiets bagland. Og nu venter et nyt truende slag på Kristendemokraternes landsmøde næste weekend.

Muligheden for at afgøre næste valg i tilfælde af et tæt løb mellem Lykketoft og Fogh er ikke kun en ren velsignelse for Marianne Karlsmose.
Hun har vendt og drejet beslutnin-gen, har undladt at rådføre sig nævneværdigt med folketingsgruppen, overvejede først at melde sin afgørelse i en avis op til landsmødet, men er nu endt med først at give sin mening til kende under sin tale på mødet.
Kristendemokraterne er efter Karlsmoses opfattelse ikke et borgerligt parti, men et midterparti. Før sidste valg i 2001 pegede partiet på Anders Fogh Rasmussen som statsminister, og alt taler for, at Marianne Karlsmose igen foretager et valg, som de facto betyder støtte til fire år mere for statsministeren.
Netop det valg er skæbnesvangert, mener dele af partiet. Fogh-regeringen har på tre vigtige områder kastet smuds på de kristelige: U-landsbistanden er blevet beskåret med en fjerdedel, udlændingepolitikken strammet og en kommunalreform vedtaget. Kristendemokraterne er modstandere af alle tre punkter. Det går over kritikernes forstand, hvorfor Karlsmose vil blive ved med at støtte Fogh. Det er reelt et signal til vælgerne om, at Kristendemokraterne er et borgerligt parti – ikke et midterparti, lyder kritikken. Hvorfor?
»Karlsmose er borgerlig, selv om hun ikke vil vedstå det klart,« siger en kilde i partiet. Måske, men den unge partiformand er dog konsistent i sine meninger. En del af svaret findes derfor i læserbrevet skrevet på tredje salen på Jens Baggesensvej. For det, som den unge kvinde efterlyste for seks år siden - en barselsorlov på ét år – det var noget af det første, som VK-regeringen gennemførte.

FAKTA
Kristendemokraterne i Folketinget:
Mogens Nørgaard Pedersen
*Afløser i Folketinget. Flink og rar nordjyde, der er blevet gruppeformand.
Jann Sjursen
*Tidligere landsformand. Tabte magtkampen til Marianne Karlsmose og har droslet sin politiske indsats ned til et minimum. Forlader partiet ved næste valg.
Bodil Kornbek
*Valgt ind i 2001 og har sat en skarp anti-Fogh kurs på udlændinge og ligestillingsområdet. Vil dreje partiet mod venstre. I fare for at ryge ud ved næste valg.
Tove Videbæk
*Borgerligt orienteret. Tegner partiets ofte konservative linje i sundhedsetiske spørgsmål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her