Læsetid: 4 min.

Holger K. advares mod sololøb med Anders Fogh

SF bør ikke køre parløb med Fogh om et nyt EU-kompromis, mener top- SF’eren Steen Gade
27. oktober 2004

Det vil være dybt skadeligt, hvis SF-formand Holger K. Nielsen forsøger at skabe et nyt nationalt EU-kompromis ved at forhandle alene med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Det mener SF’s tidligere topfigur og én af hovedmændene bag aftalen med de fire danske forbehold, Steen Gade.
Anders Fogh Rasmussen har ledt Venstre ind på en skeptisk og visionsfattig EU-kurs, mener Steen Gade, som opfordrer Holger K. Nielsen til at slå pjalterne sammen med den øvrige opposition.
SF forhandlede i går alene med statsministeren.
»Jeg synes, der er vigtigt, at SF kan finde Socialdemokraterne og de radikale,« siger Steen Gade, som erkender, at det for mange vælgere kan se underligt ud, at SF og Venstre kører tæt parløb i sagen.
Det nye nationale kompromis skal afløse den såkaldte Edinburgh-aftale fra 1992, der bl.a. indeholdt de fire danske forbehold. Dengang blev aftalen indgået mellem SF, socialdemokrater og radikale – til trods for, at statsministeren hed Poul Schlüter. Statsministeriet blev holdt orienteret om de tre partiers holdning via Poul Nyrup Rasmussens daværende sekretær, Ralf Pittelkow.
I dag er de tre partier – akkurat som dengang – i opposition. Men forhandler altså ikke et fælles fodslag på plads.
»Der var en anderledes politisk situation dengang. Vi havde en borgerlig regering, der lige havde tabt en folkeafstemning,« siger Steen Gade. Desuden sang den borgerlige regering på sidste vers og blev afløst af Nyrup-regeringen i januar, 1993.
Aftalen mellem SF, Socialdemokrater og radikale blev dengang også set som en lakmusprøve på, om de tre partier kunne samarbejde i en regering. Til trods for aftalen fik SF dengang klar besked om, at partiet godt kunne vinke farvel til at komme med i en regering, fortæller Steen Gade.
»Men det var da en del af motivet at vise, at SF kunne tage magten, være en del af magten,« fortæller Gade.
Det nationale kompromis, som danskerne senere i 1993 kom til at stemme om, skulle først godkendes af SF’s medlemmer på et landsmøde. To ud af hver tre medlemmer stemte ja. Men ved den efterfølgende afstemning led SF-toppen tilsyneladende et enormt nederlag blandt vælgerne. Ved afstemningen om Maastricht-traktaten den 18. maj, 1993, hvor de fire forbehold var inkluderet, stemte et overvældende flertal – 80 procent – af SF’s vælgere nej til traktaten, selv om befolkningen sagde ja. SF’s topfigurer, Holger K. Nielsen og Steen Gade, var tilsyneladende slet ikke på bølgelængde med de menige SF-vælgere.

Skygger over SF
– Hvad betød det slag for EU-kursen i SF?
»Det lavede lange skygger over SF. Og der var nogle, der drog den konklusion, at vi måtte reparere det ved at gå til den modsatte side næste gang. Det var en grundlæggende fejl. Selvfølgelig var det ikke flot, at vi ikke kunne overbevise flere af vores vælgere, men til gengæld overbeviste vi en masse andre, der ville have stemt nej. Og det var bare at klø på, så vi med tiden kunne få overbevist SF’erne om at gå anderledes positivt ind for EU,« siger Steen Gade.
Men efterfølgende bliver flere EU-positive tiltag i SF rullet tilbage. Bl.a. en vedtagelse om, at SF går ind for initiativret til EU-Parlamentet –at parlamentet skal kunne fremsætte lovforslag.
Processen kulminerer ifølge Steen Gade ved næste folkeafstemning om Amsterdam-traktaten i 1998. I sin bog Gades Europa skriver Steen Gade:
»Derfor skulle SF være endnu mere kritisk op til Amsterdamtraktaten, og vi skulle så tage en slurk af det gamle gærede nej-vand for at komme til hægterne igen«. Danskerne endte alligevel med at stemme ja.
»Det var en meget stor fejltagelse, at SF endte med at stemme nej,« konstaterer Steen Gade i dag om Amsterdam-traktaten.
– Er SF kommet sig over det tilbageslag i dag?
»Vi har været for bange for at lægge en klar, sikker linje. Det er først nu, inden for de sidste to år, der begynder at tegne sig en linje,« siger Steen Gade. Partiformand Holger K. Nielsen bærer en del af fortjenesten for, at SF igen med små skridt bevæger sig frem i en offensiv EU-linjen, mener Gade. I dag er Steen Gade selv skiftet ud med Anne Grete Holsmagaard som EU-ordfører. Og Venstres formand hedder Anders Fogh Rasmussen, ikke Uffe Ellemann-Jensen.
»Vi har et helt andet Venstre i dag. Et Venstre, som sender EU-skeptiske signaler. Det var specielt tydeligt, da Anders Fogh Rasmussen lancerede et nyt flygtninge-forbehold,« siger Steen Gade. Den skepsis bliver svær at overkomme, fordi et nyt nationalt kompromis efter Steen Gades mening bør indeholde en vision for, hvad Danmark gerne vil med EU. En sådan plan indeholdt det gamle kompromis – bl.a. med ønsket om at få optaget de ti nye lande, som i år er blevet medlemmer af EU. Den gamle plan er, ifølge Gade, udtømt i dag.
»Der er stærkt brug for, at der kommer en ny vision ud af det her nationale kompromis. Og det mener jeg faktisk, at regeringen ikke er særligt egnet til, fordi den hele tiden sender signaler ud mod Dansk Folkeparti, som virkelighed er modstandergryden i dag,« siger Steen Gade.

FAKTA
Gades EU-visioner
Steen Gades forslag til nye danske visioner for EU:
*Styrket udenrigspolitik for EU.
*Kamp mod stor ledighed i EU.
*Sammenhæng mellem forskning og bedre miljø.
*Afvikling af landbrugsstøtte.
*Hjælp til fattige, nye EU-lande.
*Værn om velfærdssamfundet i globaliseret verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her